Af Peter Widmer
Ole Frimer Band er fremme med et nyt album, der som titlen antyder, er indspillet live. Tilmed er Live in Eppingen, som albummet hedder, indspillet i Tyskland på Eppingen Jazz Festival den 19. oktober 2019.
Det er tyske Katti Records, der udgiver albummet, og det er tyske teknikere, der har været involveret i indspilningsprocessen med mere (læs meget mere om albummet her).
Coveret, der kan foldes ud, er flot og holdt i passende blå farve med et virkningsfuldt Ole Frimer Band-koncertfoto af den danske fotograf Michael Gregers Nielsen. Også en anden dansk fotograf, Frank Nielsen, har været inde over. Forsiden viser en farvebelagt tegning af Ole Frimers skikkelse bagfra. En el-guitar er holdt i hans venstre hånd og slynget over ryggen i et natligt bylandskab med neon- og andre lys. Tyske Thomas Göb står for cover-artwork.
Albummet består af otte numre, spilletiden er 49 minutter, og tiden er fyldt godt ud. Albummet er karakteriseret ved en overfed lyd og fornem mixning, der klæder musikken mere end almindelig godt. Alt står fuldkommen klart.
Åbningsnummeret er ”The clearing”. Faktisk er nummeret lig med det første nummer på det Danish Music Award-nominerede dansksprogede studiealbum Blålys fra 2014. På Blålys hedder det blot ”Lysningen”. Nummeret er ikke indspillet live før.
Her har skæringen fået tillagt cirka 1 minuts spilletid, og arrangementet er lidt anderledes end på studieudgaven. Der er kommet mere smæk på, og stemningen er trods titlen en kende mørktonet, dyster. Keyboardarbejdet, som Niels Ole Thorning tager sig af, er godt. Der er svuppende Jesper Bylling-bas og fint tromme- og bækkenarbejde ved Claus Daugaard. Hertil kommer fornemt guitararbejde ved Ole Frimer.
”Sheltered roads”, der er et af Ole Frimers signaturnumre, høres her i en noget langsommere udgave end originalversionen, der er titelnummer på Frimer Band-albummet fra 1997. ”Sheltered roads” er indspillet flere gange, såvel live som i studieversion, og fungerer fint, også her.
Eddie Boyds ”The blues is here to stay” er et venligt nik til en vis afroamerikansk bluesmand, der med teksten til dette nummer indfangede en god del af essensen af, hvad bluesmusik drejer sig om. En god husker at have med på mangen et album. Nummeret er i øvrigt helt nyt på Ole Frimer Bands repertoire og således ikke indspillet før af orkesteret.
Det blidt vuggende ”Why are you staying” fra Blue Junctions album Diamond on a dump fra 2001 har aldrig været indspillet live før nu. Nummeret går klart ind hos det årvågne publikum i Eppingen, og specielt er Ole Frimers fine guitararbejde og gode vokalarbejde i centrum.
Ole Frimers vokal bliver i det hele taget bare bedre og bedre, og bliver mere og mere insisterende og indtrængende i sit progressivt varierede udtryk. Den mand har en fornem blues-stemme. Den er klart hvid, men kernen i den er sort, og så er den yderst velfungerende.
”Single City” fra Blålys bliver her leveret i en vuggende version og med dansk tekst bibeholdt. Trods formodentlig manglende forståelse af det danske sprog tager publikum godt imod også dette nummer. Instrumental- og vokalarbejdet er selvsagt i orden, og publikum synes at labbe kompositionen i sig. Niels Ole Thornings klavertoner løfter nummeret, der i øvrigt ikke tidligere er indspillet live.
Eric Clapton/Robert Cray-kompositionen ”Old love” har ikke været indspillet af Ole Frimer Band tidligere, men er f.eks. indspillet af Eric Clapton i verdens vel nok længste version (13:01 min.) på live-albummet 24 nights (1991). Desuden indspillede Clapton i første hug nummeret i en 6:24 minutter lang udgave på albummet Journeyman fra 1989.
Begge udgaver er i elektriske versioner, men ”Old love” kan også høres i en skattet akustisk version, nemlig på albummet Unplugged fra 1992. Her varer kompositionen 7:52 minutter.
I Ole Frimer Bands fornemme version, der lander på 10:25 minutter, bliver der på nærværende album virkelig gået til stålet. Flot, indtrængende vokalarbejde ved Ole Frimer og fornemme guitarudladninger.
Hertil kommer klippefast rytmearbejde ved Claus Daugaard og Jesper Bylling og fine tangent-tryllerier ved Niels Ole Thorning. Sidstnævnte fremturer med en fornem pianosolo cirka halvt inde i nummeret, og dén sætter ekstra farver på en i andres udgaver ofte lidt for stillestående, gråtonet komposition.
Der er også The Beatles-agtigt korarbejde hist og pist. Ole Frimer får i høj grad tekstens vrede og frustration fornemt formidlet. Endvidere formår Ole Frimer virkelig at få sin guitar til at både hyle, synge og swinge, så det er en sand fornøjelse. Her kan Eric Clapton faktisk godt gå hjem og lægge sig, i hvert fald når det gælder hans indspillede versioner.
“Got a mind to travel” er oprindeligt indspillet med Blue Junction i 2007 på albummet Live out of love som et traditionelt shuffle-nummer. Her høres det dog i en anderledes jazzet version, der fungerer udmærket.
Både Niels Ole Thorning og Ole Frimer kommer til orde, så at sige, godt backet af Jesper Bylling og Claus Daugaard som hele albummet igennem. ”Got a mind to travel” er en shuffle, der vil noget. Niels Ole Thorning bidrager med en jazzificeret pianosolo med drilske, skæve elementer i denne shuffle, der aldrig er hørt bedre.
Albummets afslutningsnummer er ”Brush with the blues”, der som ”Old love” heller aldrig er indspillet tidligere af Ole Frimer Band. Nummeret er skrevet af Jeff Beck og Tony Hymas og leveres her i en majestætisk udgave med masser af guitarguf, der faktisk er ophavsmandens spil værdigt, og dét siger ikke så lidt.
Ole Frimer spiller, som Jeff Beck, ”flesh to strings” som få andre, og dét er en sand nydelse! Der skal desuden mod til at tackle numre af to guitarguder som Clapton og Beck, men dét mod har Ole Frimer og hans toptunede medmusikere.
Ole Frimer Band har præsteret et forrygende album, der viser kvartettens format, og som holder til rigtig mange gennemlytninger.
Live in Eppingen udkommer i dag, onsdag den 2. september.