“Blues er et sprog, der hele tiden udvikler sig”

Tekst: Peter Widmer

Laust ”Krudtmejer” Nielsen er en erfaren, visionær producer og musiker. Han er medlem af det DMA-vindende orkester Trainman Blues, som han fik på benene sammen med den herboende irske sanger, guitarist med mere Richard Farrell. De to udgør kernen i Trainman Blues.

Dette unikke orkester hjemtog deres DMA for debutalbummet Trainman Blues i 2018 (læs anmeldelse her). Her fungerede Laust ”Krudtmejer” Nielsen som musiker og stod også for produktion, miksning og mastering. Imidlertid har Laust ”Krudtmejer” Nielsen også haft producer-fingrene i andre ting, for eksempel et album med den amerikanske bluesman Jimmy Burns (læs mere her).

Desuden er Laust ”Krudtmejer” Nielsen involveret i det banebrydende foretagende The Cornbread Project, der som Trainman Blues har base i København. Laust ”Krudtmejer” Nielsen er i The Cornbread Project, sammen med mundharpemanden med mere Peter Nande, primus motor.

The Cornbread Project fik deres første album på gaden i 2019 med masser af spændende futuristisk blues (læs anmeldelse her). Også på denne udgivelse optrådte Laust ”Krudtmejer” Nielsen som musiker og som producer, og det er netop hans sidstnævnte egenskab, Bluesnews.dk har valgt at fokusere på.

Det musiske aspekt

Laust ”Krudtmejer” Nielsen, jeg vil gerne vide, hvad du mener om at producere, især i forhold til blues generelt.

– Dels er der det musiske aspekt, siger Laust ”Krudtmejer” Nielsen indledningsvis.

– Det drejer sig om, hvordan blues, såvel som andre genrer, er et sprog, der hele tiden udvikler sig. Hvordan f.eks. rap udviklede sig på gadehjørnerne, præcis som blues gjorde det i perioder. Og hvordan blues i høj grad er blevet en guitar-genre, dvs. guitarister, der skriver sange, som de typisk selv synger og producerer.

– Man hører de samme fem-seks basgange på 99 % af alle bluesnumre. Det er ofte de samme sang-melodier, guitar-riffs osv., man hører.

– Jeg mener, at man inden for blues-sproget kan finde tusindvis af flere vinkler, farver og variationer, som endnu ikke er dækket, indspillet, opdaget eller undersøgt.

– Det gælder både basgange, det rytmiske, det melodiske, det tekstmæssige osv., farver, som de, der elsker blues-sproget, også vil kunne lide og forstå, fordi det dybest set er samme sprog, bare med andre og nye nuancer, siger Laust ”Krudtmejer” Nielsen.

Reggae

Du har spillet en god del blues, men du har også spillet en del reggae. Hvad er forskellen – eller forskellene – på blues- og reggaemiljøet – eller -miljøerne?

– Dels er der som sagt det musiske aspekt, og dels er der udviklingsdelen, eller det branchemæssige, som man måske kan kalde det. Jeg har jo spillet meget reggae også og har set, hvordan den scene bevæger sig internationalt. Der er mange ligheder, med at der er lokale og internationale miljøer, hvor folk deler og sparrer og arbejder med hinanden.

– Men en stor forskel er, at i blues-verdenen er det primært en solist, eller et band, der sætter noget an, som er modsat reggae-verdenen, hvor mange producere er dem, der sætter tingene op, enten på egen hånd eller sammen med sangere/artister.

– Derfor har der også været en større udvikling i reggaeproduktioner de sidste mange år, fordi mange dygtige producere skeler til hinanden, og arbejder med hinanden, og lader sig inspirere af hinanden.

Ensporet

– I bluesmiljøerne er det som sagt oftest – hvis man sætter det på en spids – guitaristerne, der skriver sangene, som de selv synger og producerer.

– Der er intet i vejen med det, men det gør, at udviklingen historisk set er blevet mere ensporet.

– Hvor er klaver-bluesen f.eks. blevet af i større målestok? Og mundharpe-bluesen?

– Sangskrivere, der skriver blues, eller producere, der producerer blues, vil typisk kunne noget andet end guitarister, der skriver og producerer blues – og omvendt også.

Et eksperiment

Hvordan vil du beskrive dit eget produktionsarbejde?

