En aldeles berigende koncertoplevelse

Tekst og foto: Peter Widmer

Der var lagt op til en akustisk, spændende blues and food-koncert i Tøjhuset, Fredericias nye musiksted, der afløser Det Bruunske Pakhus, den 29. april 2017.

Først var der spisning kl. 18:00 for dem, der havde tilkøbt sig mad. Samme var tillavet og anrettet på yderst appetitlig vis af kokken Lars Hagemann, der fuldt berettiget høstede så mange roser for sine smagfulde, smukt anrettede kulinariske frembringelser, at ikke et smagsløg var tørt.

Kl. 21:00 skulle aftenens koncert med H.P. Lange med band feat. James Loveless starte, og det gjorde den med pæn præcision. H.P. Lange betragtes i øvrigt af mange som en af Danmarks fineste akustisk orienterede bluesmusikere.

Aftenens musikerhold bestod selvsagt af H.P. Lange på vokal og – for det meste – National Steel-guitar, James Loveless på vokal, Dave Stevens på kontrabas, Jens Christian Dam på trommer og Niels Bonefaas på banjo og violin.

Koncerten var opdelt således, at første sæt primært bestod af optræden af H.P. Lange og James Loveless, mens anden del havde H.P. Lange med band i fokus.

Giv en hånd

Kl. 21:03 gik H.P. Lange og James Loveless på scenen foran aftenens 70 fremmødte publikummer, som H.P. Lange bød velkommen med disse ord:

”Velkommen til en bluesaften her på Tøjhuset, der på betryggende vis ligner Det Bruunske Pakhus fuldstændig.”

Og James Loveless, der er født og opvokset i USA, men som har boet i Danmark i umindelige tider, lagde generøst ud med et varmhjertet ”Giv en hånd til kokken!” og folk, der havde spist i Tøjhuset denne aften, klappede beredvilligt og begejstret. Ja, faktisk gav alle tilstedeværende kokken en stor hånd.

Endvidere konstaterede James Loveless: ”Det lykkedes mig ikke at spise for meget,” hvilket der ellers nok kunne være overhængende fare for, at man gjorde med det fornemme traktement, Lars Hagemann præsenterede!

Og så stod den først på en fortræffelig version af Walter Vinson & Lonnie Chatmons velkendte country blues-nummer ”Sitting on top of the world”, hvor James Loveless med sin unikke, stærke stemme og egenartede fraseringer understøttede teksten fornemt.

James Loveless alene

Herefter fulgte en intens version af Robert Johnsons ”Last fair deal gone down”, og disse to indledende numre sang James Loveless alene, med akkompagnement af H.P. Lange på National Steel-guitar.

James Loveless er ellers mest kendt for at begå sig i højelektrificeret sammenhæng som sanger i det hæderkronede blues band Shades of Blue.

Men fra det øjeblik han åbnede munden denne aften og lukkede de første sangtoner ud, fornemmede man, at man også her ville få sig en fin koncertoplevelse.

Og dét fik man, for det var en sand fornøjelse at opleve James Loveless i helt nedbarberet akustisk sammenhæng.

Med aftenens tredje nummer – H.P. Langes ”Jesus blood” – blev vokalbilledet ændret, for her sang H.P. Lange lead vocal, fint suppleret af James Loveless, der i det følgende nummer, Robert Johnsons ”Come on in my kitchen”, indtog den vokale hovedrolle.

Dryssende

”De andre kommer dryssende efterhånden,” proklamerede H.P. Lange, og ind på scenen trådte så Dave Stevens, hvis kontrabasspil gav Elmore James-kompositionen ”The sky is crying” en ekstra dimension.

H.P. Lange og James Loveless deltes her om vokalarbejdet, og det stod de sig atter godt ved.

”Vi har bygget det op sådan, at det er de kønneste, der kommer ind sidst,” sagde orkesterlederen, og dernæst dukkede den fremragende banjospiller, violinist og lejlighedsvise vokalist Niels Bonefaas frem.

