Af Jakob Wandam
Sahra da Silva har været aktiv især i det københavnske bluesmiljø i mere end halvandet årti og pladedebuterede i eget navn i 2012. Karrieren syntes for alvor at tage fart omkring udgivelsen af #blueswoman i 2020 (læs anmeldelse her), som hun nu følger op med You let a good thing go.
#blueswoman var da Silvas meget vellykkede bud på en bluesorienteret plade. You let a good thing go er endnu bedre. Her går sangerinden i soulretningen på et album, der i Laust ”Krudtmejer” Nielsens (Trainman Blues, The Cornbread Project, The Nielsen Valley) produktion og arrangementer særligt i balladerne tilstræber en oldschool lyd a la 1960’erne.
Det lykkes virkelig godt. Og hvor #blueswoman blandede Sahra da Silvas egne sange med covers, er det på You let a good thing go udelukkende da Silva og Krudtmejer selv (med lidt hjælp fra et par musikalske venner), der har skrevet sangene.
Sahra da Silva er en fremragende balladesangerinde, og ”soul-slaskerne” (som hun kalder dem) ”Learn to love again” og ”You let a good thing go” er blandt de sange, man først bider mærke i. Lasse Storgaards orgel og blæserne (Peter Kehl på trompet og Hans Nybo og Johan Bylling Lang på henholdsvis baryton- og tenorsaxofon) pakker titelnummeret ind i vellyd, mens det på ”Learn to love again” er Renays meget flotte, dybe duetvokal, der konkurrerer med Sahra da Silva om opmærksomheden.
Det er ellers Laust ”Krudtmejer” Nielsen, der står for næsten al instrumentering på albummet, hvor han høres på bas, guitar, trommer, slagtøj og orgel. Det er således ham, der er ansvarlig for det insisterende guitarriff på den funky, sværmende forelskelsessang ”Just a bit crazy” og surf-guitaren på den rastløse ”Wrong”, hvor man også hører Johan Bylling Langs lækre, jazzede tenorsax sno sig om Sahra da Silvas vokal.
På bluesnummeret ”Break my heart in two” får Laust Krudtmejers fede bas selskab af guitar spillet af Rune Højmark. Det er en fed, down-home blues, hvor akustisk guitar sætter stemningen, som understreges af diskrete blæsere.
Også ”Talk to me” er bluesy, men her er der skruet op for tempo og swing, og tenorsaxen får lov til at vræle i samspil med Lasse Storgaards orgel, hvilket giver nummeret en energisk rhythm & blues-karakter.
Den sumpede ”Sing me your song” må også fremhæves. Det er et dystert, minimalistisk og bomstærkt nummer, hvor stemningen skabes af tremolo-guitar og af det nynnende kor (Sara Broberg, Anna Mathilde Jessen og Louise Høegh). Wow!
Der sluttes af på genial vis med den gospelpåvirkede ”Let love”, hvor Laust ”Krudtmejer” Nielsens veloplagte bas er det eneste hørbare instrument og folder sig ud blandt håndklap og korsang.
Over det hele svæver Sahra da Silvas enestående sangstemme, snart smægtende og indsmigrende, snart aggressiv, snart mystisk, snart såret og skrøbelig. Da Silva kan synge med en stemmekraft, der sætter de fleste til vægs, men på You let a good thing go viser hendes vokal mange flere temperamenter. Som sådan matcher den sangskrivningen på albummet, der gennem ti virkelig gode numre udtrykker en imponerende versatilitet uden at miste sit centrale fokus på klassisk soul og blues.
You let a good thing go er endnu et skridt opad i en allerede imponerende musikalsk karriere.