Af Jakob Wandam
Københavnske Jake Green Band debuterede i 2011 med koncertoptagelsen Live @ Malmö Festival 2011. I august 2018 var trioen tilbage på den svenske festival, og herfra stammer optagelserne på nærværende cd.
Når albummet har fået titlen Seven years after, er det selvfølgelig en konstatering af den mellemliggende tid. Men det kan og bør også læses som en erklæring af, at der er sket ting og sager med Jake Green Band i de syv år, der er gået.
Det må man også sige, at der er. Jens Simonsen har for eksempel erstattet Thomas Birck på bassen, bandet har udsendt studiepladen Plugging in (2015) (læs anmeldelse her), Jake Green er debuteret som solokunstner med singer/songwriter-pladen Rough spring (2019) (læs anmeldelse her), og ikke mindst er han blevet tildelt hædersprisen Årets Danske Blues Navn 2017 (læs mere her).
Alt dette kan naturligvis ikke høres på Seven years after, men til gengæld hører man, at Jake Green Band er blevet en hel del spilleerfaring rigere. Bandets levering af cd’ens otte numre er simpelthen bare skarpere. Green, Simonsen og trommeslager Hans Rosenberg udgør en klassisk powertrio, og deres bluesrock-udtryk virker gennemarbejdet og rutineret.
Vi har før rost Jake Green Band for deres disciplin, og den skinner også igennem på Seven years after. Trioen læner sig op af en stil, som kendes fra for eksempel Gary Moore eller Walter Trout, men hvor især sidstnævntes lange solo-løb indimellem kan blive lidt af en ørkenvandring, trætter Jake Green – som bestemt ikke mangler teknikken – ikke publikum med uendelige guitarsoloer.
Det får kompositionerne til at stå skarpere, og det kan de sagtens tåle. De fleste af sangene har allerede bevist deres værd på Plugging in eller Rough spring, men to numre er nye: Jake Greens egen ”Tell me” er en udmærket Texas-boogie, og især Hans Rosenbergs glimrende slow blues ”Dark clouds” får gode kvaliteter frem i alle gruppens medlemmer. Gælden til Jimi Hendrix – som det aldrig har været nogen hemmelighed, er anseelig – bliver betalt med et fornemt arrangement af ”Hey Joe”.
Et af Jake Green Bands stærkeste aktiver har altid været kapelmesterens tordenbrag af en vokal, og sammenligner man bandets to live-cd’er, er det tydeligt, at han har udviklet sig sangteknisk. Hvor han på Live @ Malmö Festival 2011 nogle gange var ved at tabe pusten, er der ingen sådanne problemer på Seven years after. Og selv om det er åbent spørgsmål, om det nogensinde vil kunne lade sig gøre at yde Greens stemmekraft retfærdighed via et fonogram, får man en god smagsprøve her.
I det hele taget er Seven years after – trods det, at optagelserne efterhånden har halvandet år på bagen – et udmærket øjebliksbillede af et band, som man dog stadig bør gøre sig selv den tjeneste at høre i levende live.