Nina Methling
Tekst og foto: Jakob Wandam
Kvartetten Fancy Lee udsendte den 16. november debutudgivelsen Introducing Fancy Lee (læs anmeldelse her), og det skulle naturligvis fejres med en releasekoncert. Denne fandt sted torsdag den 23. november på det lille H15 Studio i Kødbyen i København, et intimt spillested, der ikke var meget større end en dagligstue i et parcelhus.
Den intime stemning blev yderlige understreget med tæpper og stearinlys på gulvet. Og så var der i øvrigt skruet rigtig godt op for varmen, så der kunne komme gang i salget fra baren. Måske af samme grund måtte man også vente en god halv time, inden koncerten, der ellers var programsat til klokken 21, gik i gang ved halv ti-tiden.
Bevares, det var også en kold novemberaften udenfor, og temperaturen passede ganske godt til Fancy Lees Louisiana-inspirerede bluesrock.
Rigtig spændende
Anders Toft
Vi fik i alt ti sange, eller hvad der smukt kunne udgøre et album, og som det var blevet varslet med de to numre på Introducing Fancy Lee, er forsanger Nina Methling en rigtig spændende tekstforfatter. Hvor sangene på hendes 2017-debutalbum Watch me (læs anmeldelse her) alle var af Morten Wittrock og Ray Weaver, er det nemlig i Fancy Lee-projektet Nina Methling selv, der har ført pennen.
Ved et open mic-arrangement på Mojo Blues Bar fandt hun sammen med guitaristerne Fabian Vang og Marc Chain samt trommeslager Anders Toft, og de var alle friske på at spille hendes sange om sexarbejdere, mordere og sågar morderiske sexarbejdere! Musikken skabte de i fællesskab, og Fancy Lee var en realitet.
Nina Methling
I H15 Studio var de suppleret med bassisten Søren Bøjgaard (Thorbjørn Risager & the Black Tornado, Pay Day), og hans groovy bas-toner var med til at skabe den sumpede stemning, der var gennemgående i Fancy Lees optræden.
Nina Methling udgjorde en særdeles karismatisk frontfigur, som levendegjorde sine sange med Stevie Nicks-agtige fagter, og i det hele taget kunne man drage en del paralleller til Fleetwood Mac-sangerinden fra Nina Methlings vokal, der på dragende vis blandede det lillepigede med det modne og trodsige, hendes indimellem næsten mystisk-magiske fremtoning og hendes kompromisløshed og frygtløshed over for kontroversielle temaer.
Ringlende guitarriff
Marc Chain
Fabian Vangs ringlende guitarriff indledte den bluesy og koncise ”Women in fields”, som blev smykket med en solo af Marc Chain. På den langsomme, sumpede og senede ”Red Door Inn” var det omvendt Fabian Vang, der leverede en fed og vrissen guitarsolo.
“Watch out” var præget af surf og rock & roll, men havde også en fed voodoo-stemning. Den drævende, lumpne ”Aileen” – om sexarbejderen Aileen Wuornos, der blev dømt til døden for drabet på syv af sine kunder – blev umanerlig flot sunget af Nina Methling, der udviste fornem stemmekontrol. Marc Chain spillede slide dertil.
En forrygende ”Witches’ daughter” fulgte, det første af de to numre på Fancy Lees debutudgivelse, og herefter kom deres murder ballad ”Little Rosemary”, en sumpet sag med et strejf af country.
New Orleans-beat
Søren Bøjgaard
Marc Chains dæmpet skrattende, forvrængede guitar lagde bunden under den luftige, californisk-lydende ballade ”She wants to be free”, hvor Nina Methlings vers næsten havde karakter af spoken word. Og ”Papa Legba” (navnet på en ånd inden for voodoo-religionen) havde et langsomt, dovent New Orleans-beat og var næsten jazzet.
”Holy Mary” trak på latin og ikke mindst Santana og bød på fedt og jazzet basspil af Søren Bøjgaard. Og så blev der sluttet af med det andet nummer fra Introducing Fancy Lee, den stærke ”Shit town” med stikkende staccato-anslag af Fabian Vang og bluesy rundgange af Marc Chain.
Fabian Vang og Nina Methling
For et band med åbenlys inspiration i psykedelisk rock var det bemærkelsesværdigt, at Fancy Lees sange var så koncise og disciplinerede i udførelsen. Der var ingen endeløse soloer eller tomgang i dybe grooves; numrene blev leveret med punch og præcision uden på nogen måde at gå på kompromis med den halvmystiske voodoo-stemning.
Fancy Lee viste sig som et stærkt live-band og et spændende og unikt nyt navn på den danske scene for blues og beslægtede genrer. Vi ser frem til at se mere til dette orkester.