Copenhagen Blues Festival: Blues prisfest og dobbelt koncert.

Copenhagen Blindex-2ues Festival præsenterer den kommende uge over 40 blueskoncerter rundt om i Hovedstaden. Bluesnews.dk har set lidt på de koncerter man ikke bør misse under den blå uge.

Allerede onsdags den 23 septmeber løber et af festivalens absolutte højdepunkter af stablen. Således overrækkes festivalen pris “Årets Bluesnavn” og DMA’s “Årets Blues Udgivelse”. Efter prisoverrækkelserne som er foregår fra kl. 19.00.

Copenhagen Blues Festival glæder sig hvert år til at præsentere vinderne af de to prestigefyldte Blues Priser ÅRETS DANSKE BLUES NAVN & ÅRETS DANSKE BLUESUDGIVELSE.

Det gælder også i år, hvor festivalen officielt skydes i gang denne onsdag aften kl. 19 med uddeling af de to blues priser.

Efter pris ceremonien fortsætter aftenen med en dobbelt koncert med det hotteste danske bluesnavn for tiden, Thorbørn Risager & the Black Tornado og den meget spændende amerikanske sanger og mundharpespiller John Németh, som i USA regnes for en af de store kommende stjerner.

index-1Thorbjørn Risager & the Black Tornado kommer nu med deres 9. CD, “Songs From the Road”.
Udgivelsen sker ved åbningen af Copenhagen Blues Festival 2015 – af flere gode grunde:
# I bluesfestivalen 2005 blev Thorbjørn kåret til ”Årets danske blues navn”
# I 2013 og igen i 2014 modtog bandet en DMA (Danish Music Award – Blues)
# I september 2015 fejrer bandet 10-års jubilæum for samarbejdet med booker Annika Westman, som Thorbjørn mødte allerførste gang lige den aften i 2005 hvor han modtog bluesprisen i Amager Bio

Johindexn Németh, aftenens hovednavn, kommer fra Memphis, Tennessee.
Han er mundharpespiller og sanger i absolut topklasse, og både den amerikanske musikpresse og hans musikerkolleger flyder over med ros og begejstring for ham, og giver ham status som
et af fremtidens helt store bluesnavne.
“Németh is not only the fastest rising star on the national blues scene, he may be the best white blues singer in the history of the genre.” Lee Hildebrand, The San Francisco Chronicle “Boy! John Németh can really belt it out!” Charlie Musselwhite
Siden 2002 har han udgivet otte CD’er, og har fået et utal af nomineringer og priser, bl.a. fem prestigefyldte Blues Music Award nomineringer i 2013. I dette forår vandt han så ‘Blues Music Award – Best Soul Blues Album’ for albummet “Memphis Grease”, indspillet med stort band, The Bo-Keys.
John Németh er født i 1976 i Boise, Idaho, måske ikke det oplagte sted som inspiration til soul musik. Som en del af opvæksten sang han i den lokale kirke, og det var hér, kærligheden til genren begyndte. Det var også startskuddet til en musikalsk rejse, fra de første teenager-gigs til status som international turnérende verdensstjerne.
Som teenager spillede han i lokale orkestre, og det blev hurtigt til hans fuldtidsbeskæftigelse. Som 24 årig spillede han backing for Junior Watson, mens han sideløbende stod i front for sit eget band ”The Jacks”.
Bandet udgav CD’en ”The Jacks of Harps” i 2002, og to år senere kom Némeths solo debut, ”Come and Get It”. Samme år flyttede han til Californien, hvor han blev signet af selskabet Blind Pig Records til en aftale om 3 album. Det blev til ”Magic Touch” i 2007, ”Love me Tonight” i 2009, som høstede meget kritiker ros, og ikke mindst “Name the Day!” i 2010, som vandt en Living Blues Award i kategorien ’Most Outstanding Blues Singer’.
I 2012/13 indspillede han to live CD’er – ”Soul Live” og ”Blues Live”, som gav han fem Blues Music Award nomineringer i flg. kategorier: ‘B.B. King Entertainer’, ‘Contemporary Blues Album’, ‘Instrumentalist – Harmonica’, ‘Soul Blues Album’, and ‘Soul Blues Male Artist’.
I 2013 flyttede han til Memphis, som ligger mere for hans turné virksomhed, det er billigere at leve og bo der, og så er Memphis jo epicenter for den amerikanske roots-musik, soul og Blues. Her mødte han producer og musiker Scott Bomar, som backede ham med sit band; The Bo-Keys – en gruppe Memphis veteraner, som har spillet med navne som Al Green, O.V. Wright og Rufus Thomas. Samarbejdet har foreløbigt resulteret i det Blues Music Award vindende album “Memphis Grease”.
Hans egen turné kvartet består af nogle af de mest velspillende og alsidige musikere, man kan forestille sig.
Det kan bevidnes af et par af bluesfestivalens folk, som oplevede John Nemeth på Chicago Blues Festival i juni i år.
Det er den samme line-up, som kommer her til Copenhagen Blues Festivals åbning.

Billetter kan købes her.