Anmeldelse: Vestbo Trio: Reflector (DALI)

Af Peter Widmer

Reflector er instrumentalmusikensemblet Vestbo Trios fjerde fuldlængde-udgivelse. Siden den fornemme albumdebut i 2012 med Less talk er det blevet til fuldlængdeudgivelserne While you were gone (2015) og Gentlemen … fra 2019. Gentlemen … blev i øvrigt indspillet i selveste Mark Knopflers studie i London (læs mere her).

Gentlemen … strøg tilmed lige ind på den danske vinyl-Top 40 som nummer 1, hvilket er helt exceptionelt for en instrumentaludgivelse (læs anmeldelse her).

Det er desuden blevet til albummet Doppler effect i et fornemt samarbejde med Uffe Steen Trio (læs anmeldelse her).

Ydermere har Vestbo Trio udgivet et par ep’er og et par singler. Blandt andet er der singlen “Inner movie theme”, som er indspillet sammen med Uffe Steen Trio (se omtale her).

Lydunivers

Vestbo Trios instrumentale lydunivers er en ren guldgrube at dykke ned i. Her er hele deres produktion igennem vidt forskellige numre, der tager lytteren fra det tyste til det forvrængede og tilbage igen. Man kommer virkelig på frydefulde emotionelle rutsjebaneture.

Vestbo Trio har i det hele taget ikke præsteret én eneste uspændende eller på nogen måde dårlig komposition, og dét siger ikke så lidt. Måske især taget i betragtning, at det jo udelukkende har været instrumentalmusik, Vestbo Trio har dyrket. Og det med næsten telepatisk forståelse de tre musikere imellem.

Guitaristen Michael Vestbo, janitsharen Eddi Jarl og kontra- og elbas-spilleren Jesper Smalbro danner en utroligt velsammentømret enhed, der har et fælles mål: At skabe unik instrumentalmusik på et tårnhøjt, men alligevel let tilgængeligt plan. Udgangspunktet er jazz og blues, og hertil kommer mange andre forskellige musikalske påvirkninger.

Vestbo Trios musik, der bliver leveret med charme, humor og ekvilibrisme, er således til at komme ind i for alle, og ikke kun for dem, ”der har det store jazzkørekort,” som trioen har sagt det. Vestbo Trios musikalske dør er åben for dem, der har et velvilligt musiksind, og som er modtagelige for de mange (nye) positive impulser, man kan få, hvis man lytter til Vestbo Trios instrumentalmusik.

Vokal

Med Reflector er der imidlertid for første gang nogensinde i Vestbo Trios lange historie kommet vokal ind i de tre musikeres tone-kosmos. Vestbo Trio har nemlig med dette album indledt et opsigtsvækkende samarbejde med sangeren Bjørn Fjæstad, der vil være kendt fra rockbandet Baal, og dét er der kommet spændende musik ud af.

Tilmed er der formidabel lyd på Reflector, som i øvrigt er indspillet live i studiet. Albummet er aldeles flot og smukt produceret af Lars Skjærbæk. Thomas Alstrup har siddet ved knapperne og har også mixet albummet. Lydbilledet står knivskarpt, og man kan helt uden problemer høre alt. Dette gælder både på instrumental- og på vokalsiden.

Bjørn Fjæstad medvirker på fire af albummets 11 skæringer. Bjørn Fjæstad fortolker fire numre, han er specielt glad for, og som er skrevet af udenlandske kunstnere. De resterende syv numre er skrevet af Vestbo Trio og er sædvanen tro alle instrumentalnumre.

Reflector er således et interessant blandingsprodukt, hvor størstedelen af numrene er af instrumentalt tilsnit. Vokalnummermæssigt har Bjørn Fjæstad i øvrigt selv udvalgt de numre, han medvirker på, og samme er blevet formet i tæt samarbejde med Vestbo Trio.

Leger

Albummets indledende skæring, den blide ”Do it for the fun”, er domineret af bas og akustisk guitar med fint percussion-underlag. Et smukt guitartema smyger sig blidt omkring lytteren.

Det er tydeligt, at musikerne leger sig gennem denne komposition, der blandt andet indeholder en atypisk akustisk guitarsolo, der virkelig ligger godt i ørerne. Tilmed er der velplacerede, prominente bastoner.

”Jaffe”, der udkom den 6. august i år (se omtale her), var den anden single-forløber for Reflector. ”Jaffe” er et råt, tjekket og bas- og percussion-drevet instrumentalnummer, der leveres med både pondus, glimt i øjet og interessante, meget varierede guitartoner.

Tilmed er det, som om Vestbo Trio med denne komposition har ramt en sindsstemning, der ikke er hørt i trioens produktion tidligere. Den emmer af storby, western-stemning, Quentin Tarantino-film og surf på én og samme tid.

Dystre

Den tunge, næsten dystre ”Mirrors” har fornemt, varieret percussion-underlag og forskelligartet basspil som virkningsfuldt bagtæppe for Michael Vestbos spændende guitar-ekskurser. Disse omfatter blandt andet feedback og køren på guitarstrengene med plekter samt et smukt, ekko-påvirket tema.

Med fjerde skæring, Kurt Wagners intense, langsomme nummer ”My blue wave”, kommer Bjørn Fjæsted så på banen. Kurt Wagner er fast ankermand, forsanger og sangskriver i det amerikanske country/rock-band Lambchop, og ”My blue wave” er fra Lambchops album Is a woman fra 2002.

