En herlig fredag på Den Blå Festival

Tekst og foto: Jakob Wandam

Jazz- og bluesfestivalen Den Blå Festival begyndte allerede så småt onsdag den 16. august, men Bluesnews.dk indfandt sig i Aalborg fredag den 18. august for at smage på retterne fra det tag-selv-bord af musik, som festivalen bød på hen over weekenden.

Der var små og større koncerter i hele byen dagen igennem, og da de ofte fandt sted samtidig, måtte Bluesnews.dk’s udsendte træffe nogle svære valg.

Grarup Allstars

Første navn på ønskesedlen blev Grarup Allstars, der indtog Bredbånd Nord og Eniig Bluesscenen kl. 16. Det smådryppede fra himlen ved koncertens begyndelse, men det skybrud, der havde ramt Aalborg og omegn kort forinden, var overstået, og det var, som om Grarup Allstars spillede solen frem.

De lagde ud med Robert Crays ”Playing with my friends”, og det var simpelthen fra starten en fornøjelse at høre dette band, som må være en stærk kandidat til titlen som Danmarks mest velspillende orkester.

Margrete Grarup var på hjemmebane i Aalborg, og hun optrådte med bare fødder og stor stemmemæssig autoritet. Uffe Steen fyrede dagens første guitarsolo af, og så var vi ellers i gang.

Funky

Næste sang var Little Miltons funky ”That’s what love will make you do”, næsten-titelnummeret fra Grarup Allstars’ Danish Music Award-nominerede album That’s what love can do – live, der udkom først på året. Her fik bandets øvrige solister deres plads i solen med gode soloer fra Niels Mathiasen på saxofonen, Niels ”Nello” Mogensen på bassen og Rasmus Stenholm, der var afløser for Palle Hjorth på Hammondorglet.

Publikum begyndte efterhånden at flokkes til udendørsscenen på Tolbod Plads, og der lød mange roser til Grarup Allstars. Og det var da også en ualmindeligt overbevisende performance, de lagde for dagen.

Ikke mindst Margrete Grarup var simpelthen sublim i sin kontrol, sine fraseringer og sin indføling – hun må være Danmarks bedste bluessangerinde lige nu.

Monster-guitarsolo

Det demonstrerede Margrete Grarup blandt andet med en flot, mørk vokal på Percy Mayfields klassiker ”Please send me someone to love” (også et hit for B.B. King) med elegant guitarspil fra Uffe Steen, og på Denise LaSalles soul blues ”Someone else is steppin’ in” (først indspillet af Z.Z. Hill i 1982) med Nello på meget effektfuldt kor. Og Uffe Steen fik med en monster-guitarsolo vist, hvorfor han en uge tidligere vandt DMA’s nyindstiftede Årets Blues Livepris (læs her).

Herefter overlod Margrete Grarup scenen til ”de fem drenge,” som hun kaldte dem. De spillede sig igennem en funky, instrumental rhythm & blues med soloer til næsten alle, inklusive Esben Bach på trommerne.

De lignede et band, der hyggede sig med at spille sammen, og den slags stemning smitter af på publikum.

Gospel-kvaliteter

”Freedom is just beyond the door”, et langsomt, groovy nummer af Earl Cage Jr. & George Jackson, fulgte, og det gav Margrete Grarup lejlighed til at vise gospel-kvaliteterne i sin stemme. Uffe Steen replicerede med en opfindsom, ekvilibristisk solo, hvis jazzede elementer blev matchet af Rasmus Stenholm på orglet. Og selv om det er Palle Hjorth, der spiller med Savage Rose, sporede man altså også Thomas Koppels indflydelse i Stenholms spil.

Et af koncertens højdepunkter blev George Gershwin & DuBose Heywoods standard ”Summertime”, som nok er en fortærsket gammel traver, men som Grarup Allstars spillede med jazzet elegance, og som Margrete Grarup sang så fænomenalt smukt, at Bluesnews.dk’s udsendte ikke var den eneste, der fik en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Flot, flot!

Swingende

Så blev tempoet sat i vejret med Eddie Millers ”I’d rather drink muddy water”. Det swingede, ikke mindst i soloen af Niels Mathiasen og det efterfølgende interplay mellem Rasmus Stenholm på orglet og Uffe Steen på guitaren.

En langsom, drævende version af J.B. Lenoirs ”Down in Mississippi” afsluttede det regulære sæt, men selvfølgelig skulle det begejstrede publikum på den nu stopfyldte plads også have et ekstranummer. Det blev ”Time’s gettin’ tougher than tough” (af Dootsie Williams og Jessie Mae Robinson), hvor tilhørerne fik lov til at synge med i et call-and-response-forløb, inden Uffe Steen rundede af med en fornem bluessolo.

