Af Jakob Wandam
Når årets Danish Blues Challenge 2016 løber af stablen i Silkeborg til oktober, hedder et af de deltagende bands The Cornfeds. Og sørme om ikke de netop har udgivet deres selvbetitlede debutalbum.
The Cornfeds består af Sune Bjerre, der ud over at synge og spille adskillige instrumenter har skrevet stort set samtlige albummets numre, Jostein Buurmann på guitar, bassist Kasper Bjerre og Jakob Kjærlund på vaskebræt, trommer og percussion. Bandet stammer med deres egne ord fra ”det østjyske delta”, og det er da også ganske rigtigt delta blues, der præger det meste af albummet.
Inspirationen kommer fra især den bluesmusik, der kom ud af Mississippi-deltaet i første halvdel af forrige århundrede. The Cornfeds blander akustisk og elektrisk guitar med rustikke instrumenter som banjo, fløjte, mundharpe, vaskebræt og ad hoc-percussion som spand og kop! Det giver et herligt råt udtryk, samtidig med at musikken præges af en hokum-munterhed og spilleglæde, og bandet placerer sig således med stor succes et sted mellem Son House’s barske ind-til-benet-country blues og Gus Cannons joviale jug band-musik. Indimellem, som på ”But you don’t”, trækkes trommerne langt frem i lydbilledet, og sammen med den metalliske guitarlyd giver det et garage-præg, som skubber musikken i retning af R.L. Burnsides hill country blues.
Scenen sættes allerede fra første skæring, ”It’s your time to feel bad”. Resonator-guitaren præger lydbilledet fra første takt, og det gør den på store dele af The Cornfeds. Straks efter følger Sune Bjerres vokal, som er stærk og sikker, inden det allestedsnærværende vaskebræt dukker frem. Pladen emmer allerede af deltaet, inden slide-guitaren efterfølgende gør sit indtog.
På næste sang, ”It wouldn’t last a day”, introduceres banjoen i skøn forening med elektrisk guitar i et riff, der skylder en del til Robert Johnson og ”If I had possession over judgement day”, men snart udvikler nummerets melodi sig i en helt ny retning.
Og det er faktisk ganske symptomatisk for albummet som helhed. Sune Bjerre har skrevet 12 numre, som nok lægger sig i forlængelse af delta blues-traditionen, men som både tekst- og melodimæssigt er rigeligt opfindsomme til, at der ikke bare er tale om pastiche. Bjerres sange står sig således fint i så fornemt selskab som Skip James’ ”Hard time killing floor” og Willie Dixons ”My babe”, der runder tracklisten af.
The Cornfeds har med dette debutalbum vist sig som et spændende og aldeles kompetent nyt navn på den danske bluesscene. Vi kan kun håbe på flere album af denne kaliber.