Koncertanmeldelse: Esben Just m.fl., Bartof Station, Frederiksberg

Tekst og foto: Jakob Wandam

Esben Justs ”Piano Nights” er en institution på Bartof Station på Frederiksberg, som Bluesnews.dk flere gange har rapporteret fra (læs her og her). Traditionen byder også, at efterårssæsonen slutter af med et brag af en koncert, hvor Esben Just inviterer en flok af sine pianist-kolleger til at improvisere sig igennem en aften, hvor de både spiller enkeltvis og i forskellige kombinationer.

Den 10. december 2018 var der således juleafslutning i Bartof Stations kælderlokale, og på scenen sad Kjeld Lauritsen, Lasse ”Boogie” Jensen, Hans Knudsen, Morten Fischer, Troels Jensen, Michael Sunding og Christian Bundgaard samt naturligvis Esben Just selv.

Bredt spektrum

Det var altså et bredt spektrum af aldersklasser og stilarter, der var repræsenteret, om end alle kunne siges at tage deres udgangspunkt i bluesmusikken.

De otte pianister sad placeret på stole i en kvartcirkel bag det enlige flygel, som de så skiftedes til at betjene. Intet var planlagt, og rækkefølgen blev lagt ved løbende lodtrækning blandt publikum, forestået af Esben Just, der som altid var en veloplagt sprechstallmeister.

Første mand ved tangenterne blev Kjeld Lauritsen. Lauritsen er nok bedst kendt som organist og kapelmester i sin egen trio, der også optræder sammen med Miriam Mandipira (læs her), men han er ligeledes fremragende på pianoet.

Det demonstrerede han med sit velvalgte åbningsnummer, et jazzet og bluesy arrangement af Irving Berlins ”White Christmas”, der blev leveret instrumentalt.

Anden boldgade

Dernæst var det Michael Sundings tur, og han valgte en ganske anden boldgade med den traditionelle folkemelodi ”Maria gennem torne går”. Han og flere andre af musikerne betonede senere over for Bluesnews.dk, hvordan de forsøgte at skabe variation i sætlisten, hvilket krævede nogle hurtige beslutninger, da de jo aldrig vidste, hvem eller hvilke numre de skulle efterfølge.

Michael Sundings valg af ”Maria gennem torne går” betød et afdæmpet og elegant intermezzo. Nummeret er i øvrigt at finde på hans fine juleplade, The melodies of Nordic Christmas (2017), hvor Michael Sunding spiller jazzede arrangementer af julesalmer med en distinkt nordisk tone.

Bluesfans kender ham dog nok bedre som forrygende Hammond B3-spiller i Kenn Lending Blues Band eller for hans samarbejde med sangerinden Margrete Grarup (læs her).

Hjemmevant

Aftenens vært måtte selv til tangenterne, da Esben Justs navn blev udtrukket som det næste. Just bevæger sig mest hjemmevant inden for New Orleans-rhythm & blues, og her blev han da også med sit første nummer, selv om kompositionen var dansk. Det var nemlig hans egen ”Come with me”, hvormed vi atter kom op i tempo, og publikum klappede med.

Sangen var også aftenens første vokalnummer og en lejlighed til at nyde Esben Just gode, varme sangstemme.

Boogie-woogie

Lasse ”Boogie” Jensen (også kendt som Boogie Lasse eller Lasse E. Jensen) er Danmarks bedste boogie-woogie-pianist, og det stod uimodsagt, da han havde spillet sit første nummer.

”In a little Spanish town” af Mabel Wayne stammer tilbage fra 1926 og er indspillet i utallige versioner, men Lasse Jensen leverede sit eget arrangement, der begyndte stille, men snart udviklede sig til full-on boogie-woogie.

Det blev en hæsblæsende opvisning i fingerfærdighed og temposkift, som i dén grad ruskede publikum igennem.

Lasse Jensen barsler ifølge planen med et nyt album i april 2019. Det bliver hans tredje langspiller i eget navn efter de fremragende Energetic boogie (2009) og Boogie on the rocks (2013).

