Interview med Peter Astrup

Tekst: Peter Widmer
Foto: Frank Nielsen

Arrangementet DMA (Danish Music Awards) Blues fandt sted på spillestedet Turbinen i Randers med start kl. 20 onsdag den 15. august 2018. Her løb festivalarrangør, koncertarrangør, agent og promoter Peter Astrup af med prisen Årets Hoochie Coochie Man 2018.

Der var fem nominerede til prisen Årets Hoochie Coochie Man/Woman, der tildeltes for første gang i år.

Som Bluesnews.dk blandt andet har anført (læs her), gives prisen ” … til en person, der i det forgangne år har gjort noget særligt for bluesmusikken i Danmark. En person uden hvis indsats blues- og rootsmusikken i Danmark ville have været en eller flere oplevelser fattigere.”

Alle har haft mulighed for at indstille ” … en person, en musikforening, et tv-program, en dj eller noget helt femte til Hoochie Coochie Prisen 2018.”

Det er ROSA (Dansk Rock Samråd), som blandt andet uddeler prisen Årets Hoochie Coochie Man/Woman i samarbejde med JazzDanmark, og hvem prisen gik til, blev først afsløret under selve DMA Blues-arrangementet.

Legendarisk skikkelse

Peter Astrup er en legendarisk skikkelse i den danske bluesverden, og det har han været i mange år. Peter Astrup stod for eksempel bag den hæderkronede festival Djurs Bluesland.

Her præsenterede han, blandt en hob af andre fine blueskunstnere, navne som Albert King, Albert Collins og Koko Taylor.

Det var også Peter Astrup, der fik Joe Bonamassa til Danmark, såvel som han blandt andet kørte den prominente britiske mundharpemand Paul Lamb og hans orkester The King Snakes i lange tider.

I de senere år har Peter Astrup stået bag den yderst velanskrevne bluesfestival Blues Heaven – tidligere Frederikshavn Blues Festival – der finder sted én gang om året i Frederikshavn. Også her har Peter Astrup præsenteret et hav af topkvalitets blues- og bluesrelaterede navne, så som Ronnie Baker Brooks, Wee Willie Walker og Warren Haynes.

I år præsenterer Peter Astrup ligeledes en smuk buket af bluesnavne i Frederikshavn, så som Buddy Guy, Robert Cray og Welch Ledbetter Connection (læs her).

Endvidere er der pr. i år etableret en søsterfestival – Blues Paradise – i Næstved, hvor man har mulighed for at opleve de samme navne som på Blues Heaven-festivalen i Frederikshavn med en enkelt undtagelse (læs her).

Begge festivaler finder sted den 2. og 3. november 2018.

Helt kanon

Bluesnews.dk mødte Peter Astrup på Turbinen i Randers til en snak med udgangspunkt i Blues Heaven-festivalen 2017 (læs mere om Blues Heaven 2017 her).

Peter Astrup – hvordan synes du, at det gik med sidste års udgave af Blues Heaven-festivalen i Frederikshavn? Er du med andre ord tilfreds med forløbet af festivalen?

– For mig er det musikprogram, vi havde sidste år, det bedste, der nogensinde har været i Danmark. Det var helt kanon.

– Det var første år, festivalen foregik på Arena Nord, som er et enormt stort sted. Var festivalen forblevet på Det Musiske Hus, hvor der er en kapacitet på 900, så havde det været en bedre oplevelse med intimitet og for min økonomi.

– Men den erfaring og de tilbagemeldinger, man alligevel har fået fra Arena Nord, med alle de muligheder for at have VIP, som er en kæmpesucces i år, hvor hver fjerde af de billetter, der allerede er solgt til Blues Heaven-festivalen, er en VIP-billet. Det er VIP-billetter til 2.000 kr. De folk, der var i Frederikshavn sidste år, er meget tilfredse med dét.

– I Arena Nord var der også en helt anden mulighed end på Det Musiske Hus for at lave backstage-område til musikerne, så vi ikke bare havde et lille køkken, de skulle være i, og frem for alt, der var det, at vi ikke skulle have et telt op udenfor med de vejrforhold, vi kan have i november.

Shuttle-busser

– Der var nogle ting, der skulle læres, blandt andet det med, at vi skulle have haft en shuttle-bus op, men det var jo første år, så … ! Men der er booket shuttle-busser fra alle hoteller i år.

