Af Jakob Wandam
Da Copenhagen Blues Band spillede releasekoncert for Come a little bit closer på Bartof Station den 22. april, blev der flere gange talt fra scenen om ”bluespolitiet” og om, hvordan der nok skulle være dem, som var utilfredse med, at Copenhagen Blues Band ikke ”bare” spiller regulær tolvtakters-blues.
Og det gør Copenhagen Blues Band da heller ikke på Come a little bit closer, debutpladen, som har været adskillige årtier undervejs – forstået på den måde, at bandets oprindelige inkarnation aldrig nåede at lave et album, inden de lod sig opløse i 1990.
Til gengæld har Copenhagen Blues Band været flittige, efter at de blev gendannet i 2021. Hele fjorten originale sange har de fået indspillet til Come a little bit closer. Tre af bandets medlemmer bidrager her til sangskrivningen: forsanger Charlotte Ottenheim, guitarist og mundharpespiller Finn Poulsen og trommeslager Frede Christensen.
Og det er altså et ganske højt sangskriverniveau, der lægges for dagen. Der er fine bluesballader og svulmende soulrock-numre a la Savage Rose, Santana-lignende latin-touches og bidder af jazz og reggae med mere. Så ja, Copenhagen Blues Band skal nok få ”bluespolitiet” på nakken, for hvis man forventer den bluesplade, som bandnavnet nok kunne indikere, bliver man overrasket.
Det er der så heller aldrig nogen, der er døde af. Og Copenhagen Blues Band kan altså deres kram. Centralt står naturligvis Charlotte Ottenheims store stemme, som ikke skorter på hverken fylde eller personlighed. Hendes klang kan minde en del om Hanne Boel, mens hendes fraseringer og flittige brug af vibrato giver mindelser om Anisette.
Først og fremmest er vokalen dog præget af en selvsikkerhed, som gør, at Charlotte Ottenheim ikke er bange for at skille sig ud fra mængden, ej heller føler hun behov for at lave en opvisning i stemmegymnastiske færdigheder. Hun hviler i sangene og giver dem sit eget, personlige præg.
Savage Rose-sammenligningerne styrkes af Peter Østbirks lækre Hammondorgeltoner, som er en essentiel del af Copenhagen Blues Band. De giver musikken krop og varme, og hans solospil er elegant og bluesy. Her får han naturligvis modspil af de to guitarister Felix Falch og Finn Poulsen, som virkelig forstår kunsten at spille smagfuldt.
Varme, elegance og god smag er i det hele taget kendetegnende for Come a little bit closer. Der er et musikalsk overskud i de fyldige arrangementer og den vidtfavnende bluesopfattelse, som Copenhagen Blues Band lægger for dagen. Der er simpelthen tale om musikalske begavelser – særligt Finn Poulsens alsidighed gør indtryk, både hvad angår hans kompositioner og hans vekslen mellem swingjazzet guitar, slide og kromatisk mundharpe.
Men Come a little bit closer er i høj grad en band-plade, hvor også rytmesektionen (Nils Bonne på bas, Frede Christensen på trommer og Søren Schou på percussion) og de to korsangere Therese Lomholdt Pedersen og Jan Nielsen har en stor andel i det velklingende hele.
Det gør Come a little bit closer til en moderne storby-bluesplade, der ikke har så mange skarpe kanter, men til gengæld en god energi, masser af vellyd og en stærk identitet i kraft af de originale numre. Copenhagen Blues Band ved, hvad de vil, og ”bluespolitiet” kan bare komme an!