Blues Jamboree Special – Live CD optagelse

JamboreeBlues Jamboree har nu turneret i to år, og har lyst til at lave at et live album, for at fange den særlige stemning der altid opstår mellem publikum og musikerne.

På fire udvalgte spillesteder i det jyske, vil de i foråret 2013, indspille et, måske to livealbums. Den første koncert er hos Blueskartellet i Horsens fredag d. 12 april kl. 22, mens den anden koncert er lørdag d. 13. april i Bygningen hos Crossroads kl. 20:30.

Ni forrygende roots- og bluesmusikere på samme scene – uden anden dagsorden end at det skal være festligt, uhøjtideligt, underholdende og ikke mindst blues’et. Sådan lyder dagsordenen for Blues Jamboree, som sætter sig sammen på Kulisselagerets scene fredag den 12. april og på Crossroads scene lørdag d. 13 april.

Blues Jamboree kan bedst beskrives som en håndplukket og alligevel løst sammensat flok af nogle af Danmarks bedste blues-musikere – deriblandt flere, der har modtaget hæder som Årets Blues Navn.
Denne fredag på Kulisselageret får de dog assistance fra en enkelt svensker – nemlig Svante Sjöblom, som er anerkendt i hele Norden som en ægte virtuos på guitar og i øvrigt kaldes Skånes svar på Tom Waits. De otte danskere i jamboreen er Paul Banks (guitar og Årets Blues Navn 2006), Tim Lothar (guitar og Årets Blues Navn 2008), Troels Jensen (guitar, klaver og Årets Blues Navn 2003), Peter Nande (mundharpe m.m. og Årets Blues Navn 2007), H.P. Lange (guitar, banjo og Årets Blues Navn 2011), David Larsson (cajon-tromme), legenden Hugo Rasmussen (kontrabas og præsentation i øvrigt overflødig) samt radioværten Mik Schack (snak og vaskebræt).

Tilsammen trækker de tråde tilbage til rødderne og dengang, det hele begyndte – og det gør de uden en egentlig sætliste og med masser af plads til hygge, røverhistorier, jam og improvisationer undervejs.

– Der opstår altid en særlig stemning, når vi lægger de faste rammer på hylden, dropper sætlisten og går derhen, hvor aftenen og musikken nu bringer os. Med andre ord: Vi ved aldrig helt, hvad der vil ske – men det skal nok blive underholdende, lover de ni medlemmer af Blues Jamboree.
Koncerten bliver optaget og det er planen, at den siden skal udsendes som live-album.

Vi håber, at rigtigt mange blues-elskere vil møde op og give optagelserne den perfekte live-stemning,
og forventer en suverænt hyggelig aften med musikere fra allerøverste hylde og hele det enorme blueskatalog i spil.

Se mere på www.crossroads-vejle.dk og www.blueskartellet.dk

Blues Jamboree holdet:
Tim Lothar: vokal/guitar (Årets Blues Navn 2008)
H.P. Lange: vokal/guitar/banjo (Årets Blues Navn 2011)
Mik Schack: snak/vaskebræt (fra bl.a. Hjemmeservice)
Paul Banks: vokal/guitar/mandolin/banjo (Årets Blues Navn 2006)
Peter Nande: vokal/mundharpe/vaskebalje/jug (Årets Blues Navn 2007)
Troels Jensen: vokal/guitar/klaver (Årets Blues Navn 2003)
David Larsson: snak/cajón (Spiritus Kaliffen)
Svante Sjöblom: vokal/guitar/mandolin/banjo (Skånske Tom Waits)
Hugo Rasmussen: snak/kontrabas (kræver ingen nærmere præsentation)