– Jeg er meget tilfreds med festivalen sidste år, men selvfølgelig ville jeg gerne have haft en anden økonomi, fordi jeg mistede penge sidste år.

Hvordan har publikum reageret på Arena Nord som koncertsted i forhold til Det Musiske Hus, der ligger nærmere centrum af Frederikshavn, hvor Blues Heaven indtil sidste år blev afholdt?

– Som sted og som rum til afvikling af festivalen har jeg fået masser af positive tilbagemeldinger fra publikum. Masser af gode mails. Folk skriver, at det var det bedste arrangement, de har været til nogensinde.

Masser af plads

– Det har jeg så fokuseret rigtig meget på. Havde jeg ikke fået alle de tilbagemeldinger på daværende tidspunkt, have jeg spekuleret på, om festivalen atter skulle afvikles dér.

– Men det var bare så afslappet, og der var masser af plads. Der var et fantastisk foyer-område, hvor vi kunne have en fin kaffebar, vi kunne have en fin merchandisebar, og der kunne være fotoudstilling, så det var dejligt.

– Havde der været flere folk, så havde alle de andre og jeg også været glad.

Hvor mange folk var der reelt?

– Der var de samme 7-8–900, når vi tæller gæster med, som der plejer at være. Der er tre–fire gode grunde til, at der ikke var flere: Den ene af dem har noget at gøre med et jubilæum i Norge. Der er for eksempel mange nordmænd, der valfarter til festivalen.

Kræfter

– Sidste år var der 20-års jubilæum i Norsk Bluesunion, og de holdt et stort arrangement weekenden efter, at Blues Heaven var afholdt.

– De havde brugt alle deres kræfter på at få dét jubilæum op at stå på spillestedet Rockefeller i Oslo, der er på størrelse med Store Vega.

– De var sikkert for udmattede på flere planer til også at tage til Frederikshavn. Dét var den store grund.

– Så var der heller ikke det hovednavn, som der er i år, nemlig Buddy Guy. Så behøver du ikke at sige så meget andet.

På højde

– Programmet i år kunne have fungeret uden Buddy Guy på plakaten. Det havde været fuldt på højde med, hvad man kan forvente i Danmark, men sådan et navn som Buddy Guy var der ikke sidste år.

– Wee Willie Walker, som jo var der, er for mig helt vidunderlig, men derfra og så til, at folk siger: ”Who the fuck er dét?” er der jo ret langt.

– Folk vil have noget, de kender, og det skal der være, hvis man vil over 1000 publikummer.

– Jeg har en masse folk, der køber billet uden at have set programmet, det er klart, men hvis du skal op og have så mange folk tiltrukket, at de fylder en arena, så skal du have nogle flere folk.

– Sidste år manglede jeg at sælge 300-500 billetter. Her snakker jeg om weekendbilletter, og dét gælder hver festivaldag. De fleste billetter bliver solgt til folk, der er tilrejsende og køber weekendbilletter, altså til hele festivalen.

Sikkerhedsnet

Forløb alt, som det skulle med hensyn til logistik, kørsel, mad med mere?

– Jeg vil sige, at havde jeg haft de dér busser, der kører til byen, så ville jeg have sparet lidt forklaringer til nogle folk.

– Arrangementsmæssigt var jeg lidt stresset over, at jeg ikke havde økonomien til at gøre alle de ting, jeg gerne ville, så angående mine egne ting var det hårdt.

– Det er klart, at man bliver påvirket af det. Jeg har jo ingen sponsorer, jeg har intet sikkerhedsnet. Jeg har jo ikke andet, end at jeg ikke får noget at spise og må spise rester af det, der ligger backstage, de næste måneder efter festivalen.

Så det påvirker, og selvom man er en glad natur, er man selvfølgelig påvirket af situationen. Det var sådan set det eneste problem.

Det var mit eget personlige problem, at jeg ikke bare kunne gøre, hvad jeg ville. Det ene år går det godt, og det andet år går det anderledes.

Jonny Lang

Kan du sige noget mere om, hvad grundene var til, at der ikke var flere publikummer sidste år?

