Koncertanmeldelse: Alan Haynes & Jim Suhler, Bygningen, Vejle

Tekst: Peter Widmer
Foto: Frank Nielsen

De to Texas guitar slingers Alan Haynes og Jim Suhler gav sammen med de to danske rytmefolk – Henrik Poulsen på bas og Mads ”Tiny” Andersen på trommer – samt tangenttroldmanden Palle Hjorth en forrygende opvisning i, hvordan man spiller Texas blues plus det løse.

Bluesforeningen Crossroads i Vejle kunne melde udsolgt til koncerten med ovennævnte musikere tirsdag den 4. december 2018, hvor de to texanere og de tre danskere gik på scenen i kælderen i Bygningen i Vejle, hvor Crossroads- koncerterne bliver afholdt.

Koncerten var allerede udsolgt den 25. november, og det var tydeligvis et forventningsfuldt publikum, der fyldte koncertlokalet, hvor Texas-tonerne var berammet til at fylde æteren kl. 19.30-22.

Koncertstarttidspunktet var rykket en halv time tidligere frem end sædvanligvis, da det jo var en tirsdag aften, og mange skulle op og virke næste dag.

Imidlertid skete der noget højst uventet. Musikken gik stik mod sædvane hos Crossroads ikke i gang til tiden. Musikerne var på scenen en kende før kl. 19.30, men der var stadig før-koncert-musik i koncertlokalets højttalere, og aftenens kvintet var vist ikke helt klar på, om den skulle gå i gang med at spille eller ej.

Velkommen

Ikke desto mindre sprang Peter Buhl, formanden for Bluesforeningen Crossroads, hurtigt op på scenen og fik med en trods alt ultrakort forsinkelse budt velkommen til publikum, og kl. 19.33 var de to amerikanere og de tre danskere i gang med et langsomt bluesnummer.

Her var guitaristen og sangeren Alan Haynes i front med fine løb, og i det hele taget var det samme herre, der aftenen igennem styrede showet gennem de 17 numre, man fik i alt.

Jim Suhler var i aftenens første nummer også i fokus med fint leadguitar-spil, mens Palle Hjorth bidrog med orgeltonekrydderier, så det var en sand fornøjelse.

Og så var der lige den konstant opmærksomme, aldeles fremragende trommespiller Mads ”Tiny” Andersen og hans klippefast spillende, ligeledes agtpågivende, særdeles kompetente rytmemakker Henrik Poulsen på bas, der sammen udgør et mere end solidt tandemteam.

Brillerede

Alan Haynes, der har kunnet opleves i Danmark flere gange, brillerede aftenen igennem med forfinet, innovativt guitarspil, der blev leveret uden brug af effektpedaler, men med forbilledlig volumenstyring og i det hele taget fuld kontrol over sit instrument. Desuden brugte Alan Haynes ikke plekter, men spillede flesh to strings.

Hans gamle guitarmakker Jim Suhler spillede også helt rent og leverede flere eksempler på glimrende spil både som lead- og som rytmeguitarist med brug af plekter.

Men Haynes og Suhler præsterede også flere fælles lead-forløb, og her supplerede de ligeledes hinanden på raffineret vis. Desuden var de begge i sving som vokalister.

Og så var der lige Palle Hjorth, der spillede, så bluesenglene sang, og Jim Suhler flere gange næsten stod bøjet over Hjorths tangenter med stort smil og anerkendende miner.

Afvekslende

I det hele taget var det en afvekslende koncert med såvel langsomme som hurtige udgaver af Texas shuffle-numre, lange instrumentalpassager og kortere numre med prominente vokalpassager.

Her stak for eksempel Robert Johnson hovedet frem med ”When you got a good friend”, her i en kompakt udgave, hvor Alan Haynes tog sig af sang og leadguitar-spil.

Jim Suhler var dog også fremme på vokal, blandt andet i sit eget nummer ”Say your prayers” fra Jim Suhler & Alan Haynes-albummet Live at Blue Cat Blues, indspillet i 1998 og udgivet i 2000. ”Den har vi ikke spillet i 20 år,” sagde Jim Suhler, men det var nu ikke til at høre, for alt fungerede.

