Tekst og foto: Jakob Wandam
Torsdag den 21. december var der release-koncert på Bartof Café med Troels Jensen og Miriam Mandipira, som fejrede udgivelsen af deres fælles album Careless love (læs anmeldelse her).
Bluesnews.dk ankom i god tid, men måtte alligevel kante sig ind mellem gæsterne på den lille café-skråstreg-spillested på Frederiksberg. Borde og stole står tæt – og tæt på scenen – på Bartof, og det giver stedets koncerter en intim karakter, som passer godt til Miriam Mandipira & Troels Jensens musik. Det gælder ikke mindst det udtryk, de har på Careless love, som er en ren duo-plade uden yderligere akkompagnement end Troels Jensens klaver og/eller akustiske guitar.
Det gjaldt også ved denne aftens koncert, hvor Troels Jensen lagde ud med et instrumentalt solonummer på klaveret. Der var noget hyggepianist over manden, som han improviserede sig igennem blues-, jazz- og stride-toner og sågar fik citeret Gershwins ”Rhapsody in blue” undervejs.
Bluesens tidligste år
Herefter sluttede Miriam Mandipira sig til ham på scenen, og sammen spillede de to cirka 45 minutter lange sæt primært med numre fra Careless love-albummet. Det vil sige sange fra den indspillede blues’ tidligste år i 1920’erne, hvor grænserne til jazz og gospel ofte var flydende.
Mandipira sang først ”Mean old bed bug blues”, der oprindeligt blev indspillet af Furry Lewis i 1927 og senere samme år af Bessie Smith. Smiths repertoire skulle dukke op gentagne gange på sætlisten og har tydeligvis en ganske særlig plads i de to musikeres hjerter, ”for meget af hendes materiale var ganske dirty,” som Miriam Mandipira bedyrede med et skælmsk smil.
Den nedbarberede besætning levnede god plads til Troels Jensens varme klaverakkompagnement, og Miriam Mandipira kunne boltre sig så meget, hun lystede med sine fine fraseringer og sin imponerende timing og fyldige stemme. Som 1920’ernes moanin’ mamas kunne hun såmænd snildt have sunget Bartof Café op uden brug af mikrofon.
Gospel-præget
Standarden ”Trouble in mind” blev leveret i en gospel-præget version influeret af Sister Rosetta Tharpes indspilning fra 1941. Publikum klappede takten, og der var i det hele taget forbilledlig kontakt mellem scenen og tilhørerne.
Buddy Johnsons torch song ”Since I fell for you” var næste nummer på listen, inden vi vendte tilbage til Bessie Smith-repertoiret med Spencer Williams’ vovede ”You’ve got to give me some”.
Første sæt blev rundet af med Troels Jensen og Miriam Mandipiras egen komposition, den smukke ballade ”My love”, som Mandipira afslørede, var et kærlighedsbrev til hendes fødeland Zimbabwe.
De tre kvarter var gået med forbløffende fart. Man følte sig i ualmindelig godt selskab med parrets varme, stemningsfulde musik – Troels Jensen spillede lækkert tilbagelænet, og Miriam Mandipira sang fantastisk og med smil og stor glæde.
Magtdemonstration
Det fortsatte efter pausen, hvor Troels Jensen i første omgang forlod tangenterne og i stedet kastede sig over den akustiske guitar. Han lagde igen ud med et par solonumre, nemlig Big Joe Williams’ ”Crawling king snake” og Tony Joe Whites ”As the crow flies”. Særligt førstnævnte var en magtdemonstration udi rå, messende delta blues, og på White-nummeret krydrede han desuden med bottleneck og huggende tog-rytmer, der komplementerede teksten.
Så kom også Miriam Mandipira tilbage på scenen, og straks blev der grebet i Bessie Smith-sangbogen igen med dennes klassiker ”Backwater blues”. Atter blev man slået af, hvilken kraft der ligger i Mandipiras stemme, og hvordan hun mestrer brugen af vibrato og legende let veksler mellem de rolige ”ooh’er” og den store blæsebælg.
Næste nummer var Robert Johnsons ”Come on in my kitchen” i et adstadigt, stemningsfuldt arrangement, der kunne minde om Cassandra Wilsons. Troels Jensen sang her kor, mens hans atmosfæriske slide-spil vævede sig omkring Mandipiras leadvokal.
Uhyre vellykket
Herefter vendte Troels Jensen tilbage til klaveret, hvorfra han sang duet med Miriam Mandipira på ”Motherless children”. Sangen er skrevet af ”guitar-evangelisten” Blind Willie Johnson, og det var da også et stærkt gospel-præget og uhyre vellykket arrangement, den her blev udsat for. Troels Jensens udtryksfulde, patinerede vokal og karakteristiske timing kom virkelig til sin ret på dette højdepunkt af en sang.
Så blev det atter Bessie Smith-tid, da Miriam Mandipira præsenterede Jimmy Cox’ ”Nobody knows you when you’re down and out” som “a song about the finanskrise.” Den blev fulgt op af “Turn your lamp down low” med Troels Jensen på veloplagt boogie-woogie-klaver.
Aftenens sidste nummer blev Troels Jensens smukke, melodiske gospelhymne ”Take me home” med Jensen på guitar. Den blev leveret som duet og efterlod publikum med gåsehud.
Koncerten på Bartof Café blev i høj grad som det album, hvis udgivelse den markerede: Intim, stemningsfuld og karakteriseret ved en udpræget bluesfornemmelse og udadleligt musikalsk håndværk.