– Ja, i samme weekend som Blues Heaven kørte, var Jonny Lang booket i London, og det fik jeg først at vide alt for sent.

Jonny Lang havde skiftet agent, der var amerikansk. Jeg har lavet meget med Jonny Lang. Der kom så et nyt engelsk agentur ind over, så da jeg kontaktede Jonny Lang nogle måneder senere, undskyldte han mange gange.

Men han kendte ikke historien, og der var han jo rundt og spille tre udsolgte koncerter i ugen op til Blues Heaven-festivalen, så dét var heller ikke en fordel.

Jeg ville jo mægtig gerne have haft Jonny Lang på plakaten, men dén gik så ikke.

Koncerter på Freddy’s Bar

Mener du, at musikerne på festivalen var tilfredse?

– Ja, dét mener jeg. Alle har givet udtryk for, at de gerne vil tilbage igen.

Synes du, at koncert-arrangementerne på Freddy’s Bar var en succes, og gentager du dem i år?

– Sidste år var der jo fire koncerter på Freddy’s Bar, men i år bliver der ”kun” tre. Torsdag bliver det det mest fantastiske band i verden, nemlig Monster Mike Welch og Mike Ledbetter.

Jeg hørte dem for nylig på Notodden Bluesfestival, og de var hovednavnet for rigtig mange publikummer. De blæste fuldstændig folk omkuld.

– Den unge engelske guitarist Toby Lee vender også tilbage. Han er der jo hele weekenden og har sine jams, og desuden kommer Doug MacLeod. Dette er ikke officielt endnu, men han kommer! Han spiller på Freddy’s Bar om fredagen.

– Jeg kan ikke lige huske, hvem der ellers kan høres på Freddy’s Bar om fredagen, men det offentliggør jeg snarest.

– Lørdag eftermiddag bliver det en hyldest til ”mundharpe-maestroen” George ”Harmonica” Smith. Her kommer mundharpefolkene Steve “West” Weston fra London, Helge Tallqvist fra Finland, italienske Egidio “Juke” Ingala og guitaristen Ronni Boysen, Årets Danske Blues Navn 2013.

Afterparty

– Jeg skal også lige sige, at der jo var et afterparty om fredagen på Freddy’s Bar sidste år.

– Men fredag er godt nok den dag, der er ”J-dag” (dagen, hvor julebryggen “frigives,” red.), og folk er pissefulde, når de kommer ned på Freddy’s Bar, og der bliver stoppet med folk. Man kan jo dårligt komme derind i forvejen.

– Så det, der sker, er, at der bliver afterparty med Christone ”Kingfish” Ingram på det spillested, der hedder Maskinhallen. Dette er heller ikke officielt endnu, men det bliver et specielt arrangement, der bliver sat op. Det starter kl. 01.15 eller 01.30.

– I Næstved kører de det dog ikke på samme måde. De laver flere musikarrangementer ude i deres foyer, end jeg gør i Frederikshavn. De laver altså nok ikke noget, der ligner arrangementerne på Freddy’s Bar eller afterparty i Frederikshavn.

– Nu er det jo første år, at der køres bluesfestival i Næstved, så de har deres at se til.

Toby Lee

Toby Lee blev jo hele festivalens darling sidste år (læs her). Synes du, at det er sundt for en 12-års knægt med så megen eksponering, som han blev udsat for?

– Det, jeg kan sige til det projekt, er, at for seks–syv år siden havde jeg en gut ovre, der hedder Tallan Noble Latz. Han spillede, ligesom Toby Lee gjorde det sidste år, med Ronnie Baker Brooks, og det var dét, der sådan set satte det hele i gang. Det var en god oplevelse.

– Ham Tallan Noble Latz, der er født i 1999, var også en sød dreng. Jeg har jo ingen børn selv, så jeg tror, at det er lidt dét, der sker for mig. Så rammer det ét eller andet, når de helt unge musikere kommer på banen.

– Der var en far med, der virkelig ”pushede” Tallan Noble Latz, og dét smagte ikke rigtigt i munden.

Eget band

– Men i tilfældet Toby Lee er det noget helt andet. Hans far – Terry Lee – der er fotograf, har en helt anden tilgang til, hvad Toby Laver.

