Kasper “Lefty” Vegeberg, Big Joe Louis, Peter Nande
Tekst og foto: Jens Juel
Blueskartellet havde klogt valgt at henlægge aftenens koncert til øl-og vinbaren Morzybitten, som siden åbningen i november 2019 og trods corona-hindringer allerede har opnået status som et regulært og velbesøgt spillested med mindst en ugentlig koncert fra forskellige musikgenrer.
Morzybittens intime lokaler og stedets i det hele taget hyggelige og afslappede atmosfære egnede sig perfekt til aftenens udfoldelser, og et halvt hundrede forventningsfulde og glade gæster sad andægtigt parate til show-start på denne ”almindelige” onsdag aften, den 4. maj.
Velbeskrevet blad
Peter Nande og Big Joe Louis
Skulle der sidde en enkelt uindviet læser, bør her nævnes, at guitaristen og sangeren Big Joe Louis, som til daglig er bosiddende i London, er et uhyre velbeskrevet blad i den store bluesbog. Siden han sammen med sine Blues Kings i 1989 præsenterede sin første udgivelse, er fulgt yderligere to anmelderroste album, og læg dertil en omfattende turnévirksomhed i Europa, USA, Afrika m.v.
Kasper “Lefty” Vegeberg, Mikko Peltola, Peter Nande, Big Joe Louis
Big Joe Louis har desuden indspillet, turneret og optrådt sammen med adskillige ældre blues- og gospelmusikere, både kendte og mindre kendte.
Med sig på scenen denne aften havde Big Joe Louis sit aktuelle danske bluesband bestående af guitaristen Kasper ”Lefty” Vegeberg, den herboende finske trommeslager Mikko Peltola og sidst, men ikke mindst Peter Nande på mundharpe. Koncerten i Horsens var første stop på en mini-turné i Danmark.
Velsvingende
Kasper “Lefty” Vegeberg, Mikko Peltola, Big Joe Louis, Peter Nande
Big Joe Louis & co. lagde godt fra start med en velsvingende udgave af den muntert anlagte ”Down home blues” fulgt af Reverend Clayborns ”Your enemies can’t harm you”, og derefter fik vi Jimmy Rogers-klassikeren ”That’s all right”.
Big Joe Louis’ blues lader sig vanskeligt rubricere i de vanlige kategorier, men i en meget kort karakteristik kunne man måske betegne aftenens præstationer som ”elektrificeret country blues” med kapelmesterens distinkte og fremragende vokal helt i front og hans ellers yderst kompetente guitar-fingerspil i en knap så fremtrædende rolle.
Kasper “Lefty” Vegeberg, Mikko Peltola, Peter Nande, Big Joe Louis
Efter yderligere 3-4 covernumre og et par originale ”true stories” var det tid til en pause efter et generøst sæt på næsten 60 minutter. I 2. sæt fulgte blandt andet ”Rollin’ and tumblin’” og J.B. Huttos ”Now she’s gone”. Sidstnævnte er nærmest en 1:1 kopi af Willie Dixons ”I’m your hoochie coochie man”, om end med en lettere ændret tekst, men sådan er der jo så meget, og det ændrer ikke ved, at nummeret blev fremført med stor autoritet og indlevelse fra alle pladser.
Efter Big Joes originale ”Old Mother Nature and Father Time” fulgte en aldeles medrivende version af gospel-klassikeren ”Morning train”. Sidste nummer på aftenens sætliste blev nu annonceret, om end jeg beklageligvis ikke fik fat i titlen.
Kraftfuld
Mikko Peltola, Big Joe Louis, Peter Nande
Big Loe Louis varetog selv de obligatoriske ekstranumre, først med en kraftfuld a cappella-version af gospelnummeret ”John the revelator”, hvorefter han greb guitaren igen og rundede aftenen af med sin version af ”Crawlin’ king snake”.
Aftenens lydbillede var domineret af af kapelmesterens energifyldte vokal, Peter Nandes brillante og skarpttegnede mundharpespil og Peltolas indfølte og minimalistiske trommer. Det faktum, at begge guitarister spillede ”flesh to string”, altså uden plekter, og formentlig også brugen af halvakustiske guitarer resulterede i en så rund og blød lyd, at de ofte kom til at fremstå lettere mudrede og havde svært ved at trænge igennem.
Kasper “Lefty” Vegeberg og Mikko Peltola
Den eminente Kasper Vegeberg brillerede glimtvis i løbet af aftenen, men fik ikke rigtig mulighed for at vise sit uomtvisteligt store talent, og han havde jo også nogle baslinjer at varetage i fraværet af en ”rigtig” bas.
Disse små indvendinger ændrer dog ikke på hovedindtrykket af en fin og velsvingende aften i selskab med fire sympatiske, ukrukkede og særdeles kompetente musikere.