Grarup Allstars har ikke sit navn uden grund. Det er seks fænomenalt dygtige musikere, og de spiller og synger ganske enkelt forrygende, med stor sikkerhed, opfindsomhed, charme og stærkt smittende spilleglæde.

Lyhne and the Mojo Machine

Næste navn på Bredbånd Nord og Eniig Bluesscenen var Lyhne and the Mojo Machine – et navn, som denne anmelder ikke var bekendt med i forvejen, men som har spillet på tidligere års festivaler. De indtog scenen klokken 18 og skulle snart vise sig at blive dagens store positive overraskelse.

Lyhne and the Mojo Machine udgav albummet Live omkring 2012. Herfra kunne man naturligvis kende Anders Lyhne på klaver og vokal samt Kristian Djernes på trommer, mens bassisten Nikolaj Pindstrup Jørgensen tidligere har indspillet med Lyhne i bandet CU.

Trioen gav et mere end tyve numre langt sæt med en blanding af kendte og mindre kendte New Orleans rhythm & blues-numre, blues- og rock’n’roll-standarder og Anders Lyhnes egne kompositioner, alt sammen arrangeret og spillet i charmerende New Orleans-stil.

Usvigeligt sikkert

Anders Lyhne er konservatorieuddannet fra Aalborg. Hans stemme virkede ved koncertens begyndelse trods gode, croonende fraseringer og en smittende veloplagthed en smule tynd. Hans klaverspil var til gengæld usvigeligt sikkert, og fingrene dansede over tangenterne i et hæsblæsende tempo nærmest uden ophør – hele tiden lod han det ene nummer glide ind i det næste, hvorved den festlige stemning blev bevaret, og publikums opmærksomhed blev fastholdt.

Kristian Djernes og Nikolaj Pindstrup fulgte Anders Lyhnes ekskursioner med prisværdig disciplin og smil på læben og var altid klar på hans temposkift, moduleringer og ”shuffle!”-råb.

Publikum strømmede til i hobetal, og der blev danset begejstret både foran og bag ved scenen. Det var en fornøjelse at se, hvordan mange af dagens andre optrædende lyttede og jivede foran backstage-teltet, hvor man blandt andre kunne se Big Creek Slim, Peter Nande, Samantha Antoinette, Earl Thomas, Margrete Grarup, Nello og Jesper Theis nyde musikken.

Sang sig varm

Lyhne and the Mojo Machine diverterede blandt andet med Lyhnes egne ”Jacqueline is trouble”, ”It’s a sunny day” og balladen ”You take my love away”, hvor man især på sidstnævnte kunne høre, at Anders Lyhne havde sunget sig varm og fik en næsten Søren Sko-agtig glød i sin stemme.

Blandt de mest oplagte cover-numre var Professor Longhairs “Mardi Gras in New Orleans”, Fats Dominos “Blueberry Hill”, og hvad Anders Lyhne kaldte indianersangene: “Iko iko” og ”Big chief”.

Det blev også til et sjovt New Orleans-arrangement af bluesstandarden ”Got my mojo working” (først indspillet af Ann Cole, men kendt som en af Muddy Waters’ signatursange) samt til versioner af Chuck Berrys ”Johnny B. Goode” – med bragende trommespil af Kristian Djernes – og Little Richards ”Good golly Miss Molly”.

Firhændigt

På de sidste seks numre fik Lyhne and the Mojo Machine besøg på scenen af den unge klaver-virtuos Christian Bundgaard. Han sprang ind på scenen og spillede en forrygende firhændig boogie-woogie med Anders Lyhne, mens de konstant byttede plads ved Lyhnes klaver.

Og så var der ellers action med to klaverer. Christian Bundgaard overtog leadvokalen på de næste tre numre: New Orleans-ikonet Allen Toussaints ”Get out of my life woman” blev efterfulgt af en old-school blues, ”Blues ain’t nothin’” og endelig sangen om voodoo-dronningen ”Marie Laveau”.

Det var fabelagtig underholdning at se og høre samspillet mellem to så dygtige pianister, der begge lever og ånder for New Orleans-musik.

Anders Lyhne var tilbage på leadvokal på ”The best of me”, inden sættet efter halvanden time i højt tempo sluttede med ”Get it on”, hvor der naturligvis blev plads til en trommesolo fra Kristian Djernes.

