Af Jakob Wandam
Årets danske bluesnavn blev kåret i forbindelse med Copenhagen Blues Festival i sidste måned, og hæderen – og Danish Music Award’en – gik meget fortjent til Big Creek Slim med det borgerlige navn Marc Rune.
Efter at have rejst i bl.a. USA og Brasilien og undervejs udgivet to plader har Big Creek Slim nu atter indstillet sigtet mod Danmark med det Peter Nande-producerede album Hope for my soul, og det er bestemt værd at glæde sig over.
Big Creek Slim har et ualmindeligt solidt greb om den traditionelle bluesmusik, og på Hope for my soul skifter han ubesværet mellem akustisk førkrigs-blues, elektrificeret delta blues og urban ensemble-blues à la Chicago i 1950’erne.
Peter Nande, der selv har lagt navn til en række af de seneste års mest internationalt lydende danske album, har skabt en nedbarberet lyd med live-stemning og Marc Runes mørke, kraftfulde vokal i centrum, akkompagneret uden de store dikkedarer af skiftevis akustisk og elektrisk guitar, spillet af Slim selv, amerikanske Nathan James (kendt fra James Harmans band) og det danske koryfæ Troels Jensen.
På de mere Chicago-orienterede numre hører man Peter Nande på mundharpe, samt en rytmesektion bestående af Paul Allen Jr. på bas og Jens Kristian Dam på trommer. Saxofonist Archie Thompson og den navnkundige tyske pianist Christian Rannenberg runder bandet af.
Repertoiret er en blanding af nyskrevne numre og prøvede klassikere. Albummet lægger ud med Nandes gospel-blues ”On my way”, komplet med field holler-influeret call-and-response-vokal, inden den traditionelle ”Mama don’t allow” med band-akkompagnement illustrerer, hvor Mississippi-deltaets benhårde blues møder Chicagos mere sofistikerede sammenspilsmusik.
Archie Thompsons saxofon og en swingende rytme giver Peter Nandes morsomt betitlede ”Wrath of grapes” et mere rhythm & blues-agtigt præg, der med Big Creek Slims patinerede vokal leder tankerne hen på Ray Charles. Robert Petways klassiker ”Catfish blues” følger, drevet frem af den stærke rytmesektion og Nandes mundharpe.
Det første af to Willie Dixon-numre, ”You got what it takes” (oprindeligt et hit for Koko Taylor), er ren Chicago blues, hvor guitarerne duellerer og Christian Rannenberg tryller på tangenterne. Herefter kanaliserer Marc Rune John Lee Hooker på mesterens egen ”Hobo blues” – fremragende!
Titelnummeret er en Big Creek Slim-komposition, en delta blues med dansende trommespil af Jens Kristian Dam. På den velkendte hymne ”Will the circle be unbroken” får vi tostemmig sang og bottleneck-guitar, inden Willie Dixons Howlin’ Wolf-klassiker ”Spoonful” tager os tilbage til Chicago.
Big Creek Slim er som en fisk i vandet på traditionelle delta blues-numre, såsom Charley Pattons ”Down the dirt road blues” eller Tommy Johnsons ”Big road blues”. Men han mestrer også en boogie-woogie som sin egen ”Rubby rub”, der naturligvis gør god brug af Rannenberg samt af Archie Thompsons saxofon.
Albummet runder af med den fine ”I’ve got a home”, en country blues-duet med Troels Jensen, skrevet af de to i fællesskab.
Hope for my soul er intet mindre end et fremragende album, der viser en kunstner med en indgående forståelse for den amerikanske bluestradition, en sublim vokal og et backing-band af højeste internationale kaliber.