Det samme kan kun siges om Sonny Boy Williamsons klassiker ”Help me”, der fulgte med blandt andet fint vekselvirkende spil mellem aftenens to guitarister, der tydeligvis nød at spille sammen.

Højt humør

Det var dog ikke kun Alan Haynes og Jim Suhler, der kunne lide at spille sammen, for der var højt humør og smil over hele musikerlinjen denne aften.

T-Bone Walker er svær at komme udenom, når man beskæftiger sig med Texas blues, og denne aften hørte man en flot udgave af sammes ”Love is just a gamble”.

Her var Jim Suhler helt i front på både leadvokal og ditto -guitar, og hertil kom en gang bistert guitarspil fra Alan Haynes.

Efter en eksklusiv opvisning i instrumentalblues fulgte så en fin udgave af Louisiana Reds ”Too poor to die” med Jim Suhler på virkningsfuld slide-guitar og vokal. Alan Haynes fik dog også lige sparket en fin solo ind i denne komposition, der i øvrigt er åbningsnummer på Live at Blue Cat Blues.

Vild

Et udpræget hit var en swingende og vuggende udgave af Bukka Whites ”Parchman farm”.

Her leverede Palle Hjorth på opfordring af Alan Haynes en længere solo af vild karakter. Så vild, at Jim Suhler både smilede, grinede og nikkede anerkendende og udbrød underspillet henvendt til det begejstrerede publikum: ”Hey, this guy is pretty good!”

Desuden var der passende guitarduel mellem en storsmilende Alan Haynes og en ditto Jim Suhler.

Efter endnu et par numre præsenterede Alan Haynes, der som tidligere indikeret fungerede som kapelmester, aftenens orkester, og det gjorde han forståeligt nok med tydelig begejstring.

Bastant

Derefter var det tid til at spille J.D. Millers ”Sugar coated love”, der i en bastant version gik rent ind.

Her hørtes Jim Suhler på leadvokal og -guitar, medens Alan Haynes spædede til med finurligt guitar-arbejde, og Palle Hjorth atter præsterede en vild solo.

Aftenens femtende komposition blev også den officielt sidste i form af Henry Mancinis ”Peter Gunn”, der blev overfedt spillet i en lang, insisterende version. Tilmed bevægede Alan Haynes sig ud på gulvet blandt publikum.

Dette er blevet en fast del af de fleste koncerter, der involverer Alan Haynes, og det virker hver gang.

Palle Hjorth gav den, hvad den kunne trække med en lusket solo, og tilmed blandede Alan Haynes sig i samme på aldeles konstruktiv vis.

Ekstranumre

Da aftenens animerede kvintet havde spillet deres sidste tone, var klokken nået op på 21.17, og orkesteret takkede behørigt af.

Publikum var dog mindst lige så animeret som de fem musikere på scenen, og tilhørerne havde ikke i sinde at lade dem slippe sådan uden videre.

Og spillemændene gav sig med to længere seancer, der havde karakter af rene showcase-numre, hvor Jim Suhler fint sat en ekstra streg under, hvad han kan – både som guitarist og vokalist.

Også Alan Haynes og Palle Hjorth strakte ud med lange soli, såvel som Alan Haynes og Jim Suhler kastede sig ud i en fornem guitar-duel.

I ét hug

Endvidere fik Mads ”Tiny” Andersen og Henrik Poulsen atter demonstreret, hvilken fremragende rytmegruppe de udgør.

Ikke et øje var tørt blandt publikum, da aftenens sidste tone klingede af kl. 21.35.

To timers tid er måske nok lidt kort efter den sædvanligvis standard for den næsten ustoppelige Duracell-kanin Alan Haynes (læs her), men sådan måtte det være denne aften, da mange publikummer jo skulle på arbejde næste dag.

Trods denne ”kun” to timer lange koncert gik man fra Bygningen med hovedet summende af tonerne af en forrygende opvisning i, hvordan man spiller Texas blues plus det løse, leveret på højt niveau, og dét i ét hug.