Koncertanmeldelse: Blues Explosion, Dexter, Odense

Tekst og foto: Peter Widmer

Onsdag den 6. november 2019 ramte det nydannede danske bluesorkester Blues Explosion spillestedet Dexter og dermed Odense for første gang. Deres koncert var kun nummer to på bandets igangværende debut-turné, men der var ingen antydning af ”nybegynderband” over de super-professionelle folk, der udgør Blues Explosion.

Orkesteret blev dannet af bassisten Niels Nello Mogensen og mundharpemanden-med-mere Peter Nande (læs mere om Blues Explosion her og her).

Blues Explosion består af Big Creek Slim, Miriam Mandipira, Troels Jensen, Peter Nande, Mikko Peltola og Niels Nello Mogensen. Kort sagt er der tale om en del af toppen af, hvad Danmark kan præstere af bluesmusikere.

Den geografiske spredning af orkestrets musikere er faktisk ret så stor. Som der står i en tidlig rundskrivelse fra bandets management:

Overflødighedshorn

”Østdanmark møder Vestdanmark møder Zimbabwe og Finland i et musikalsk overflødighedshorn. Miriam Mandipira bor i København og er, som det vil være mange bekendt, fra Zimbabwe, mens trommeslageren Mikko Peltola er det finske element i Blues Explosion.

Vestdanmark er repræsenteret ved bassisten Niels Nello Mogensen og sangeren og guitaristen Big Creek Slim, mens de østdanske blå toner leveres af mundharpemanden med mere Peter Nande og guitaristen, sangeren og pianospilleren Troels Jensen.

Således er østdanske og vestdanske bluesfolk behørigt blandet på bedste vis med et stænk af Finland og Zimbabwe tilføjet denne potente bluescocktail.”

Der er særligt fokus på vokalisterne Big Creek Slim, Miriam Mandipira og Troels Jensen, der backes af deres tre formidable medmusikere, men det hele hænger smukt sammen, hvilket Blues Explosion viste på Dexter. Ganske vist er bandet nyt, men musikerne har spillet sammen på kryds og tværs flere gange, så de kender hinanden ret så godt.

Opbygningen

Koncerten var berammet til at starte kl. 20.00, hvilket den også gjorde med Peter Nande alene på scenen med mundharmonika. Her fortalte Peter Nande om opbygningen af aftenens koncert, der startede med et tilbageblik over bluesmusikken, tilbage til Rice Miller, bedre kendt som Sonny Boy Williamson II.

Samme store bluesmusiker spillede Peter Nande en hyldest til, idet han gav anskuelsesundervisning i mundharpeteknik a la Sonny Boy Williamson. Blandt andet sagde Peter Nande: ”Man skal sådan set bare trække vejret gennem den (mundharpen). Så kører det.”

Og så var der mundharpespil til den store guldmedalje i Sonny Boy Williamsons ånd på ”the Mississippi saxophone,” som mundharpen ofte er blevet kaldt i blueskredse, og man følte sig hensat til Mississippi, hvor Sonny Boy Williamson blev født.

Dernæst præsenterede Peter Nande Big Creek Slim på vokal og guitar, og så var duo-afdelingen med Big Creek Slim og Peter Nande på mundharpe skudt i gang med et intenst nummer.

Flygel

Som tredje element entrerede Troels Jensen dernæst scenen, satte sig ved flyglet og sang og spillede blues-klassikeren ”Key to the highway” af Charlie Segar og Big Bill Broonzy, så ikke et øje var tørt. Han blev godt akkompagneret af Peter Nande på mundharpe og Big Creek Slim, der leverede en fornem, beskidt guitarsolo.

De tre herrer fik til det næste nummer selskab af Niels Nello Mogensen og Mikko Peltola. Sidstnævnte er en fornem bluestrommeslager, der ofte bruger et hårdt, virkningsfuldt anslag, men som også forstår at nuancere sit spil til det mere afdæmpede, når dét er påkrævet.

Mikko Peltola har i flere år været fast medlem af finske Tomi Leino Trio, der ofte har kunnet høres i Danmark med Big Creek Slim.

For et års tid siden flyttede Mikko Peltola i øvrigt til Aalborg og er således næsten blevet dansker. Imidlertid er han dog stadig det finske element i Blues Explosion.

At Big Bill Broonzy ikke har levet forgæves, blev atter demonstreret, da femkløveret spillede en swingende version af Big Bill Broonzys ”Long tall mama” med Big Creek Slims vokal i front, og hvor Troels Jensen kontribuerede med fedt flygelspil.