– Det er Tobys projekt, ikke hans fars. De snakker sammen om det, Toby Lee gerne vil, og så finder de ud af det. Hvis Toby Lee skal noget andet, så gør han noget andet.

– Det er en helt anderledes, fantastisk følelse vi har med Terry Lee og med hans kone Tracy i forhold til deres søn. Hvis de havde ”pushet” Toby Lee, havde jeg ikke kunnet gå ind i et samarbejde.

– Det, jeg også kan fortælle, er, at Toby Lee lige har lavet sit eget band – The Toby Lee Blues Band. Toby Lee har i den seneste tid gået på en kunstskole i London, men er nu tilbage hos forældrene i Oxfordshire.

Studiemusikere

– De har nu fundet nogle lokale studiemusikere, der er ældre end musikerne i de to børnebands, Toby Lee havde tidligere.

– De nye musikere er nogle, Toby Lee har det godt med – og lokalt med. Egentlig kunne Toby Lee komme til at spille med alle dem, han ville, men han skal ikke ud og møde alle de egoer nu.

– Nu skal han bare spille stille og roligt og lave ét eller andet. Vi snakker blandt andet om at lave nogle plader, og der er nogle meget spændende folk sat ind over.

– Vi ved ikke lige, hvem det bliver endnu, men der er en masse spændende planer, og det hele er på et humant plan, for Toby Lee skal have sin barndom.

– Toby Lee spiller i øvrigt kun i Frederikshavn, for han skal have mulighed for at spille med dem alle sammen, altså de voksne bluesmusikere, der spiller på Blues Heaven-festivalen.

Big Llou

Big Llou Johnson var et scoop at have med som konferencier m.m. sidste år. Hvordan fik du fat på ham, og kommer han igen i år?

– Jeg ville gerne have haft ham tilbage, for det var bare kanon, at han var med.

– Det går helt tilbage til en af de stærkeste lp’er, der nogensinde er lavet, nemlig Rod Piazza & the Mighty Flyers’ Live at B.B. King’s. Hvis man hører den introduktion, der er dér, hvis man kender den plade, så ved man, at han – Big Llou – kan ét eller andet.

– Jeg møder ham så tilfældigvis i Memphis, hvor han også er at finde på B.B.’s spillested. Jeg er ovre for at være dommer til International Blues Challenge og møder ham der.

– Vi kommer til at snakke, men jeg kan ikke forbinde ham med noget. Så sker der egentlig ikke mere. Så snakkede jeg med Mr. Sipp, som jeg samarbejder med. Han har samme manager som Big Llou, og hende snakker jeg med.

– Så siger hun, at jeg da skal lave noget med Big Llou. Jeg var ikke engang klar over, at det var ham lige dér. Man møder en masse folk, og man får nogle visitkort, men selvfølgelig ja, og så finder jeg jo lidt ud af, at Big Llou har en rigtig god stemme.

Coca-Cola

– Jeg finder så også ud af, at Big Llou har indtalt reklamer for Coca-Cola, for Chrysler, for HBO, for McDonald’s og for Mercedes med flere. Der er en liste dér, der er helt vild.

– Så laver jeg en demo-film for Blues Heaven-festivalen, skriver alle teksterne til samme og indtaler dem, men så kan jeg jo godt høre, at mit Pandrup-engelsk måske ikke lige passer helt godt ind.

– Så fik jeg Big Llou til at indtale teksterne, som han naturligvis fik. Han skulle have lidt mere for dét stykke arbejde, end jeg egentlig syntes var i orden, men jeg vidste slet ikke, at han var på det plan, han var – og er.

– Jeg fik så de indtalte tekster tilbage i tre–fire versioner, med et par spørgsmål om, hvordan jeg ville have dem. Han havde virkelig gjort sig umage med dem, og hans arbejde var hurtigt og professionelt, så det var fint.

Legendary Blues Cruise

– Jeg snakkede naturligvis med ham, og så sagde han: ”Hvor kunne jeg dog godt tænke mig at komme over til Danmark og se, hvordan Blues Heaven-festivalen fungerer. Sådan noget skulle vi jo have her i USA!”

– Det måtte vi jo så finde ud af, og så fandt vi en plan til dét, og så kom han jo over sidste år.

