Somom overflødigshornet ikke var propfyldt til bristepunktet med godbidder, er der alligevel lykkedes at proppe endnu mere guf ind på den akustiske scene omFørste weekend i november er det atter tid til at opleve ”Blues Heaven on Earth” et internationalt felt af unikke musikere og en meget speciel stemningsoplevelse i Frederikshavn. “Det Musiske Hus” danner igen rammen om et overflødighedshorn af et musikprogram i særklasse. Med stjerner fra USA og den øvrige verden kan blues, rock, gospel og soulelskere godt begynde at glæde sig til fejringen af de første 10 fantastiske år i det som af mange betragtes som én af de mest respekterede og ansete bluesfestivaler.
Igen i år har utallige grammy vindere givet tilsagn om at besøge festivalen. Øverst på plakaten er det Warren Haynes, gennem seneste 25 år leadguitarist i Grateful Dead, Allman Brothers Band og Gov’t Mule. Den gode bluesrocker Walter Trout, er endelig tilbage efter en omfattende levertransplantation. Første job på europæisk grund efter operationen bliver i Frederikshavn. Der kommer svedig Chicago blues med Muddy Waters lærlingen Lurrie Bell, som har inviteret Diuanna Greenleaf med på scenen. Diuanna er multi grammy vinder sanger fra Houston, festivalyndlingen som 3 gange tidligere har været i Frederikshavn. Der er altid døbt party med power slideguitar Lil’ Ed & The Blues Imperials. Så er der Skandinaviens debut til Mississippi fødte Melvia ”Chick” Rodgers, der kommer med det 8 mand store Southside Blues Revue. Chick er en gudsbenådet diva der leder tankerne til de største, ja Aretha Franklin. Jump/swing guitaristen fra Los Angeles Junior Watson, medbringer Trickbag (UK/SV/FI) et stærkt hold med Steve Weston fra London, Tomi Leino fra Helsinki og Sveriges bedste rytmesection. Lil’ Jimmy Reed, 79-årig swampblues legende fra Louisiana, kommer med den engelske pianist Bob Hall, begge har spillet med alt og alle. England sender sit stærkeste guitarkort i multi prisvinderen Ian Siegal. De polske piano favoritter Boogie Boys er efter mange opfordringer tilbage, hvo de gjorde deres danmarks debut. Årets vinder af den europæiske bluespris Travellin’ Brothers fra Bilbao i Baskerlandet tog alle med storm da de tidligere på året vandt den store Europæiske Bluesunions konkurrence i Brussel. Danmarks nye store jazz & gospelsangerinde Miriam Mandipira fra Zimbabwe får selskab af superguitaristen Uffe Steen og hammond virtousen Kjeld Lauritsen. Endelig kommer Son Of Dave, detcanadiske bluesharp fænomen og solist, der har bosat sig i England og har der et stort trofast publikum.
Festival-arrangør Peter Astrup fra Blues.dk udtaler “10 ÅR, det forpligter! Så i år kommer artister, der kan matche tidligere mindeværdige oplevelser fra bl.a. Johnny Winter, Gary Moore, Dr. John og Peter Green og de andre 100-vis af bands, der de seneste 9 år har besøgt festivalen” og Peter Astrup fortsætter “De store musikalske oplevelser, den fantastiske stemning og den intime atmosfære til omkring 700 publikummer har altid har været festivalens varemærke. Det er for mange meget mere end “blåt” musik, og der bliver med garanti et fantastisk 10 års jubilæums program af svedig blues, rock, soul, boogie-woogie og gospel i alle herlige afskygninger, så selv den mest kræsne fan vil overgive sig.”
Igen i år er der mulighed for tilkøb af festivalbillet inkl. hotelovernatning med morgenmad til rabatpriser og samarbejdet bliver i år udvidet til hoteller i Sæby også, da samtlige hoteller sidste år i Frederikshavn var udsolgt. Da der kommer gæster fra hele Europa er der 1 måned før festivalen udsolgt på de 8 første hoteller i
Frederikshavn.
På festivalens hjemmeside er der musikvideoer, mp3 musikfiler, artist-nyt, overnatnings og transport muligheder, samt info om billetbestilling.
Fakta:
• Hjemmeside www.bluesfestivalen.dk
• Det Musiske Hus, Rådhus Allé 98, 9800 Frederikshavn www.detmusiskehus.dk
• Fredag 6. Nov. kl. 19:00 – 01:00
• Lørdag 7. Nov. kl. 16:00 – 01:00
• 2 scener • 13 bands fra USA og den øvrige verden
Billetinfo: (Der sælges 700 billetter)
• Fredag 6. Nov. Kr. 325,- + gebyr. (380,- v. indgang)
• Lørdag 7. Nov. Kr. 455,- + gebyr. (530,- v. indgang)
• Weekend-billet Kr. 595,- + gebyr. (670,- v. indgang)
• www.billetlugen.dk sælger kun billetter (ikke hotel).
• www.arenanord.billetten.dk sælger billetter med og uden hotel