– Mit produktionsarbejde er i høj grad et eksperiment, hvor jeg undersøger og afprøver. Hvad sker der, hvis man sætter “den og den” vinkel på det? Hvad nu hvis man snakker det samme sprog, men vægter lydsiden anderledes? Hvilke universer kan der opstå? Og kan de overhovedet noget?

– Hvad nu hvis man går den anden vej, hvor alle genrer har lånt af – eller har ladet sig inspirere af – blues, og tager det hen på en anden banehalvdel (for eksempel hiphop) og gør brug af elementer fra andre genrer, men bruger dem på bluesens banehalvdel – hvad kan det?

– Musik handler dybest set om spænding og forløsning, og der er utrolig mange måder at opbygge spænding og forløse den på.

– Produktionsmæssigt gør andre genrer brug af andre elementer til det formål, end man oftest gør i blues. Det er her, jeg prøver at gøre brug af nogle af de elementer, men på bluesens banehalvdel.

Den gamle drøm

Hvad er din baggrund for at producere? Du var for eksempel lidt involveret som producer på Mads la Cour-cd’en Har du hørt det fra 2010. På denne udgivelse, der er reggae-orienteret, spiller du også bas. Det har du jo i øvrigt også gjort på Mojo Blues Bar som sideman i flere år. Desuden spiller du også guitar fra tid til anden.

– Omkring min baggrund for at producere kan jeg sige, at jeg har været sideman-bassist i 10 år, hvor jeg primært bare har observeret og tænkt, men jeg har sjældent kunnet gøre så meget andet end at spille bas. Det var altså bortset fra den (reggae-orienterede) cd, du nævner, med Mads la Cour fra Odense, hvor jeg var co-producer på et par sange.

– Det var situationen, indtil jeg omkring 2013 begyndte at få idéerne til at producere blues på den måde, som jeg har arbejdet med de sidste par år. Der gik så nogle år, hvor jeg var kørt træt i musikken, og primært levede af at spille poker.

– Sådan var det, indtil jeg spillede et job med Richard Farrell (Trainman Blues) på et tidspunkt, hvor jeg var begyndt at arbejde på at dygtiggøre mig som producer for at gøre noget ved den gamle drøm.

– I dagene op til, at vi skulle spille koncerten, slyngede jeg ud, om vi ikke skulle lave et helt album, hvor jeg producerede, og Richard Farrell skrev sangene til produktionerne. Derfra har det bare taget fart.

Hjemmestudie 

Hvordan arbejder du konkret med at indspille, mikse og masterere?

– Det meste laver jeg i mit hjemmestudie, i min etværelses lejlighed, men vi indspiller f.eks. live trommer i diverse øvelokaler.

– For eksempel har Thomas Crawfurd, der også spiller med Fried Okra, og All My Exes-trommeslageren Lars Heiberg Andersen selv indspillet trommer til mit oplæg, i deres øvelokaler. De er begge med på det nye – eller kommende – Trainman Blues-album.

Ellers – med Richard (Farrell) og andre – bruger vi internettet til at sende optagelser frem og tilbage, som jeg så samler i mit hjemmestudie.

Så mange som muligt

Har du gang i andre projekter end indspilninger i Trainman Blues-regi?

– Ja, jeg har et par nye projekter i gang. Det meste er dog på et stadie, hvor jeg ikke kan sige så meget om det endnu, før vi ved, om det reelt bliver ført ud i livet, og hvordan det i så fald bliver.

– Generelt vil jeg gerne arbejde med så mange forskellige fra bluesmiljøet som muligt, så jeg er altid åben for nyt samarbejde, så snart tiden tillader det.

– Jeg er i gang med min egen udvikling som producer/musiker, og kunstner, og prøver i alt, hvad jeg laver, at tolke på, hvordan det kan blive fedt med den sanger/artist, jeg arbejder med. Hvordan jeg selv tror eller synes, at den artist kan komme bedst til sin ret på en indspilning, i forhold til, hvad jeg selv har af visioner og idéer.

– Det næste, der udkommer, er et album med Varna Marianne Nielsen fra Grønland, som guitaristen Alain Apaloo spiller med på. Det er et singer/songwriter-album med en blues-vinkel, kan man sige.

– Bortset herfra kommer der en masse Trainman Blues-videoer og -singler op til, at vi udgiver det nye album, som formentlig udkommer til april i 2021 (læs mere her), slutter bassisten, guitaristen og produceren Laust ”Krudtmejer” Nielsen.