Af: Kenth K. Nielsen
Ole Frimer Band har netop udsendt et live-album, Live at Blues Baltica. Der er tale om indspilninger fra foråret 2014 fra en blues-festival i Eutin, Tyskland. Med dette album vender Ole Frimer Band tilbage til den mere klassiske blues-musik. Eller man skal måske rettere sige fortsætter med den mere klassiske blues. På albummet Blålys fra 2014, tog bandet hul på en mere nordisk, dansksproget blues-stil, men den klassiske blues har hele tiden været en del af repertoiret også.
Men hvorfor så et engelsksproget live-album nu?, spurgte jeg Ole Frimer. “Med Blålys fik vi en del jobs i de nordiske lande, men der blev også bud efter os i andre lande. Vi blev spillet i radioen i f.eks. Holland og Tyskland”, fortæller Ole Frimer. Så man kan sige, at tiden var moden til et nyt, mere internationalt “visitkort”. “Selvom numrene har været udsendt før, er det alligevel anderledes her. Det er en ny lyd, andre musikere, end på de tidligere udgaver af numrene“, fortsætter Ole Frimer. Så dermed regner han også med, at albummet henvender sig til både gamle og nye lyttere. Ole Frimer fortæller videre, at indspilningerne stammer fra én og samme koncert. Bandet har så efterfølgende udvalgt de numre, som de fandt bedst. Både i teknisk og stemningsmæssig forstand. Jeg spurgte ham, om der var nogle særlige overvejelser bag, at det var fra en tysk koncert man har valgt optagelser. Årsagen til det var såmænd bare, at der var der i forvejen opstillet optageudstyr, så det var forholdsvis let at gå til.
Hvad er det så for album, der er kommet ud af det? Et meget gedigent blues-album, der til fulde må tilfredsstille enhver blues-fan. Ole Frimer Band er tæt og velspillende. En håndfuld musikere, der hver især kan deres kram til fulde. Det er Palle Hjorth på tangenter. Som altid suveræn. Det er Jesper Bylling på bas og Claus Daugaard på trommer. Og så selvfølgelig Ole Frimer selv, der aldrig skuffer med sit guitarspil.
Vi kommer rundt i en række af egne kompositioner fra Frimers hånd. Albummet indledes med Frimer-klassikeren “If You Only Could Forgive Me”. Så er vi godt fra start. Et sejt groove kendetegner “I Can’t Keep from Crying Sometimes”, med fine detaljer fra alle. Og tag så nummeret “Workin’ Too Much”. En fuldblods slow blues der næppe kan gøres meget bedre. Nummeret “The Way You Move” er også værd at fremhæve, ikke mindst på grund af Palle Hjorths fine – og til tider finurlige – keyboardspil. Et helt anderledes up-tempo-nummer, men også fornemt leveret af hele holdet. På “Introduced to the Blues” er vi lidt nede i tempo igen – vel nærmest mid-tempo – og ikke ganske ulig den texas-blues-sound man finder hos f.eks. en Stevie Ray Vaughan.
Albummet holder. Hundrede procent. Og må gerne spilles højt. Har man hørt og set Ole Frimer Band live, giver det gode minder. Har man ikke kan det da kun give lyst til snarest muligt at gøre det. Live at Blues Baltica viderefører en stolt blues-tradition. En tradition som Ole Frimer og band til fulde mestrer. Ikke nydefinerende som Blålys. Men det er i den grad et album, der indenfor genren er særdeles velkomment.