,

Album: Simon Høirup – Next Step.

I juni udsendte den Odenseanske guitarist Simon Høirup sit andet soloalbum – Next Step, som er blevet til i lokale omgivelser i Odense med lokale musikere. Albummet,som er et af de sjældne danske guitaralbums, indeholder 9 selvkomponerede numre. Rock og bluesguitaren er den røde tråd og der krydres med funky rytmer, jazzede toner og let genkendelige melodier, som man kan synge med på, selvom det er instrumentale numre.

,

Blå nostalgi i Århus – Fatter Eskil Blues Night.

eskilSidst i 80erne og først i 90’erne var Fatter Eskil centrum for en blomstrende bluesscene i Aarhus. Det fejres i denne anledning af Fatter Eskil, der har 40 års jubilæum i år. Ta’ med på en tidsrejse og genoplev de varme bluesaftner på et tætpakket Eskil, hvor mundharpe, bluesspade, sved og fadøl gik op i en højere enhed, og hvor et frodigt musikmiljø skabte Aarhus-musikhistorie.

Fatter Eskil var fuldstændig afgørende for, at der dengang voksede et slagkraftigt, kreativt og mangfoldigt bluesmusikmiljø frem. Der blev skabt nye bands og konstellationer, der blev jammet og spillet på kryds og tværs. Og der blev lagt en inspirationsbund, som yngre musikere kunne stå på.

Fatter Eskil har 40 års jubilæum i år. Vi – en lille kerne af bluesfolk fra dengang – vil gerne bidrage til at fejre Fatter Eskil ved at hylde ”det århusianske bluesboom” 1988-1993 (sådan cirka det tidsrum). Det vil vi gøre ved at genskabe en Eskil-aften fra dengang. En tur i tidsmaskinen, men også en fejring af det bluesmiljø, der eksisterer og lever i dag.

,

Den Blå Festival i Aalborg, 5-18 august 2013.

AalborgSå nærmer blues festivalen i Aalborg sig med raske skridt. Og med nu 74! koncerter på programmet er det vist ikke overdrevet at kalde det en af de mest omfangsrige musikalske begivenheder i nordlige del af Jylland! Og stort set alting gratis, takket været sponsorer og private bidragydere. Koncerterne finder sted flere steder i byen og er primært prægede af lokale navne. Blandt de etablerede navne er Thorbjørn Risager Band, Svante, Nande, HP Lange, Poulsen og Paul Junior. Paul Banks, Aske Jacoby, Jakob Dinesen. Janice Harrington – Bag of Blues, Esben Just Trio featuring Aske Jacoby og HP Lange & The Delta Connection. Festivalens store scener findes på de velkendte pladser, Gammeltorv ved rådhuset, og Toldbod Plads på havnefronten.

Læs mere om festivalen her

,

The Pocket Players – nyt bluesband med en cd på vej.

THE POCKET PLAYERS er et nyt blues band fra Århus som dog består af gamle kendinge. Bandets absolutte omdrejnings punkt og hjørnesten er Ole Bech, som med en sjælden set energi og indlevelse synger og spiller “The Blues” hver gang. Meget råt, enorm ærligt og utrolig smukt. Derudover består The Pocket Players af Palle Hjort(Savage Rose) på orgel, Søren Poulsen(Peter Sommer) på trommer og Henrik Poulsen(Johnny Madsen) på bas.

,

JJ Blues Band takker af med gratis koncert i Horsens.

Et af landets ældste bluesorkestre lægger nu plekter, stikker og mundharpe på hylden – i hvert fald som band. JJ Blues Band har, efter knap 30 år på scenen, valgt at sige stop, og de siger farvel med en gratis lørdagskoncert i Apotekergården i Horsens, lørdag d 17. august; en koncert, der er arrangeret af Blueskartellet.

– Vi har besluttet at stoppe, mens legen er god. Det var en svær beslutning og heller ikke enstemmig i begyndelsen, men der var ingen af os, der havde lyst til at føre bandet videre med en ændret besætning, forklarer frontfigur og sanger Jens Juel, der understreger, at skilsmissen er foregået aldeles udramatisk.
– Opløsningen af et band, der har eksisteret i så mange år, kan vel sammenlignes med et ægtepar, der går fra hinanden efter sølvbrylluppet. Der er mange følelser i spil. Men selvom det er forbandet trist og meget vemodigt, er vi fortsat gode venner, siger Jens Juel, der nu ser frem til at sætte et ordentligt punktum den 17. august…

JJ Cale (1938-2013)

jjcaleDen amerikanske blues og roots legende
JJ Cale er død af et hjerteanfald, 74 år gammel. Cale var sammen med Leon Russell, pioner for hvad senere ville blive omtalt som “Tulsa Sound”. En hybrid genre der kæder bluesmusikken sammen med både jazz, country og folk elementer. En sound der ligger til grund for både Eric Clapton og Mark Knopflers success. Dog uden at nogen af dem kommer i nærheden af mesterens touch. Endvidere pionerede han brugen af elektrisk trommemaskine i de tidlige 70ere. Lang tid før discomusikkens indtog! JJ indspillede ofte alle instrumenter selv, foruden at producere sin musik. Inspireret af Les Paul’s optageteknikker var han en af de første der virkelig legede med overdubbing som et artistisk udtryk. Dette blandet med hans ofte sensuelle tekster om sex, drugs og rock n roll skabte ham en kult status og hans musik var fast inventar i 70ernes studenterværelser.

Cales musikalske løbebane blev hjulpet godt igang, da Clapton i 1970 indspillede sangen “After Midnight”. Det åbnede ørerne på mange kritikere og publikummer. I slut halvfjerdserne “lånte” Clapton nummeret Cocaine, som i dag anses for at høre til i rockmusikkens kulturkanon.

RIP: Bobby ‘Blue’ Bland (1930-2013).

En af de helt store soul- og bluessangere, Bobby “Blue” Bland er gået bort, 83 år gammel.

Bland blev født i Rosemark, Tennessee i 1930, og flyttede som teenager til Memphis, hvor han begyndte sin karriere med at synge gospel musik. Bobby “Blue” Bland har i årtier været en af ​​de mest fremtrædende repræsentanter for soul-blues med sin karakteristiske stemme og unikke blanding af gospel, blues og soul.

Hans første hit “It’s My Life Baby” kom i 1955, men modtog endnu større opmærksomhed på sin udgivelse i 1957, “Further On Up The Road”, som nåede hele vejen til toppen af R & B hitlisterne i USA. Andre sange han også er kendt for er “Cry Cry Cry”, “Turn On Your Love Light”, “I Pity the Fool” og “Ain’t No Love In The Heat of the City”.