Lyhne and the Mojo Makers var et særdeles sympatisk bekendtskab, og det var imponerende, hvordan de fik fyret op under publikum på Toldbod Plads.

Christian Bundgaard & Samantha Antoinette

Christian Bundgaard skyndte sig videre til Vino y Pintxos, og det samme gjorde Bluesnews.dk, for her var Bundgaard nemlig på programmet klokken 20 med en special guest surprise. Denne viste sig at være ingen ringere end den drøncharmerende britiske sangerinde Samantha Antoinette, også kendt som Samantha Smith.

Vino y Pintxos er en lille vinbar og spisested, hvor de fleste besøgende var spisende gæster, der måske ikke nødvendigvis var kommet for at høre musik. Siddepladser var der heller ikke for mange af, og Samantha Antoinette var taknemmelig, da Bluesnews.dk’s udsendte tilbød sin barstol i bytte for den lave spisebordsstol, hun var blevet tildelt.

Men der var venlig betjening og hyggelig stemning, og det blev bestemt ikke mindre hyggeligt, da Christian Bundgaard med en halv times forsinkelse satte i med en Allen Toussaint-instrumental.

To timers koncert

Samantha Antoinette sluttede sig til løjerne med ”Hey good lookin’”, og så var der ellers taget hul på hen ved to timers New Orleans-R&B, traditionel blues, boogie-woogie og gospel. En langsom version af ”St. James Infirmary” var næste sang med en fin, gospel-influeret vokal af Samantha Antoinette og en elegant klaversolo af Christian Bundgaard.

Samantha Antoinette tog sig naturligt nok af de fleste leadvokaler, men Bundgaard fik også vist, at han besidder en glimrende bluesvokal med en mørk, Tom Waits-lignende hæshed på f.eks. ”Ain’t nobody’s business”, hvor han også spillede noget glimrende barrelhouse-klaver.

Fremragende pianist

Christian Bundgaard, som vandt Danish Blues Challenge i 2015, er i det hele taget en fremragende bluespianist, der nok tager udgangspunkt i New Orleans-musikken, men også mestrer klaverbluesens andre former. ”Good rockin’ daddy”, indspillet af Etta James i 1955, havde boogie-woogie-rytmer, mens ”Mardi Gras in New Orleans” naturligvis var ren New Orleans-rhythm & blues.

På sidstnævnte nummer sang Christian Bundgaard og Samantha Antoinette duet, og nu begyndte der også at komme godt gang i publikum.

Christian Bundgaard kvitterede med Charles Davenports ”Cow cow blues”, en boogie-woogie i hæsblæsende tempo. Og T-Bone Walkers ”Stormy Monday blues” blev leveret i en let jumpy version med fedt blues-spil af Bundgaard, inden aftenens første sæt blev afrundet med Dr. Johns ”Junko partner”.

Chicago blues

Andet sæt startede Christian Bundgaard alene, mens Samantha Antoinette tog en lidt længere pause. Det begyndte med traditionel Chicago blues i form af Otis Spanns ”Up jumped the devil”. Herefter spillede og han sang for anden gang dén dag sangen om ”Marie Laveau”.

Samantha Antoinette vendte tilbage med Chris Kenners R&B/soul-single ”Something you got” (et hit for Wilson Pickett i 1966). Herefter kastede parret sig ud i en lille spiritual-afdeling med først ”Let my people go” og derpå ”Down by the riverside”, hvor Samantha Antoinette forsøgte at engagere publikum i at synge med. Det blev lidt halvhjertet fra restaurantgæsternes side, men der var dog begejstret respons på hendes flotte fraseringer i sangens afslutning.

På Louis Jordans ”Let the good times roll” delte Christian Bundgaard og Samantha Antoinette leadvokaler, mens Bundgaard tog tjansen på Muddy Waters’ ”Rock me”.

Barfodet

Hvilket nummer kunne være bedre at slutte med end ”Roll out of this hole”? Det skulle da lige være ekstranummeret, Robert Parkers ”Barefootin’”, hvor Christian Bundgaard pludselig spillede funk-keyboard, og Samantha Antoinette naturligvis smed skoene og dansede barfodet.

Det blev afslutningen på en stemningsfuld koncert på Vino y Pintxo og også, for Bluesnews.dk’s vedkommende, på en herlig fredag på Den Blå Festival.

På fredagens program var blandt mange andre også Big Creek Slim Band og Jesper Theis. Læs om dem og andre i Bluesnews.dk’s reportage fra lørdagens koncerter her.