Fuldtallig

Ved første sæts sjette af ni numre kom Miriam Mandipira på scenen, og således var Blues Explosion fuldtallig. Her gav bandet en fremragende version af Willie Nelsons nummer ”Night life”, der i øvrigt er indspillet af blues- og soul-notabiliteter som B.B. King, Chicken Shack og Aretha Franklin.

Miriam Mandipiras uforlignelige vokal var naturligvis i centrum, og endnu en gang kunne man konstatere, at dén sangerinde virkelig brænder igennem som få med sin yderst versatile vokal. Desuden er hun aldeles sikker og frygtløs på en scene og tackler enhver situation med bravur.

Man fik også Willie Dixon-klassikeren ”Spoonful” i en forrygende udgave med Troels Jensen på akustisk guitar og vokal, Big Creek Slim på bidende guitar og vokal samt Miriam Mandipira på vokal i forgrunden. Blues Explosions udgave af ”Spoonful” må siges at være en af de mest sumpede og fede, der er hørt i nyere tid. Desuden gejlede Miriam Mandipira publikum op til at synge ”That spoon, that spoon, that spoonful,” indtil hun var tilfreds med publikums vokallydstyrke.

Sidste nummer i første sæt var det traditionelle ”blues gospel”-nummer ”Precious memories” fra 1925 af J.B.F. Wright. Nummeret gik lige ind, velformidlet som det var af vokalduoen Miriam Mandipira og Big Creek Slim med kongenialt flygelakkompagnement ved Troels Jensen.

Pause

Klokken 20.50 var første sæt slut, og med disse ord fra Miriam Mandipira: ”Vi holder et kvarters pause. Vi er tilbage om en halv time,” forlod Blues Explosion scenen. Og ganske rigtigt: Den dér med den halve time holdt nogenlunde, for kl. 21.13 var andet sæt i gang. Troels Jensen dukkede nemlig op solo og gav den hele armen med en fornem udgave af delta blues-sangen ”Crawling kingsnake” fra 1920’erne.

Dernæst kom Miriam Mandipira på scenen og gav med rygradsrislende smuk vokal en fornem udgave af Troels Jensen-nummeret ”My love” med tekst af Miriam Mandipira. Nummeret findes på deres fornemme fælles cd Careless love fra 2017 (læs anmeldelse her).

Fra samme udgivelse fik man dernæst en skinnende version af Blind Willie Johnsons ”Motherless children” med Troels Jensens vokal som midtpunkt. Og der var mange flere godbidder. Eksempelvis fik Niels Nello Mogensen sparket en fin lille bassolo ind i det følgende band-nummer, og Peter Nande fremturede med en glimrende mundharpesolo.

Desuden havde Big Creek Slim en herligt snavset lyd på sin gamle halvakustiske, ramponerede guitar hele koncerten igennem, såvel som hans vokaludladninger, der minder om et miks af Captain Beefheart og Howlin’ Wolf, men er hans helt egne, er af en sådan karakter, at de bliver hængende i ørerne. Dette var også tilfældet denne aften.

Sidste nummer

Koncertens sidste nummer var Robert Johnsons ”Dust my broom”, og her blev alle sejl sat til. Big Creek Slim og Miriam Mandipira tog sig på bedste vis af vokalelementerne, Troels Jensen fremturede med fint slide-spil på akustisk guitar, og Big Creek Slim og Troels Jensen var fremme med fornemt, unisont guitarspil.

Desuden indsparkede Peter Nande en gang fornemt mundharpesolospil, og Mikke Peltola og Niels Nello Mogensen demonstrerede, hvordan en rytmegruppe af høj standard skal lyde i blues-sammenhæng.

Efter ”Dust my broom” takkede Blues Explosion behørigt af ved Miriam Mandipira, men så let ville aftenens cirka 70 tilhørere ikke lade orkesteret slippe. Følgelig vendte Blues Explosion tilbage til scenen efter en kort exit og kastede sig ud i en højelektrificeret version af det velkendte blues-standardnummer ”Rock me baby”.

Her fik Mikko Peltola fyret en lille, økonomisk og effektiv trommesolo af, og hele holdet på scenen gav den gas til publikums store fornøjelse. Blues Explosion gav – med koncertpunktum kl. 21.57 – et fornemt musikalsk overblik over bluesmusikkens historie fra bomuldsmarkernes delta blues til Chicagos elektrificerede blues i flere forskellige afskygninger.

Har man endnu ikke stiftet bekendtskab med Blues Explosion, så gør det, når chancen byder sig. Det lønner sig nemlig, for en koncert med dette orkester er en berigende oplevelse. Sådan var det i hvert fald denne aften på spillestedet Dexter i Odense.