Samme musiker tilføjer ”old school-toner” med et strejf af cajun- og folk-lyd til ensemblets blå toner, hvilket er et interessant ekstra plus.

Niels Bonefaas kan sandelig sit kram og mere til, hvilket han indledningsvis demonstrerede på banjo i Kenny Brown/Joe Callocot-nummeret ”Wretched mind”.

Bukkebruse

Næste nummer, H.P. Lange og Paul Juniors fine ”Last night”, bragte endnu en musiker på scenen.

”Nu kommer den store Bukkebruse,” sagde H.P. Lange med vanlig lun humor, og ind trådte den aldeles glimrende, alsidige trommespiller Jens Kristian Dam, og dermed var hele aftenens band på plads.

En intens udgave af Robert Johnsons ”If I had possession over judgement day” fulgte, og musikken blev godt drevet frem af Jens Kristian Dams trommespil.

Niels Bonefaas brillerede her på violin, og H.P. Lange med slide-guitar-spil på sin National Steel-guitar.

I kirke

Så var det tid til, at James Loveless præsenterede det næste nummer – gospel-kompositionen ”This little light of mine”, der er skrevet af Harry Dixon Loes – og det gjorde han med disse ord: ”Nu vil jeg invitere jer ind i min kirke. Det har ikke noget med religion at gøre: det drejer sig bare om at have det godt.”

Publikum blev derefter opfordret til at synge med efter anvisning fra James Loveless, og folk sang sandelig med.

Ikke nok med det. Da James Loveless ydermere opfordrede publikum til at rejse sig op, ja så gjorde de det sgu!

Der var således fin dialog mellem publikum og James Loveless, og det var ret godt gået at få størstedelen af publikum med på både at synge og at rejse sig op, idet de sang af hjertens lyst.

Herefter fulgte en god pause, hvor det med rette opstemte publikum kunne få lov til at slappe af en lille halv times tid.

H.P. Lange med band

Aftenens andet sæt var helliget H.P. Lange med band, så James Loveless satte sig på en stol blandt publikum og lod roen falde på sig efter at have leveret en excellent og stærk præstation i første sæt.

Dave Stevens, Jens Kristian Dam og H.P. Lange lagde ud med en swingende version af Robert Johnsons ”Stones in my passway”, hvor især Jens Kristian Dam strålede. Med et skrabet trommesæt, bestående af en stor stortromme, ét bækken, en hi-hat, en lilletromme og en tom, fik han virkelig musikken til at swinge.

Dernæst fulgte et R.L. Burnside-lignende, vuggende og hypnotiserende North Mississippi Hill Country blues-nummer, ”Poor black man”.

Her var Niels Bonefaas helt fremme med sit eminente banjospil, såvel som Dave Stevens fyrede en frapperende slap bass-solo af til publikums store begejstring.

Whiskers

Tredje nummer, folk-blues-balladen ”John Henry”, havde Niels Bonefaas på banjo i fokus, for ”det er en banjosang,” som H.P. Lange slog fast.

Desuden hørte man også Niels Bonefaas på vokal, bakket godt op af H.P. Lange, Dave Stevens og Jens Kristian Dam. Sidstnævnte havde i dette nummer lagt trommestikkerne til fordel for whiskers, og det med god effekt.

Kl. 22:46 – fire numre inde i andet sæt – måtte Bluesnews.dk desværre forlade Tøjhuset, og til de sidste toner af titelnummeret fra H.P. Langes nye cd Travelling man blues satte Deres udsendte kurs mod Fredericia Banegård. Der var et tog, der skulle nås.

H.P. Lange med band feat. James Loveless gav de fremmødte en meget anbefalelsesværdig, aldeles berigende koncertoplevelse præget af musikerskab på højt niveau, intenst samspil, varme, humor og god kommunikation med publikum.

Så fang endelig H.P. Lange med band feat. James Loveless, næste gang lejlighed byder sig. Dét kommer ingen ikke til at fortryde.