J.D. Harmo
Tekst: Jakob Wandam og Peter Widmer
Foto: Jakob Wandam
J.D. Harmo er kunstnernavnet for mundharpespilleren og sangeren Julien D’Imperio, der er født i Bordeaux i Frankrig, men som i de sidste 15-20 år har boet i London. J.D. Harmos mor var irsk og faderen fransk-italiensk. Ud over Frankrig og England har J.D. Harmo i en årrække boet i USA, hvor han blandt andet arbejdede på Texas-spillestedet Antone’s og det tilknyttede pladeselskab Antone’s Records.
I 2018 udsendte Harmo med sit band den fine ep JD & the Electro-Tones at Abbey Road Studios, London med fire oldschool Chicago blues-indspilninger.
Den klassiske Chicago-lyd er i høj grad, hvad J.D. Harmo bekender sig til, og dét var, hvad han tydeligvis glædede sig til at servere for en velfyldt Mojo Blues Bar i København lørdag den 15. februar.
Landets bedste
Ronni Boysen, Asmus Jensen, J.D. Harmo, Søren Bøjgaard
J.D. Harmo kunne da også roligt glæde sig, for til at bakke sig op havde han nogle af landets bedste bluesmusikere. Søren Bøjgaard (Thorbjørn Risager & the Black Tonado, Mukherjee Blues) betjente bassen, Asmus Jensen (Mukherjee Blues, Delta Blues Band) var på trommer, og Harmo blev sekunderet af den fremragende guitarist Ronni Boysen (Kokomo Kings, Trainman Blues, Mud Morganfield Band).
Hermed var alt klar til at traktere Mojos gæster med adskillige timers rendyrket Chicago blues, og det var præcis, hvad J.D. Harmo og band gjorde. Bluesnews.dk overværede to af aftenens tre sæt, og der var tale om blues fra allerøverste skuffe.
Fuldstændig forrygende
Ronni Boysen var i fuldstændig forrygende form og serverede den ene gåsehudsfremkaldende guitarsolo efter den anden. Blandt andet på Otis Spanns ”Keep your hand out of my pocket” efterlod Boysen alle lamslåede med sit sublime solospil, og den rumba-rytmiske ”Give me mine now” (oprindeligt med Tampa Red) var endnu en showcase for Ronni Boysens enestående, opfindsomme tilgang.
Ronni Boysen
Sidstnævnte nummer bød også på en fornem præstation af Asmus Jensen, og det var i det hele taget en fornøjelse at høre Jensen og Bøjgaards bundsolide rytmeduo. Det var herligt at observere en konstant dybt koncentreret Søren Bøjgaard, der spillede med lukkede øjne det meste af koncerten igennem.
J.D. Harmo selv var et uhyre positivt bekendtskab. Ikke blot var han konstant en oplevelse med sin fede og pågående Chicago-harpelyd, han havde også en fin, om ikke bemærkelsesværdig vokal. Ikke mindst gjorde hans vindende væsen og åbenlyse spilleglæde hans sceneoptræden til en sand fornøjelse. Det var svært ikke at blive smittet af den entusiasme, J.D. Harmo lagde for dagen, og i øvrigt viste han sig at være et lige så sympatisk møde uden for scenen.
Konstant bjergtaget
J.D. Harmo
Sangvalget afspejlede kærligheden til den klassiske urbane Chicago blues. Vi fik numre af Big Walter Horton (”Walter’s boogie”), Jimmy Rogers (”Ludella” og ”You’re the one”), Little Walter (“Everything gonna be alright” og “Mellow down easy”) Jimmy Reed (“Shame, shame, shame”) og Bo Diddley (“I can tell”) m.fl. – alt sammen opslag i den store Chicago blues-sangbog.
Og de blev leveret med en sådan autenticitet og intensitet, at man som publikum konstant var bjergtaget og bare måtte sidde bagoverblæst – hvis man da ikke var på benene og dansede, som der var mange, der gjorde.
J.D. Harmo og Thomas Melau
J.D. Harmo havde fået lov til at låne en forstærker af det danske mundharpe-es Thomas Melau (Buffalo Woman Blues Band, The Ace of Blues). Til gengæld fik Melau lov til at gæste bandet på Eddie Taylors ”Bad boy”, og det var naturligvis publikums held. Thomas Melau er selv af Chicago-skolen og en glimrende instrumentalist, så det var ren fryd at se de to kolleger side om side.
Koncerten med J.D. Harmo og hans danske medmusikere var en opvisning i traditionel Chicago blues, serveret med overskud og stor originalitet. En fremragende aften på Mojo Blues Bar.