New Orleans-orienteret

Så kom turen til Morten Fischer, der til daglig er pianist og sanger i trioen Nola Love, som spiller New Orleans-orienteret rhythm & blues og udgav debutalbummet Nola Love i 2016. Morten Fischer bidrog til aftenens musikalske alsidighed med en børnesang om genbrug.

Sangen var skrevet af Morten Fischer selv, ihvorvel han medgav, at melodien havde en utilsigtet lighed med Harold Arlens ”Paper moon”. Fischer forklarede, at melodien havde fundet vej til ham via Ørkenens Sønners fordanskning ”En rulle af gult papir”!

Morten Fischer, der besidder en glimrende sangstemme, har i øvrigt modtaget undervisning af Esben Just selv, så han har ikke sin tæft for New Orleans-musik fra fremmede.

Jelly Roll Morton

En anden, der er kraftigt inspireret af halvmånebyen, er Hans Knudsen, som var sjette mand ved flyglet.

Han greb da også tilbage i New Orleans-sangbogen med Jelly Roll Mortons ”Sweet substitute”, som han både spillede og sang.

Jelly Roll Morton hævdede at have opfundet jazz, hvilket nok var at tage munden for fuld, men han var ubetinget en vigtig figur i genrens tidlige udvikling med sin originale blanding af blues, ragtime og stride.

I dette krydsfelt færdes Hans Knudsen som en fisk i vandet, og han var som altid en veloplagt formidler med smittende humør og passion.

Caribien

Troels Jensen bevægede sig hele vejen til Caribien med sit cubansk-inspirerede instrumentalnummer ”Habanera de los niños”. Nummeret stammer fra 2017-abummet My love, som Troels Jensen indspillede sammen med Miriam Mandipira og sit faste backingband The Healers (læs anmeldelse her).

Der var naturligvis latinamerikanske toner i denne habanera, som blot viste, hvor alsidig denne danske bluesveteran er.

Sidste mand på klaverbænken var Christian Bundgaard, som tog os tilbage over Den Mexicanske Golf for atter at lande i New Orleans med Wee Willie Waynes ”Traveling mood”. Christian Bundgaard er velbevandret udi musikken fra The Big Easy, hvilket kan høres ved hans talrige koncerter i mange forskellige sammenhænge.

Waynes New Orleans-boogie blev afslutningen på første sæt, da alle otte pianister nu havde fået deres allokerede solo-tid.

Improvisere

Første halvdel af koncerten havde som sagt testet musikernes evne til at improvisere. Den blev sat yderligere på prøve i anden halvdel, hvor de otte pianister blev sat sammen to og to – atter ved lodtrækning og uden varsel.

Nogle var dog mere vante med at spille sammen end andre. Troels Jensen og Esben Just, der lagde ud med en boogie-woogie, hører man for eksempel ikke så ofte sammen, mens Hans Knudsen og Christian Bundgaard, hvis lodder blev trukket som de næste, ofte har optrådt på samme scene (læs f.eks. her).

De to har desuden lavet et velanmeldt duet-album, den DMA-nominerede Two generations fra 2017 (læs anmeldelse her).

Hans Knudsen og Christian Bundgaard har blandt andet New Orleans-legenden Professor Longhair som fælles gods, og på Bartof Station leverede de nu en fin firhændig version af hans ”Tipitina” med Christian Bundgaard på vokal.

Ud af boksen

Næste par på gulvet var Morten Fischer & Lasse ”Boogie” Jensen, og de var ikke bange for at tænke ud af boksen. Ganske vist var der stadig New Orleans i luften, da Lasse Jensen satte i med melodien til Hank Williams’ ”Jambalaya (On the bayou)”, men i stedet for Williams’ tekst reciterede Morten Fischer den danske juleklassiker ”Jul det’ cool” af MC Einar!

Det foregik stående ved mikrofonstativet, men naturligvis endte Morten Fischer ved siden af Lasse Jensen på klaverbænken, så de kunne spille tre- og firhændigt.

