Af Jakob Wandam
Rosedale Bluesband er en østjysk trio, som i sin nuværende form har eksisteret siden 2015. Trioen består af Ole Abildtrup på trommer, Marco Vetterli på bas og Mikael Olesen på guitar og sang. De har blandt andet optrådt flere gange på Randers City Blues Festival (læs her og her).
Rosedale Bluesband albumdebuterede i 2016 med The blues is a healer, og i december 2020 fulgte de op med den digitale ep-udgivelse Selfpity blues.
Ep’en indeholder fire numre, hvoraf titelnummeret er skrevet af Mikael Olesen. Resten er covernumre: ”Built for comfort” (her stavet ”Build … ”) er en Willie Dixon-sang skrevet til Howlin’ Wolf, ”Stormy Monday” er T-Bone Walkers signatursang, og ”Lose your money” – en slags fætter til Blind Joe Reynolds’ ”Outside woman blues” – er begået af Sonny Terry og Brownie McGhee.
Bandet strejfer ikke langt væk fra den elektriske blues i 1960’ernes Chicago – en periode, hvor påvirkningen fra de engelske grupper var begyndt at skinne igennem – heller ikke på den hjemmebryggede slow blues ”Selfpity blues”. Musikalsk kan den minde om B.B. Kings arrangement af ”Ain’t nobody’s business”, mens tekstens klassisk selvmedlidende blues-tematik serveres med glimt i øjet og hook-linjen ”Sometimes self-pity is the only pity I get” (et ekko af ”If it wasn’t for bad luck / I wouldn’t have no luck at all,” som det hedder i Albert King-klassikeren ”Born under a bad sign”).
Trio-arrangementet er uden de store dikkedarer, og det samme kan siges om Mikael Olesens guitarsolo, der ikke rummer nogen overraskelser, men dog er repræsentativ for et band, som føler sig hjemme inden for Chicago bluesens rammer.
Olesen viser mest tænder på Rosedale Bluesbands godt seks minutter lange fortolkning af (den noget fortærskede) ”Stormy Monday”. Her lægger Ole Abiltrup og Marco Vetterlis rytmesektion også en tung, drævende bund, som afslører, at de godt kan have lyttet til Cream.
Mest veloplagt lyder Rosedale Bluesband på den afsluttende ”Lose your money”, hvor tempoet er sat op, og Marco Vetterlis basspil er elastisk med en god, jumpy energi.
Selfpity blues bevæger sig dog aldrig ud over at være en stiløvelse. Trods en egen komposition savner man noget originalt input, for Rosedale Bluesband har altså ikke niveauet til, at det bliver interessant nok bare at høre dem køre den hjem på rutinen. Og så er Mikael Olesen udfordret af sin dansk-engelske diktion – dén skal der arbejdes med.