Tekst: Kenth Kjeldgård Nielsen
Denne spæde forårsaften – lørdag d. 12. marts – bredte Frimer-Frosten sig over vendsysselske Brønderslev. På det lille spillested BasBio havde de to guitar-esser Ole Frimer og Per Chr. Frost sat hinanden stævne. Javist, et par tilløb havde der været – senest dagen før i Odense – men det var her, i Brønderslev, at jeg havde fornøjelsen af dette set-up.
Og hvilken fornøjelse. Jamen altså …
”Nu troede I nok, I skulle høre blues”, sagde Frimer et par numre inde i sættet … Ja, det troede vi måske nok, men nu er det vel ikke rendyrket blues, at Frost er mest kendt for. Men så alligevel … som Frost sagde lidt senere: ”Bluesen er jo den gennemflydende åre i det hele.”
Og jo, Frost kan også spille blues! Og Frimer kan spille Dylan og Tom Waits, og d’herrer kan spille bluesificeret Patsy Cline, og vi var også forbi egne numre fra såvel Frimer som Frost. Der blev battlet, der blev spillet op-mod-og-med hinanden. Der blev spillet guitar!! Og ja, det var grundstammen i Frimers faste band – Jesper Bylling på bas og Claus Daugaard på trommer – der lå under og bag og holdt det hele sammen. Feeedt!!
Hvad mere kan man ønske?
Det giver jo altid noget at opleve livemusik. Og når man så som her hører to knaldende dygtige guitarister spille – med, for og til hinanden … ’amen hvad mere kan man ønske? Det var kanonfedt at høre de to supplere hinanden på henholdsvis egne og andres numre … finde noget i Clapton og Cray, J.J. Cale og Dylan.
Per Chr. Frost takkede så pænt for at være blevet inviteret med – med et fint hint til Niels Hausgaard om det der med at underholde, mens man stemmer guitar – kurset skulle være bestilt … Kan kun sige ”velkommen”.
Nu har jeg hørt Ole Frimer Band mange gange, Ole Frimer med Blues Overdrive og med Blue Junction – altid super. Men nøj, hvor er det fedt også at høre en af de superdygtige musikere – guitarister – der måske ligger i yderkanten af bluesen. Og høre en af dem vedkende sig bluesmusikken som inspirationskilde.