– Skæbnen ville så, at allerede i januar i år, hvor jeg ikke sådan var kommet i krig endnu, så havde han et opslag på Facebook med, at han skulle være konferencier på Legendary Blues Cruise, som starter op igen på den amerikanske vestkyst.

– Uheldigvis falder det lige sammen med Blues Heaven- og med Blues Paradise-festivalerne, så det var – eller er – der ikke noget at gøre ved.

Paul Benjamin

– Imidlertid kommer han til at indtale min promotion-film for Blues Heaven og for Blues Paradise, men han kommer altså ikke over i år.

– Ok – hvad skulle jeg så gøre? Jeg elsker Big Llou, men Big Llou er også god til at lave promotion for sig selv, og egentlig også for musikere, men han er meget sig selv, og det er fint.

– Når Big Llou nu ikke kan komme herover i år, har jeg til gengæld én, der laver fire festivaler i USA. Han hedder Paul Benjamin og har en fantastisk goodwill i USA, og han er virkelig en, der går op i musikken.

– Der var så flere, der sagde ”Få fat i Paul.” Det gjorde jeg så, og han kommer så over til november. Det glæder jeg mig utrolig meget til, for han er bare min ”buddy,” som jeg har mødt rigtig mange gange. Desuden er han bestyrelsesformand (Chairman of the Board) for den store blues-organisation The Blues Foundation.

Talkin’ Blues

”Talkin’ Blues” var et fint initiativ, men der blev ikke – som annonceret – nogen Brunch the American Way. Hvorfor tror du, at der næsten ingen billetter var solgt? Hvor mange blev der solgt, og vil du gentage ”Talkin’ Blues” i år?

– ”Talkin’ Blues” var én af de nye ting på Blues Heaven-festivalen, og der var i det hele taget en hel del nye ting, som folk skulle vænne sig til.

– Der sker meget, når man skal være oppe tidligt, og der har været boogie på til kl. 04 om morgenen. Jeg tror, at det er det.

– Med hensyn til det praktiske vil jeg lige slå fast, at der var mad. Det var bare ikke i det samme lokale, som ”Talkin’ Blues” fandt sted i, for det var noget rod at styre det med maden dér.

På vej

– Der kom ny forpagter på lige før festivalen, og der er kommet ny forpagter på igen. Det hele er blevet shinet op, men der skete et par ting lige op til festivalen sidste år.

– Men som sagt, så var der mad, og dem, der ville spise, fik gjort det.

Vil du køre ”Talkin’ Blues” igen i år?

– Jeg kan ikke rigtigt finde ud af det, for alle dem, der i givet fald skulle være med, er enten på vej til Næstved eller på vej fra Næstved til Frederikshavn, så det bliver nok lidt svært at realisere.

– Men jeg har nogle enkelte, jeg gerne ville bruge til ”Talkin’ Blues.” For eksempel vil jeg gerne lave noget med Walter Trout.

– Det ville være mægtig godt at have Walter Trout og hans hustru Marie med.

– Dem, der kun bliver i Frederikshavn, er Christone ”Kingfish” Ingram og Toby Lee. Jeg tror nu ikke, at Toby Lee skal være med til ”Talkin’ Blues” igen, men Christone ”Kingfish” Ingram ville være en mulighed.

Ikke for pengenes skyld

Gav festivalen i 2017 overskud eller underskud?

– Ja, der manglede som sagt at blive solgt en del billetter. Jeg er nu ikke en, der bruger min tid på sådan noget. Derimod tænker jeg på at give folk en god oplevelse. Jeg tænker ikke på, hvor mange penge jeg tabte eller ikke tabte.

– Det er det, jeg synes, at man skal koncentrere sig om.

– Jeg ved heller ikke, hvad folk skal bruge eventuelle tabstal til. Hvem skal bruge det til noget? Vil det hjælpe dem, jeg skal ud og snakke med og lave et nyt arrangement med?

Vil jeg få noget ud af at sige ét eller andet X antal beløb? Det skal man slet ikke bruge sin energi på i den her blues-branche, for dem, der laver blues, de gør det ikke for pengenes skyld.

Korkprop-gen

Hvis det nu ikke er gået helt efter planen økonomisk set, hvad gør du så for at komme ovenpå igen?

– Jeg har det dér korkprop-gen, så jeg finder bare en løsning, og det har jeg altid gjort.