Michael Sunding & Kjeld Lauritsen holdt som sidste par fast i juletemaet med et gospel-influeret arrangement af ”Jingle bells”.

Michael Sunding stod for den swingende vokal, og han demonstrerede en glimrende og stærk, soul-præget sangstemme.

Også han måtte dog til tangenterne og præstere noget improviseret piano-parløb med Kjeld Lauritsen.

Stafetløb

Nu bevægede vi os direkte over i koncertens tredje del, som var en form for musikalsk stafetløb. De otte pianister satte sig nu atter pænt på række med Esben Just helt fremme på klaverbænken.

Ideen var, at han nu spillede et nummer – eller en bid af ét – og derefter lod sig erstatte af den næste i rækken, som skulle spille videre, uden at der blev ophold i musikken.

Esben Just indledte med ”Santa Claus is coming to town” i New Orleans-stil, inden Lasse Jensen sprang ind og lod den glide over i ”Rudolph the red-nosed reindeer”, naturligvis i en boogie-version.

Christian Bundgaard tog over og improviserede over Allen Toussaints ballade “With you in mind”.

Næste mand var Michael Sunding, der flettede ”We wish you a merry Christmas” sammen med sin egen ”She just can’t cry” og også aktiverede publikum med ooh-ooh-kor.

Kjeld Lauritsen fortsatte med en meget smuk, jazzet version af ”The Christmas song (Chestnuts roasting on an open fire)”.

Swingede og croonede

Morten Fischer swingede og croonede sig igennem Nola Love-nummeret ”25 timer” i et medley med De Nattergales ”It’s good to be a nissemand” fra The julekalender, og atter fik publikum rørt stemmebåndene.

Ingen jul uden Johnny Moore’s Three Blazers’ ”Merry Christmas baby”, og den fik vi i en skøn, old-school blues-udgave ved Hans Knudsen.

Han fangede ophavsmanden Charles Browns cool natklub-stil på fornem vis, men tilførte samtidig sangen lidt mere rå Chicago-energi.

Mens Troels Jensen tog over med et smukt, instrumentalt stykke, der grænsede til det klassiske, var jazzpianisten Søren Baun dukket op på Bartof Station. Han blev pianist nummer ni, da han listede hen, prikkede Troels Jensen på skulderen og overtog klaviaturet.

Søren Baun gav en smuk, næsten smooth jazz’et version af ”Have yourself a merry little Christmas”.

Hans elegante klaverspil blev matchet af den skrøbelige, æteriske vokal, der tryllebandt såvel publikum som hans pianist-kolleger.

Patchwork

Søren Bauns indslag havde føjet endnu et personligt udtryk til aftenens store stilmæssige patchwork-tæppe, og koncertens charme skyldtes netop i høj grad dens diversitet og uforudsigelighed. Alle de medvirkende pianister er musikere af høj kaliber, og som publikum var det både spændende og givende at se dem indimellem komme på glatis og betragte, hvordan de løste opgaven.

At der ud over den indbyrdes respekt også var masser af grin og god stemning musikerne imellem, gjorde kun oplevelsen bedre.

Harmonikasammenstød

Det uundgåelige, helt store musikalske harmonikasammenstød, som rundede koncerten af, var derfor også svært underholdende. Esben Just startede atter nummeret op med nogle fyrige boogie-woogie-triller, der fik Hans Knudsen til at ryste vantro på hovedet.

Michael Sunding sluttede sig til Just ved klaverbænken, efterfulgt af Hans Knudsen, Morten Fischer og Søren Baun, og efterhånden var alle mand samlet ved flygelet.

Troels Jensen gik til mikrofonen og begyndte at synge Elmore James’ ”Shake your moneymaker”, og der blev heftig aktivitet ved både mikrofonstativ og flygel, hvor musikerne efterhånden nærmest måtte stå i lag ved tangenterne, men andre spillede på klaverets strenge!

Med denne hvirvelvind af et afslutningsnummer blev der lukket og slukket for sæsonens Piano Nights på Bartof Station, og et veltilfreds publikum kunne sendes hjem med store smil på læben.