Copenhagen Blues Festival fra 24. til 28. september 2014

Skærmbillede 2014-09-13 kl. 16.03.51København + september = bluesfestival.
Sådan er det også i år, festivalens 14. årgang.
Fra onsd. d. 24. september og 5 dage frem, byder vi indenfor på.
byens spillesteder til en bred vifte af bluesmusikkens mange stilarter.

Blues er mange ting, fuld af tradition, men også i konstant udvikling, og festivalen gør sit bedste for opfylde det musikalske formål: at præsentere de blå stilarter så bredt og varieret som muligt, i god balance mellem tradition og nye udtryk, at holde så høj international kvalitet som muligt, og altid med højt hævet fane for dansk bluesmusik.

FESTIVAL PROGRAM 2014

Festivalen byder i år på 55 koncerter og arrangemanter på 18 scener rundt om i byen. Koncerterne ligger, så publikum kan nå rundt til 3-4 spændende navne hver dag.

I årets internationale line-up er der både gamle kendinge og nye bekendtskaber. I Huset-KBH præsenteres stor Chicago Blues med John Primer & Copenhagen Slim, Larry McCray Band, den tidl. mundharpespiller hos Muddy Waters i mange år, Paul Oscher, som kan opleves flere gange under festivalen. Funky og soul’et blues med Bag Of Blues, Janice Harrington’s nye band med bl.a. Kenn Lending, det spændende
nye musikalsk bekendtskab, Cary Morin, brilliant folk-blues musiker fra Colorado.
Mojo har super Texas blues med det unge talent, Hamilton Loomis, dansk-svenske band, Kokomo Kings, plus en stribe gode, danske navne.

Obediah Parker, lidt af et folk kult-ikon, kommer til Pilegården, som også har en historie-aften Lead Belly, ophavsmanden til en stribe af bluesmusikkens største hits.

Som noget nyt er der i år en stor søndags koncert med et internationalt navn. Det er Rick Vito & the Lucky Devils, en af de bedste og bredest funderede guitarister og slide-mestre fra vestkysten, som får lov at slutte festivalen søndag aften i Huset.

Traditionen tro vrimler festivalens mange mindre scener med dansk blues i alle nuancer, både helt nye navne, nogenlunde kendte og de meget kendte: Delta Blues Band & Miriam Mandipira, Thorbjørn Risager & the Black Tornado, Mama’s Blues Joint, The Deepers, Waitin’ for Janis, René Evald Band, Hans Knudsen, Frank Lauridsen, Paul Banks, H.P. Lange, Mik Schack, Peter Nande, Poorboy Paul og mange, mange flere.

ÅRETS BLUES PRISER

Festivalens Blues Pris blev i 2013 udvidet med den genfødte Blues DMA, og igen i år holder vi en Blues Pris Aften med uddeling af de to priser “Årets Danske Blues Navn” & “Årets Danske Bluesudgivelse”.

Det foregår i Huset-KBH onsdag d. 24/9, og det er startskuddet til årets festival.

Sidste års “Danske Blues Navn” gik til guitaristen Ronni Busack-Boysen, og ”Årets Danske Bluesudgivelse” gik til Thorbjørn Risager.

Fyraftensblues

Rødovre Centrum er med i festivalen, nu på 9. år, og som altid kan man på centerets Festplads opleve en stribe små gratis
eftermiddagskoncerter med både danske og internationale navne.

Brunch & Blues – lørdag kl 11 byder Kulturhuset Prismen igen på blues festival frokost. René Evald og hans band leverer det musikalske krydderi til brunchen.

Kirke Blues – søndag kl. 14 afholder Grundtvigskirken som en efterhånden fast tradition sin blues gudstjeneste med et relevant bluesy tema, og en matchende koncert.

Forhåbentligt viser ‘Copenhagen in Blue’ sig også i år fra sin bedste side, så man kan nyde det gode ‘Indian Summer’ vejr på sine ture rundt til de mange blueskoncerter, som festivalen og byens spillesteder byder på, og vi ønsker publikum, musikere og spillesteder en god festival.

Festival folderen kan ses her. Se hele festival programmet her og følg med på festivalens hjemmeside.