Hvad var din største musikalske oplevelse på Blues Heaven-festivalen sidste år?

– Wee Willie Walker var jeg jo meget glad ved. Så er der Sugaray Rayford, som jo er fantastisk. I det hele taget synes jeg, at der var mange fine ting.

Hvad var så din ringeste musikalske oplevelse på Blues Heaven-festivalen sidste år?

– Jamen jeg så sgu ikke ret meget af det. Hvis jeg går gennem lokalet og musikken spiller, er min hjerne fyldt med alt det, der lige sker. Men jeg tror da helt sikkert, uden at man behøver at være Einstein, at schweiziske Pascal Geiser Band, der var involveret omkring European Blues Union, nok ikke skulle have været der.

– Så jeg skrev til rette instans og meddelte, at jeg desværre måtte melde fra, da jeg ikke ønskede at være en del af det i år. Det er dog fint, at European Blues Union er der.

Jernbaner

Hvad er dine forhåbninger til Blues Heaven- og Blues Paradise-festivalerne i 2018?

– Jeg tror, at det taler for sig selv. Alle hoteller er totalt udsolgt, og nogle har været det i to til tre måneder allerede. Jeg har godt nok ikke helt pejling på, hvad situationen er i Næstved, men jeg ved, at jeg i morgen kl. 07.30 skal til møde med Nordjyske Jernbaner.

– Dem har jeg fået aftaler med om, at vi skal køre jernbaner til Skagen og andre steder – ekstra jernbaner. Desuden har jeg fået aftaler med diverse hoteller i Sæby. Nordmænd er vilde med Skagen, så dér kan de lige få en tur op. Det vil de gerne. De kan jo også bo på hotel i Skagen.

– Desuden er der hoteller hele vejen op langs jernbanen, hvor man så bare kan stå af toget.

– Desuden er der vandrerhjem ind over, og der er spejdere ind over. Der er også forsøgt at få en færge ind til overnatning, og der er gang i togvogne til det samme. Det er også forsøgt at lave aftale med en militærstation.

God mavefornemmelse

– Der bliver også appelleret til Air B&B i Frederikshavn, om at folk skal tilmelde sig Air B&B.

– Der er lige en fra Mexico, der har meldt ind, at han kommer til Blues Heaven-festivalen, og der er folk fra Vancouver, der kommer, og der kommer folk fra New Haven.

– Der er tolv folk fra Dublin og ti stykker fra Frankrig, der også kommer, og så er der halvtreds tyskere, der også dukker op, og det samme gælder finner og folk fra Polen.

– Der bliver et stort overnatningsproblem, men vi gør alt, hvad vi kan for at løse det, og jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring festivalen.

Buddy Guy

Så må jeg lige spørge angående Blues Paradise-festivalen: Hvorfor lige Næstved, og hvem er dine samarbejdspartnere? Hvem er for eksempel Næstved IF?

– Så vidt jeg ved, står IF står for idrætsforening, og jeg ved også, at de bare går ind og hjælper med den praktiske afvikling af festivalen. Det er derimod Arena Næstved, der har arrangementet som sådan.

– Lige efter afviklingen af Blues Heaven-festivalen sidste år er jeg brændt ud på grund af det store pres, der har været angående økonomien med mere, og jeg vidste ikke, hvordan og hvorledes det lige skulle gå.

– Så sker der det, at jeg bliver kontaktet af Buddy Guys management og dernæst af Robert Crays management, om hvorvidt jeg kunne være interesseret i at hyre dem til festivalen. Dét måtte vi så lige finde ud af.

Den røde tråd

– Samtidig med at de to kontakter mig, kommer der en henvendelse nede fra Arena Næstved. Nogle folk derfra har været i Frederikshavn gennem nogle år. Jeg vidste ikke, at de var der, men de var meget begejstrede, og de forhørte sig så om, hvorvidt vi kunne indgå et samarbejde.

– Samarbejdet er så, at jeg leverer musikken. Jeg sagde til dem, at hvis der var noget musik, de ville have, skulle de bare sige til. Imidlertid sagde de, at de gerne ville have den røde tråd, der er i Frederikshavnsprogrammet.

