Foto: Frank Nielsen
Det tyske pladeselskab Ruf Records’ årlige bluesvarieté Blues Caravan rammer i disse dage Danmark med fire koncerter. Karavanen startede på Godset i Kolding mandag den 6. september, og fotograf Frank Nielsen var som altid på plads. I galleriet nedenfor kan du se resultatet af hans anstrengelser.
Solisterne i Blues Caravan 2021 er Whitney Shay, Ryan Perry og Jeremiah Johnson. De bliver bakket op af Denis Palatin på trommer og Thomas Gehrmann på bas.
Blues Caravan fortsatte til Pilegården i Brønshøj, hvor de spillede den 7. september, og til Dexter i Odense, som de ramte den 8. september. En anmeldelse af sidstnævnte koncert følger snarligt her på Bluesnews.dk.
I aften, torsdag den 9. september, spiller Blues Caravan den sidste koncert på dansk grund i denne omgang. Det sker på Karosserifabrikken i Helsingør.
Klik på et billede for at se galleriet i fuld størrelse.