Bjørn Fjæstad udlægger over syv minutter Kurt Wagners sang virkelig smukt, grænsende til det rørende. Desuden passer Bjørn Fjæstads stemme fint sammen med Vestbo Trios akkompagnement, der afviger en del fra Lambchops instrumentalarbejde på den gode måde.

Bjørn Fjæstads fløjteri på denne skæring kunne man dog godt have undværet. Det skæmmer og er i disse ører et irritationselement.

Indfølt

Bob Dylans ”To make you feel my love” er næste nummer, og det er stærkt og indfølt sunget af Bjørn Fjæstad. Denne skæring var den første forløber for Reflector og kom på gaden den 18. juni 2021 (læs omtale her).

Egentlig hedder nummeret ”Make you feel my love” og er fra Bob Dylans album Time out of mind fra 1997. Originalen er piano- og orgeldomineret, men bas, guitar og trommer fra Vestbo Trio er langt at foretrække. Dertil kommer, at Bjørn Fjæstads stemme og betoninger gør sangen mere ære, end Bob Dylan formår.

Faktisk hæver Bjørn Fjæstad og Vestbo Trio nummerets niveau betragteligt og gør kompositionen værd at lægge øre til, hvilket man ikke ligefrem kan sige om Bob Dylans egen version, der kun kan betegnes som aldeles rædselsfuld.

Bjørn Fjæstads lødige udgave af Bob Dylans sang følges af det lettere sonisk overstyrede, reelt smukke instrumentalnummer ”Color burn”. Her får man instrumental punk rock på overdrevet med syrede guitarudladninger og abrupte, uforudsigelige, pumpende trommer og percussion som bagtæppe, supporteret af Jesper Smalbros lettere buldrende bas, og dét virker!

Smerte

Bjørn Fjæstad tackler belgiske Jacques Brels ”If you go away” på bedste vis. Nummeret, hvis originaltitel er ”Ne me quitte pas”, er bearbejdet til en engelsk version af den amerikanske digter, musiker med mere Rod McKuen.

Der er smerte og frygt for at blive forladt og for at opleve det deraf følgende afsavn i denne chanson, og dét formidler Bjørn Fjæstad fremragende. Jesper Smalbros bas-toner støtter godt op om Bjørn Fjæstads fine, kongeniale vokaludladninger.

Den følgende skæring, ”Babylon”, er et lynhurtigt, jazzet instrumentalnummer med halsbrækkende traktering af både akustisk guitar, slagtøj og bas. Der er underfundige slagtøjselementer, som suppleres flot af både bas og guitar. En ren perle, der får lytteren til at trække på smilebåndet.

Med den langsomme og blide, korte, smukke og næsten balladeagtige instrumentalhymne ”Carl” med lejlighedsvis strøget kontrabas, drømmende guitarspil og bjældeklang får lytteren en beskeden, og oven på ”Babylon” tiltrængt, pause i lytte-arbejdet.

Halv-råt

Samme brydes dog med den engelske kult-sanger, sangskriver og pianist Bill Fays ”The healing day” fra albummet Life is people fra 2012. Her er Bjørn Fjæstads stemme i centrum. Her synges ikke specielt blidt, men halv-råt, og stemmen hæves flere steder.

I Bill Fays udgave er alt sovset til med klaver, orgel og strygere med mere. Vestbo Trios langt mere rammende akkompagnement er percussion-domineret med ekko og det hele, og der bliver tævet i diverse slagtøjs-ting og sager. Det lyder endda næsten, som om der også er glas involveret. Her er der som i ”Carl” virkningsfuld strøget bas, og så er der stemningsvækkende, forvrængede guitar-guirlander.

Reflector afsluttes med et præcis to minutter langt instrumentalnummer med titlen ”Redscale”. Her er bas-tonerne langt fremme i lydbilledet, og der er smukke – både akustiske og elektriske – guitartoner at høre. I tilgift hertil er der svævende, fabulerende og næsten surf-guitar-lignende toner.

Percussion-arbejdet er passende diskret, og lytteren føler sig svævende blidt transporteret ud i rummet, båret bort af Vestbo Trios fortryllende musik. Især hvis man nyder dette album med lukkede øjne, og det fortjener Reflector faktisk, at man gør.

Råber

Vestbo Trio har i flot samarbejde med Bjørn Fjæstad begået et fornemt album, der råber på at blive hørt af så mange mennesker som overhovedet muligt. Er man udelukkende til Vestbo Trios instrumentalmusik, bør man gøre sig selv den tjeneste, det er at dykke dybt ned i de forskellige numre på Reflector, for dét lønner sig.

Her bliver man ikke skuffet, men får sig derimod en yderst positiv, ny og langtidsholdbar musikalsk oplevelse, for Vestbo Trios samarbejde med Bjørn Fjæstad og hans vokalkvaliteter har virkelig båret frugt.

Desuden er der lige instrumentalnumrene. I forhold til trioens tidligere produktion er det melodiøse her tonet en kende ned til fordel for det mere lyd-eksperimenterende. Men i Vestbo Trios velklingende univers er den musikalske palet med Reflector virkelig blevet udvidet på bedste vis.

Reflector udkommer i dag, fredag den 20. august 2021 på lp, cd og som high-resolution download. Albummet kan købes på www.dali-shop.com. Pr. i dag kan man også kigge forbi www.dali-shop.com for at læse, lytte, se film om albummet med mere. Reflector vil også kunne findes på diverse streamingtjenester, men ikke i første ombæring. 

Der er release på Reflector i København den 1. september 2021 klokken 20 på Hotel Cecil og i Aarhus den 4. september klokken 12.30 på Café Europa i Blixen’s (Brabrand).