– Desuden hjælper jeg med den PR, jeg kan, inden for den grænse, hvor jeg kan have det med. Det er bare en ekstra ting, Arena Næstved får med. Det betaler de ikke noget for.

– Jeg er selvfølgelig meget interesseret i, at det kommer til at gå godt også i Næstved, og når folk siger til mig, at de tager til Næstved, siger jeg: ”Ja, endelig!” Jeg er næsten mere interesseret i at folk tager til Næstved end til Frederikshavn.

Økonomi

Hvordan ser økonomien ud med to store festivaler på samme tid?

– Det er jo to separate ting. Det er Arena Næstved, der er arrangør, og de har jo en bestyrelse der. De kører deres festival, og Frederikshavn kører sin.

– Vi har så en ”split deal,” der går ud på, at hvis der kommer mere ind end deres ”break even,” så får jeg en vis procentdel.

– Blues Paradise er Arena Næstveds arrangement. Derfor er jeg ikke i Næstved. Jeg er i Frederikshavn under festivalerne.

Er der programmæssig forskel på de to festivaler, der løber af stablen samtidig?

– Ja, men kun i ringe grad. I Næstved spiller Norman Jackson, en Mississippi-gut, hvor vi har ”Kingfish.”

– Jeg troede, at det skulle være det samme program i Frederikshavn og i Næstved, men det har flasket sig sådan – grundet logistiske og stressmæssige problemer – at vi har et band hver – altså ud over, hvad der ellers er programsat.

Foyerscene

– Desuden har Næstved et lokalt band fra Køge, som de gerne ville have, og det orkester har de selv skaffet, men ellers er det som sagt mig, der leverer musikken både i Frederikshavn og i Næstved.

– Endvidere vil de gerne lave en lille foyerscene i Næstved. Jeg har ingen foyerscene, men til gengæld har jeg den lille scene, hvor blandt andre Marquise Knox spillede sidste år.

– I år bliver den kun brugt til mad – altså til at spise i for publikum – og så kommer Doug MacLeod til at spille derinde et par gange.

– Men den lille scene, vi har i år i Frederikshavn, hedder faktisk Skolehallen. Den er kæmpestor, men der er ret få døre. Der er akilleshælen, men det har jo noget med brandinspektion at gøre.

– Derfor bliver der gjort en masse for at lave nogle arrangementer samtidig med, at der sker noget på den lille scene, for at folk ikke skal brokke sig over, at de ikke kan komme derind.

Nye tiltag

Nu vi er ved det: Er der nye tiltag madmæssigt – amerikansk folkekøkken i Næstved, kan jeg se – eller på anden vis, og er der forskel på Frederikshavn og Næstved i disse forbindelser?

– Det ved jeg faktisk meget lidt om, men jeg ved, at kokken i Arena Nord laver virkelig god mad.

– Desuden vil jeg da lige sige, at hvis der kommer rigtig mange publikummer, kommer der eksterne madfolk på banen, så som Bone’s.

– Det var der ikke behov for sidste år, men jeg ved i hvert fald, at der kommer eksterne madleverandører ind, hvis der er rigtig mange publikummer, og hvis vi føler, at det skal til.

Afslutningsvis må jeg lige høre, om du er helt færdig med programmet i Frederikshavn – Blues Heaven – og i Næstved – Blues Paradise, eller kommer der flere navne på plakaten?

– Jeg ville rigtig gerne have Candi Staton på, for hun er for mig den største af pigerne efter Aretha Franklins død forleden. Desværre har jeg svært ved at se, hvor jeg skulle proppe hende ind på det tætpakkede program.

– Desuden vil det nok også karambolere med programlægningen i Næstved, så jeg tror ikke, at der kommer flere navne på plakaten.

– Måske kommer der dog et par akustiske navne på, men lad os nu se. I hvert fald skal jeg have snakket med direktøren for Arena Næstved – Jakob Brixvold – om eventuelt at føje flere navne til, slutter Peter Astrup.

Om der kommer flere navne på plakaten i Frederikshavn og i Næstved, står således i skrivende stund hen i det uvisse.

Hvad der derimod ikke står hen i det uvisse, er, at årets Hoochie Coochie Man, Peter Astrup, skaber magi for publikum med de blå toner.

Læs mere om Blues Heaven på festivalens hjemmeside her.
Læs mere om Blues Paradise her.