I weekenden fredag den 31. marts-lørdag den 1. april holder Bartof Station på Frederiksberg “Beer & Blues Weekend”.
Fredag aften lægges der ud med blues fra Finland, Norge og USA.
20.00: Tomi Leino Trio (Finland)
Tomi Leino Trio spiller klassisk Chicago blues og er et af de førende bluesbands i Finland. De har høj klasse og har turneret i hele Europa og samarbejdet med verdenskendte blueskunstnere som Steve Guyger, James Harman, West Weston, Sugar Ray Norcia, R.J. Mischo m.fl.
21.00: J.T. Lauritsen (Norge)
Jan Tore Lauritsen er en af Norges mest velrenommerede og hårdtarbejdende bluesmusikere. Han kan se tilbage på 20 år som bluesartist og har turneret over hele Europa og til fjerne steder som Australien, Svalbard og USA. I 2014 modtog Jan Tore prisen som “Årets Bluesartist“ af Notodden Bluesfestival og fik en flot 3. plads ved European Blues Challenge i 2015 i Bruxelles. Jan Tore er en meget dygtig sanger og entertainer og spiller virtuost på trækharmonika og mundharpe.
22.00: Terry Hanck (USA)
Hanck har rundet de 70 år i 2016 og er som god vin blevet bedre og bedre. Han kommer fra Chicago og har spillet længe med Elvin Bishop og den legendariske Etta James, inden han startede sin solokarriere i 80’erne. Han er kendt som en fænomenalt dygtig og swingende saxofonist med en stærk vokal. Varemærket er en stilig blanding af West Coast jump, Chicago blues og New Orleans Gumbo – krydret med lidt soul. Han forstår at begejstre sit publikum på en naturlig måde og levere et varieret og udadvendt show – på såvel spillesteder som på festivaler.
Hancks og J.T. Lauridsens intense optræden sammen med de top-kompetente finske Tomi Leino Trio indeholder alle ingredienser til en bluesaften i verdensklasse – og som et ekstra krydderi er Troels Jensen inviteret til at spille piano.
Lørdag er der “Ølsmagning & musik” – krydret med sjove anekdoter og blues & gospel.
18:30: Ølsmagning med Mik Schack
Der indgår 5 spændende og velsmagende øl samt kontante meninger i et finurligt og sjovt foredrag. Mik Schack vil fortælle, hvorfor øl viser vejen, eller hvorfor “øl er Gud,” som han også siger. For der skal ikke herske tvivl om, at han er vild med øl.
Mik Schack, hvis rigtige navn er Michael Hans greve Schack, har i mange år været ansat ved Danmarks Radio. Kendt blev han især, da hans radioprogram Hjemmeservice blev til et tv-program på DR2 med makkeren Torben Steno. I Mik Schacks eget køkken kom gæster på besøg til en snak om madlavning og meget andet. Det bliver på alle måder en underholdende aften og lidt af en (smags)oplevelse, når Mik Schack kommer og byder på masser af snak og ølsmagning.
21:00: Blues Jamboree
Bartof Station præsenterer dette eksklusive line-up af blues/gospel-folk, som efterhånden i et par år har begejstret publikum, hver gang de har optrådt sammen. De 7 musikere stuver de sig sammen på scenen for at spille varm og akustisk blues, roots og gospel. Gang på gang laver de en både forrygende og afslappet koncert, med en enestående tilgang til samspillet med hinanden og publikum.
“Vi har ikke nogen fast sætliste, men til gengæld er der god plads til røverhistorier, spontane smutveje og – ikke mindst – improvisation med musikken. Vi ved aldrig helt selv, hvad der kommer til at ske, men jeg tør godt love, at det bliver sjovt, hyggeligt og med masser af mindeværdig musik”. Sådan fortæller den egentlige grundlægger af Blues Jamboree, mundharpespiller, sanger og komponist Peter Nande om projektet, som har udviklet sig til en sand perle hos tilhængere af især akustisk blues herhjemme.
Der er ingen tvivl om, at Blues Jamboree har en stor stjerne hos publikum – og det med god grund: Musikerne, som Peter Nande samler til Blues Jamboree, er nogle af de mest respekterede personligheder i dag på den danske rootsscene, og besætningen varierer naturligvis fra gang til gang, fordi alle er særdeles efterspurgte i andre og især egne sammenhænge:
Paul Banks (vokal, guitar, mandolin), J. Tex (vokal, violin, guitar), Svante Sjöblom (vokal, guitar, mandolin), J.T. Lauritsen (vokal, accordion), Peter Nande (vokal, percussion m.m.), Mik Schack (snak/vaskebræt), Olav Poulsen (slideguitar).
“Beer & Blues Weekend” finder sted på Bartof Station, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg. Billetter kan købes her (fredag) og her (lørdag).