DMA-priser til gengangere

Tekst: Jakob Wandam
Foto: Frank Nielsen

Tallet 3 var gennemgående på en festlig aften i Randers onsdag den 14. august. Det var tredje gang, at Turbinen lagde hus til uddelingen af Danish Music Awards Blues. Der blev uddelt tre priser. Og flere af modtagerne kunne tage deres tredje DMA-statuette med hjem.

Det er ROSA – Dansk Rock Samråd og JazzDanmark, der står for DMA Blues, og ceremonien var arrangeret i samarbejde med Turbinen og Randers Festuge. M.C. Hansen var i lighed med de to seneste år indforskrevet som vært, lige som multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren og trommeslager Casper Simonsen endnu en gang udgjorde husorkesteret.

Stærkt felt

Den første pris, der skulle overrækkes, var hæderen for Årets Danske Bluesudgivelse. I et stærkt felt, hvor konkurrenterne var The Cornbread Project, Sidetrackers, Trouble Cats og Lothar, Nande, Schack, blev det endnu en gang Big Creek Slim, der trak det længste strå (læs mere om de nominerede her).

Albummet First born, der er en duo-plade med den brasilianske kontrabassist Rodrigo Mantovani (nu i The Nick Moss Band), udløste Big Creek Slims tredje DMA-statuette (læs cd-anmeldelse her). Han vandt også prisen i 2016 for Keep my belly full og i 2017 for Good mill blues, men kunne altså nu hjemtage ”en fugl til samlingen,” som han sagde.

Prisen blev overrakt af Gaffa-journalisten Esben Strunck, der også repræsenterede dette års jury. De øvrige jurymedlemmer var John Smith (Smithsonian Folkways Recordings, USA), Michael Freeman (The Blues Foundation, USA), Kurt Baagø (freelancejournalist og radiovært) og Peter Buhl (formand for Crossroads i Vejle og bestyrelsesmedlem i Blues Danmark).

Ildsjælspris

Herefter gjaldt det prisen Årets Hoochie Coochie Man/Woman, en ildsjælspris, der ”gives til en person, der i det forgange år har gjort noget særligt for bluesmusikken i Danmark. En person uden hvis indsats blues- og rootsmusikken i Danmark ville have været en eller flere oplevelser fattigere.”

Årets Hoochie Coochie Man/Woman-hæderen blev indstiftet sidste år, hvor koncertarrangøren Peter Astrup blev dens første modtager.

I år tilfaldt hæderen den københavnske sanger, musiker, sangskriver, producer, koncertarrangør, pladeselskabsmand og allround blues-iværksætter Peter Nande. Prisen blev overrakt af Peter Buhl, der som begrundelse blandt andet angav Nandes fokus på samspil og samarbejde, hans evner som musiker og iværksætter og hans lydhørhed over for nye lyde og nye tiltag.

Peter Nande havde ikke mulighed for at tage imod statuetten personligt, og Big Creek Slim modtog den på hans vegne. Nande havde dog indspillet en takketale på forhånd, som blev afspillet for publikum i Turbinen.

Sammensat

Endelig skulle der findes en vinder af Blues Liveprisen 2019. De nominerede var Laust ”Krudtmejer” Nielsen, Mike Andersen Band, Mojo Makers, The Cornfeds og så vinderen, Grarup Allstars (læs mere om de nominerede her).

Grarup Allstars er, som navnet antyder, sammensat af musikere, der alle kendes fra andre sammenhænge: Blues-, jazz- og gospelsangerinden Margrete Grarup, bassist Niels Nello Mogensen, saxofonist Niels Mathiasen, trommeslager Esben Bach, organist Palle Hjorth og guitarist Uffe Steen.

Peter Astrup overrakte prisen, og selv om han i skyndingen kom til at præsentere gruppen som ”Margrete Grarup Band”, var det seks glade musikere, der tog imod. Niels Nello Mogensen pointerede det rigtige i, at netop Grarup Allstars – et band, der kun eksisterer på scenen – modtog en Livepris.

