Blues i Café Slotsbio i Hillerød.

73288273-af16-4d65-8fa9-d8dafe776d1c

Den hyggelige Café Slotsbio holder jævnligt blueskoncerter med danske og internationale artister på programmer. 27. februar kan Nisse Thorbjørn og hans Copenhagen Slim Band vandt prisen som Årets Danske Bluesnavn i 2009 er måske mest kendt med sit orkester Copenhagen Slim Band.

Chicago blues og storby soul er kernen af repertoiret i Nisse Thorbjørns rutinerede kvartet, men der krydres også med afstikkere til Delta Blues og andet Americana.

Bandet har 8 år på bagen og bliver flittigt brugt som backing af diverse blues headlinere fra USA når de besøger Skandinavien.

I 2013 var det den store svenske Åmål Blues Festival der fik besøg af Copenhagen Slim Band i selskab med Muddy Waters’ tidligere Lead guitarist John Primer der var på toppen af plakaten og der er flere planer om turneer med bla. Lurrie Bell.

Nisse Thorbjørn har også udgivet CD’en “CPH Slim” som fik 4 hjerter i Politiken og han er vinder af prisen som “Årets Danske Bluesnavn 2009”.

Udover Nisse Thorbjørn består bandet af Rune Højmark der har været med hele vejen fra start. Rune optræder med andre kendte navne på den danske blues og folkscene inklusiv gæste optrædener med “One Eyed Mule”, Thorbjørn Risager og “Chasing Grace” blandt andre.

Kvartettens trommeslager Michael Strange har blandt andet medvirket på Jamie Cullums udgivelse “Thirty something” der gik verden rundt.

Bassen bestrides af Kristian Bast, han er fremragende på sit instrument og bliver også flittigt brugt i mange andre sammenhænge.

Kom og oplev fire fantastiske musikere som den danske bluesscene kan være stolte af!

Læs mere på Cafe Slotsbio’s hjemmeside

Billetsalg: https://billetto.dk/da/events/copenhagen-slim-band