Af Jakob Wandam
Det er efterhånden ti år, siden Tim Lothar Petersen forlod det trommesæt, han bl.a. havde betjent for Lightnin’ Moe, for i stedet at hellige sig den akustiske guitar på sit første soloalbum, Cut to the bone. Siden er det blevet til en håndfuld album enten som solist, i makkerskab med Peter Nande eller som medlem af Blues Jamboree.
På Blues from the North har Tim Lothar igen allieret sig med en mundharpespiller, denne gang tyske Holger ”HoBo” Daub. Sammen spiller de sig igennem ni Tim Lothar-kompositioner, hvoraf de otte tidligere har været indspillet på hans soloplader. Eneste nye komposition er ”Benjamin Tehoval”, en hyldest til den spanske bluesmusiker og enmandsorkester af samme navn.
Albummet er altså en lejlighed til at se, dels hvor meget en sang kan ændres, når blot der tilføres et enkelt instrument, dels hvor meget Tim Lothar har udviklet sig som udøver gennem de sidste ti år. Lytter man for eksempel til ”Easy baby”, som oprindeligt optrådte på Cut to the bone, fornemmer man, hvor meget Tim Lothars stemme er modnet i de mellemliggende år. Den er blevet mørkere og har måske fået lidt mere patina, men ikke mindst er der en selvsikkerhed, en selvfølgelig bevidsthed om egen kunnen til forskel.
Enhver, der har oplevet de to live, vil vide, at mundharpespilleren Holger ”HoBo” Daub kan falde ind i en hvilken som helst bluessang og tilføje den kolorit og atmosfære med sit opfindsomme, varierede og livsglade spil. Og det er netop den rolle, han får på Blues from the North: Hvis Tim Lothars originalversioner var rå og intense som Charley Patton eller Son House, løfter sammenspillet med Daub dem op i lysere, mere optimistiske luftlag, hvor de er mere sammenlignelige med Piedmont-bluesens guitar/mundharpe-duoer som Sonny Terry & Brownie McGhee eller Cephas & Wiggins.
Holger Daubs mundharpe fungerer dog også til understregning af den stemning af fortvivlelse, som Tim Lothars slide guitar-spil frembringer i et nummer som ”Katrina”, der her får helt Morricone’ske dimensioner.
Tim Lothar overrumplede allerede med solodebuten i kraft af sit imponerende guitarspil og sin tæft for den akustiske delta blues. Siden er det kun gået fremad, hvilket adskillige velfortjente priser og hædersbevisninger bevidner, og Blues from the North dokumenterer denne udvikling. Kendere af Tim Lothars oevre vil således kunne nikke genkendende til repertoiret, men stadig finde, at det er en inspireret og spilleglad bluesman, der spiller op. Nye lyttere kan begynde her – og dét bør de gøre sig selv den tjeneste at gøre.