Liveprisen blev indstiftet for to år siden, hvor den blev givet til Uffe Steen. Sidste år var det så Shades of Blue – et band, der har Uffe Steen som guitarist – der løb med den. Med dette års tildeling har Uffe Steen altså sensationelt nok modtaget Liveprisen tre år i træk – og hver gang, den er blevet uddelt!

Musikalsk underholdning

Danish Music Awards Blues var ikke kun en fest, fordi den danske bluesscene fejrede sig selv med priser.

Der var naturligvis også musikalsk underholdning på programmet, og kapelmester var som sagt Gustaf Ljunggren, der sammen med trommemanden Casper Simonsen agerede backingband for de forskellige optrædende.

Første indslag var en meget veloplagt Miriam Mandipira, der gav fire numre som vokalist. Standarden ”Trouble in mind” gav de første prøver på Mandipiras fornemme gospel-jazzede fraseringer, fulgt af hendes egen ”Breathe”, en vertabel tour-de-force udi stemmekontrol og –kraft.

Efter en jazzet version af ”Kansas Joe” McCoys ”Why don’t you do right?” sluttede Palle Hjorth sig til bandet med suverænt, energisk orgelspil på Aretha Franklin-hyldesten ”The house that Jack built”.

Æterisk

Far og søn-makkerparret James og Shaka Loveless var næste punkt på koncertprogrammet. James Loveless’ egen ”Wasteland America” (skrevet sammen med Kim Hyttel) blev spillet stemningsfuldt af backing-duoen, hvis lyd i det hele taget var æterisk og T Bone Burnett-agtig.

Casper Simonsen spillede varieret og med god, subtil brug af percussion, mens Gustaf Ljunggrens udladninger på guitar, klaver og lapsteel var ukonventionelle og ofte dystert stemningssættende.

Niels Mathiasen var gæst på ”God bless the child”, hvor Loveless junior og senior sang duet (Shaka havde indtil nu holdt sig til kor og akustisk guitar).

James Loveless’ varme, fyldige vokal og Mathiasens røgfyldte natklubsaxofon gjort nummeret til et smukt jazz-indslag.

På Shades of Blue-nummeret ”I’m gonna cut my hair and get a job” blev Niels Mathiasen erstattet af Uffe Steen. Denne urbane soul blues var endnu en duet, og Uffe Steen diverterede med en af sine karakteristiske elegante, men også bidende bluesy soloer.

Ramponeret

Sidste gæst hos husorkestret var den islandske singer/songwriter Mugison (Örn Elías Guðmundsson). Med en ramponeret guitar og hæs stemme serverede han fire numre, der kunne trække linjer til North Mississippi hill country blues og garagerock. Hans introduktion til ”Sweetest melody” (fra 2007-albummet Mugiboogie) viste ham desuden som en ganske morsom fortæller.

Også Grarup Allstars måtte dog gribe instrumenterne, da de havde modtaget deres Blues Livepris. Robert Crays ”Playin’ with my friends” og Aretha Franklins ”Dr. Feelgood” blev serveret i rap med fine soloer af Uffe Steen, Niels Mathiasen og Palle Hjorth.

Den veloplagte og morsomme konferencier M.C. Hansen fik, med opbakning fra et begejstret publikum, igangsat det store finalenummer, hvor alle aftenens optrædende var med. ”Every day I have the blues” havde således vokal af James Loveless, Shaka Loveless, Miriam Mandipira, Big Creek Slim, Margrete Grarup og Mugison.

Ikast-jysk

Ikke nok med det; teksten blev sågar sunget på både engelsk, dansk, islandsk, et afrikansk sprog og Ikast-jysk (”a æ så blå æ jænste daw”)! Tilmed var der soloer fra samtlige instrumentalister, og en vokal-duet mellem Miriam Mandipira og Margrete Grarup fik det til at risle ned ad ryggen.

Efter dette lange afslutningsnummer var prisuddelingen formelt forbi, men festen fortsatte i loungen på etagen under. Her var der jamsession med H.P. Lange som vært, og han fik undervejs besøg af James Loveless, Big Creek Slim og Sahra da Silva.