Miriam Mandipira og A Very Big Band
Tekst og foto: Jakob Wandam
A Very Big Band er, som navnet antyder, et bigband under ledelse af Ole Kock Hansen, tidligere pianist og chefdirigent for Danmarks Radios Big Band.
Søndag den 17. februar havde A Very Big Band sat sangerinden Miriam Mandipira i stævne på Bartof Station i forbindelse med Vinterjazz 2019. Det var der mange, der havde glædet sig til, for der var aldeles udsolgt på Frederiksberg-spillestedet, og det var en yderst tætpakket sal, der tog imod Ole Kock Hansen og hans orkester klokken 15.
Bluesnews.dk var også på plads, for nok var der annonceret en jazzkoncert, men når en af Danmarks allerbedste bluessangerinder melder sin ankomst, er landets fremmeste bluesorgan ikke langt bagefter.
På grænsen
Miriam Mandipira
Miriam Mandipira udlever sin karriere på grænsen mellem jazz og blues, og vi kender hende blandt andet fra fremragende cd-indspilninger med Troels Jensen (læs her og her) og med Kjeld Lauritsens trio (læs her).
I løbet af 2019 vil man kunne opleve hende i begge disse sammensætninger, lige som hun optræder med sin egen kvintet og med Klüvers Big Band, så Miriam Mandipira er bestemt ikke bange for at prøve nye og forskellige konstellationer.
Koncerten på Bartof var således kun 2. gang, at A Very Big Band og Miriam Mandipira optrådte sammen.
Ole Kock Hansen dirigerer, Stefan Iwan spiller solotrompet
Først spillede bigbandet dog tre instrumentale numre. Ferde Grofés ”On the trail” blev præsenteret som en slags kendingsmelodi for A Very Big Band og bød på soloer fra kontrabassist Lasse Lundström og trompetist Stefan Iwan.
Quincy Jones’ næsten symfoniske værk ”The quintessence” fulgte, med Jens Søndergaard som solist på altsaxofonen. ”Dragonfly” var arrangeret af Lasse Sundström, som kunne høres på walking bass, og der var baryton- og tenorsaxofonsoler af henholdsvis Ed Epstein og Alexander Hagel Thorn.
Endnu bedre
Miriam Mandipira
Det swingede herligt, og det talstærke publikum var allerede varmet godt op, da Ole Kock Hansen erklærede, at det ”jo godt kunne blive endnu bedre.” Hermed introducerede han Miriram Mandipira, som da også straks bjergtog publikum med sin vidunderlige stemme.
Miriam Mandipira er en formidabel tekniker, som kan synge kælent og forførerisk såvel som højstemt og lovprisende. Hun har en pragtfuld klang og en ulmende, mørk glød og forstår bedre end de fleste at anvende varierende volumen, vibrato og knæk til stor effekt.
Hendes repertoire omfatter vaudeville-blues, jazzstandarder, gospelballader, southern soul m.m. Denne eftermiddag sang Miriam Mandipira sange af blandt andre Fats Waller (“Ain’t misbehavin’”), George Benson (”How do you keep the music playing”), Harold Arlen & Johnny Mercer (”Come rain or come shine”) og George & Ira Gershwin (“They can’t take that away from me”).
Særlig fornøjelse
For bluesfans var det en særlig fornøjelse, at A Very Big Bands pianist var Lasse Ebbeskov Jensen, også kendt som Boogie Lasse. Han spillede fint og prunkløst bag Miriam Mandipira og gjorde blandt andet en god figur på hendes smukt sungne version af Kris Kristoffersons ”Help me make it through the night”.
Lasse Lundström, Dennis Drud, Miriam Mandipira
Glimrende soloer havde Lasse Jensen også på det par numre uden Miriam Mandipira, der åbnede andet sæt, nemlig Thad Jones’ ”This bass was made for walking” og Hank Mobleys ”A dab of this and that”. Begge havde også saxofonsoloer af Niels Oldin og, i sidstnævnte tilfælde, Jens Søndergaard.
Barytonsaxofonisten Ed Epstein var solist på Duke Ellingtons ”Don’t get around much anymore”, og Dennis Drud på trommer var featured på ”(I’m afraid) the masquerade is over” fra Sarah Vaughans repertoire.
Om Drud – som hun kaldte ”Dennis the menace” – havde Miriam Mandipira mange rosende ord og skæmtede: ”I love it when he fyrer den af, but I also love it when he holder det tilbage!”
Hyldester
Det samme kunne publikum nok sige om Miriam Mandipira, der ikke mindst høstede store klapsalver for sine hyldester til de nylig afdøde kolleger Nancy Wilson og Aretha Franklin. Sidstnævnte sangerinde blev hyldet med en vokal-ekvilibristisk udgave af ”I never loved a man (the way I love you)”.
Miriam Mandipira og A Very Big Band
A Very Big Band og Miriam Mandipira var et godt match, der især fik de jazzede sider af sangerinden frem – egentlige bluesnumre blev der ikke spillet nogen af. Miriam Mandipira var, som sædvanen byder, en positiv og smilende sangformidler, der som altid gav sig ét hundrede procent.
Uanset om det er med blues-duo, jazz-kvartet eller bigband, brænder Miriam Mandipira igennem, og det er en fornøjelse at se og høre hende i alle disse musikalske konstellationer. Denne eftermiddag på Bartof Station med de dygtige folk i A Very Big Band var ingen undtagelse.