Af Jakob Wandam
Thorbjørn Risager og hans faste band, The Black Tornado, er tilbage med det første albumudspil siden karriereopsamlingen Best of (læs anmeldelse her). Siden da har de om noget cementeret deres position som ”dansk blues’ største eksportsucces” med en ny pladekontrakt på det velrenommerede nederlandske Provogue Records (læs her).
Label-debuten Navigation blues er således pladen, der gerne skulle katapultere Thorbjørn Risager & the Black Tornado ud til et endnu større internationalt publikum, og der skulle være en god chance for succes, for albummet fremhæver mange af bandets bedste kvaliteter.
Først og fremmest spiller Thorbjørn Risager & the Black Tornado bare fedt. Det otte mand store orkester er sammenspillet gennem mange år med få udskiftninger, og vanen tro er arrangementerne skudsikre. Med en fast blæsersektion (Kasper Wagner, Hans Nybo og Peter W. Kehl) er Thorbjørn Risager & the Black Tornados signaturlyd fyldig, men der skal også noget til at matche Risagers vokal, der i sig selv er lidt af en naturkraft.
Og det er altså ikke bare bigband-rhythm & blues derudad hele vejen. Blæserne bliver brugt intelligent til at skabe både pondus og let, æterisk stemning samt til skarpe præcisionsslag.
For Navigation blues er en plade med mange forskellige stemninger og stilmæssige afstikkere. Der er klart en helhedsfornemmelse – fordi The Tornados lydlige identitet er så veldefineret – men der er også en progression fra bandets velkendte miks af urban blues og southern soul og gennem elementer som New Orleans R&B, rockabilly og poprock, og man ender et ganske andet sted, end man begyndte.
Det giver en god variation i sætlisten, som i øvrigt er præget af stærk sangskrivning og catchy melodier. Og med den spændstighed, der findes i produktion og fremførelse, fremstår Navigation blues med en friskhed, der er imponerende efter Thorbjørn Risager & the Black Tornados henved tyve år som band (under forskellige navne – læs mere her).
En betragtelig del af energien kan tilskrives guitarist Joachim Svensmark, hvis fængende riffs og senede slide løfter mange af sangene. Allermest spotlys får han på titelnummeret, der åbner albummet og også er pladens bedste. Her er en virkelig stærk blues-energi, og Svensmark spiller en fremragende solo med et aggressivt anslag, der leder tankerne mod Vaughan-brødrene.
Emil Balsgaards orgel simrer og bobler under ”Watch the sun go down” og “The way you make me feel”, på sidstnævnte understøttet af Pia Trøjgaards og Christina Boelskiftes varme og veloplagte korsang. Det kunne være et Bonnie Raitt-outtake med den stilige blanding af blues-autenticitet og stilig soul – lækkert!
Eddie Floyd møder The Rolling Stones på den energiske single ”Fire inside”, hvor man næsten for sit indre blik kan se Mick Jagger spankulere rundt til rytmesektionens (Søren Bøjgaard, bas og Martin Seidelin, trommer) pumpende rytme.
”Blue lullaby” er en blid tresser-popmelodi, og Thorbjørn Risagers kærlighed til New Orleans-musik skinner igennem på rhythm & blues-numrene ”Taking the good with the bad” og den Tom Waits-påvirkede ”Whatever price”. Sidstnævnte er endnu et højdepunkt på albummet og parrer en herlig umpa-umpa-rytme med barrelhouse-klaver, fede slide-riffs og et uimodståeligt vokal-hook.
Navigation blues taber lidt momentum på, hvad der i lp-versionen er side 2. ”Time” er pudsigt anakronistisk med sin 90’er-radiorockstemning, men får dog tilført noget friskhed af Joachim Svensmarks klimprende mandolin.
Den bliver efterfulgt at to country-påvirkede numre. ”Something to hold on to” leveres i et skrabet og lejrbålsagtigt akustisk arrangement, og den ”Lay down Sally”-lignende ”Hoodoo lover” er vel nærmest rockabilly. Her giver Pia Trøjgaards og Christina Boelskiftes kække kor modspil til det tilbagelænede Tulsa-beat.
”Headed for the stars” afgiver firser-vibes, en slags syntese af ZZ Top, Dave Edmunds og Jeff Lynne, komplet med Jim Horn-agtige saxofon-blæs. Det er næsten tegneserierock, men vil med garanti gøre sig godt fra scenen.
Den afsluttende ”Heart crash” vil muligvis dele vandene. Den baserer sig på et akustisk guitarriff (tænk Stings ”Shape of my heart”), men udvikler sig til et syntetisk, futuristisk lydlandskab, som unægtelig ligger temmelig langt fra traditionel blues!
Fra ”Navigation blues” til ”Heart crash” er der således lidt for enhver smag, og det er da også en af Thorbjørn Risager & the Black Tornados store styrker, at de appellerer bredt. Det er en eventyrlysten og uforudsigelig plade, og uanset hvad man måtte synes om dens forskellige stilmæssige retninger, må man konstatere, at bundniveauet er højt. Navigation blues indeholder tilmed nogle af bandets bedste øjeblikke, så bandets fans kan godt glæde sig, og nye lyttere kan med sindsro starte her.
Navigation blues udkommer i dag, den 30. september på cd og lp og på streamingtjenesterne.