DMA-priser til Uffe Steen og Big Creek Slim

Tekst: Jakob Wandam
Foto: Frank Nielsen

Lørdag den 12. august blev Danish Music Awards Blues uddelt ved en ceremoni i Turbinen i Randers. Det var første gang, DMA Blues blev afholdt uden for hovedstaden, og ROSA – Dansk Rock Samråd og JazzDanmark havde indforskrevet M.C. Hansen som veloplagt konferencier ved arrangementet, hvor der skulle overrækkes to priser: Årets Blues Livepris og Årets Danske Bluesudgivelse.

Årets Blues Livepris

Den nyindstiftede Livepris gik til guitaristen Uffe Steen, der ud over en solokarriere blandt meget andet kendes fra bands som Shades of Blue og Grarup Allstars.

Prisen blev overrakt af Jørn Bjerre, talsmand for Randers City Blues Festival m.m., og i begrundelsen for valget af Uffe Steen nævnte han blandt andet guitaristens uovertrufne indlevelsesevne, engagement og kunstneriske integritet.

Uffe Steen blev rost som en uhyre flittig musiker med et helt eget udtryk, som ikke blot tilhører dansk topklasse, men verdenseliten.

Andre guitarister nærer stor respekt for ham, yngre musikere nyder godt af, når han ”drysser guitarguld” over deres plader, og han er der altid for sit publikum både under og efter koncerterne.

Uffe Steen holdt en kort takketale for denne hans første Danish Music Award. Også i denne sammenhæng gik han helst på scenen uden for meget forberedelse, som han sagde, men det var en glad og bevæget Uffe Steen, der modtog statuetten.

Årets Danske Bluesudgivelse

Prisen for Årets Danske Bluesudgivelse gik til Big Creek Slim for albummet Good mill blues. Det var andet år i træk, at Big Creek Slim kunne tage det eftertragtede trofæ med hjem, da han også vandt prisen i 2016 for Keep my belly full.

Sangerinden Lea Thorlann havde fået æren af at overrække statuetten, og hun beskrev Good mill blues som et overbevisende, groovy album, gennemsyret af blues feeling.

Big Creek Slim rostes som en troværdig fortolker af bluestraditionen, der ligeledes brænder igennem med sine egne sange og i den grad har håndværket i orden.

Big Creek Slim, der netop var ankommet til Randers fra Götaland i Sverige sammen med sin musikalske makker, producer og pladeselskabsboss Peter Nande, takkede med vanlig, afvæbnende humor sig selv som pladens eneste medvirkende. Men han udtrykte naturligvis også behørig taknemmelighed over for Nande, bluesforeningerne, familien og The Greasy Chicken, hvor Good mill blues er optaget (læs mere her).

Lod musikken tale

Men ellers lod Big Creek Slim musikken tale for sig i et kort sæt, hvor han med Peter Nande på mundharpe gav prøver på den intense delta blues, som han havde høstet DMA’en for.

”Vi har fået at vide, at vi må spille tre numre, så vi spiller nok fire,” sagde han, og som sagt, så gjort: Klassikeren ”Walking blues”, krediteret til Son House, blev fulgt af to af Big Creek Slims egne sange, ”No good blues” samt ”én, I aldrig har hørt før!”

Big Creek Slim og Peter Nande sluttede af med ”Someday baby”, for som Slim sagde, skulle publikum i hvert ikke gå hjem uden at have hørt noget Sleepy John Estes!

Musikalske indslag

Det var dog langt fra aftenens eneste musikalske indslag. Gustaf Ljunggren fungerede som kapelmester, og bevæbnet med saxofon, klaver og diverse strengeinstrumenter agerede han husorkester sammen med trommeslageren Casper Simonsen.

Det havde givet anledning til en del løftede øjenbryn, at ingen bluesmusikere fremgik af det musikalske program, der var offentliggjort for aftenen, men Ljunggren og Simonsen åbnede ufortrødent ballet med en stemningsfuld, instrumental delta blues med kapelmesteren på lap steel-guitar.

Klaverblues

Herefter kunne de byde aftenens første solist velkommen, pianisten og sangeren Christian Bundgaard, som sammen med Hans Knudsen var DMA-nomineret for albummet Two generations.

Bundgaard førte an i et glimrende sæt med traditionel klaverblues, begyndende med en adstadig version af Little Walters ”My babe”. Herefter fulgte en New Orleans funeral-jazzet ”St. James Infirmary”, ”Ain’t nobody’s business” og endelig ”Mess around”.

Jazzet sæt

Næste solist var sangerinden Kira Skov, der lagde ud med Billie Holidays ”Fine and mellow” med Christian Bundgaard på klaver.

Hermed var tonen lagt for et jazzet sæt, der også omfattede Nina Simones ”Four women”, den traditionelle folkesang ”In the pines” (bl.a. indspillet af Leadbelly) og endnu en sang fra Billie Holiday-repertoiret, ”My man”.

Kira Skov sluttede af med standarden ”At last”, bedst kendt med Etta James, og høstede stort bifald og mange begejstrede tilråb fra publikum herfor.

De yderste ender af bluesspektret

M.C. Hansen havde tidligt på aftenen lovet, at musikken ville komme godt ud i de yderste ender af bluesspektret, og det kunne publikum sande med den tredje solist, den amerikanske sanger, guitarist og pianist Howe Gelb.

Hans første bidrag var en swing-udgave af Bob Dylans ”All along the watchtower”, fulgt af hans egen, ragtime-influerede ”Sweet confusion”.

Herefter skiftede Howe Gelb fra klaver til guitar og fortsatte i en stil, der kombinerede delta blues med garage-rock i form af ”Paradise here abouts”.

“Jeg er fra Tucson, Arizona, så … Tucson tak!” jokede Gelb, inden han satte i med endnu et skævt garage-blues-nummer, ”Robes of Bible black”.

Som afslutning på Howe Gelbs sæt vendte Kira Skov tilbage til scenen og sang duet med Gelb på gospel/folkesangen ”The wayfaring stranger”.

Fællesoptræden

Intet prisuddelingsshow ville være komplet uden en fællesoptræden af alle aftenens medvirkende. Danish Music Awards Blues blev rundet af med ”You gotta move” (bedst kendt med Mississippi Fred McDowell) med Kira Skov, Big Creek Slim og Howe Gelb på leadvokal og Gelb på guitar, Gustaf Ljunggren på lap steel, Casper Simonsen på trommer, Christian Bundgaard på klaver og Peter Nande på mundharpe.

Se alle de nominerede til Årets Blues Udgivelse her.