Koncertanmeldelse: Jake Green Band, Mojo, København

Jake Green

Tekst og foto: Jakob Wandam

Kan det lade sig gøre at spille en blueskoncert for fuldt hus på lillejuleaften? Det kan det, hvis man er Jake Green Band, og hvis ”huset” er Mojo Blues Bar i København.

Her holdt den københavnske trio nemlig release-koncert mandag den 23. december for deres tredje album, live-udgivelsen Seven years after (cd-anmeldelse er på vej her på Bluesnews.dk). Samtidig var det ottende år i træk, at Jake Green Band spillede ”Night before Christmas”-koncert på Mojo.

Det gjorde de med to veloplagte og veltilrettelagte sæt, som i øvrigt også blev live-streamet på Mixer, hvor de i skrivende stund stadig kan ses (se her). Jake Green har brugt live-streams ved flere af sine koncerter, og det har sat ham i forbindelse med et publikum, som rækker langt ud over landets grænser. Aftenens release-koncert havde således også trukket tilhører fra blandt andet Irland og Sverige.

Powertrio

Jens Simonsen

Jake Green Band har i snart mange år bestået af Jake Green på sang og guitar, Hans Rosenberg på trommer og Jens Simonsen på bas, og bandet dyrker en klassisk bluesrock-powertrio-lyd med afsæt i egne kompositioner iblandet enkelte udvalgte covernumre.

Det blev demonstreret allerede fra første nummer, som var Charles Browns juleklassiker ”Merry Christmas baby”, leveret med en rå, metallisk lyd, muskuløst solospil af Jake Green og hårdtslående fills af Hans Rosenberg.

Så var julenumrene også overstået, og resten af koncerten bestod af tung bluesrock og mere old-school bluesnumre. Jake Green Band havde rigtig godt styr på begge dele, og hvad denne anmelder godt kan lide ved trioen, er, at de spiller power-blues med stil. Hvor mange andre bluesrock-navne hurtigt forfalder til endeløst guitar-lir, er der en elegance og økonomisk sans over Jake Green & co.’s spil, som gør, at man aldrig kommer til at kede sig ved deres koncerter.

Ørehænger-potentiale

Det skader naturligvis heller ikke, at de skriver deres egne numre, og at det faktisk ofte er rigtig stærke sange med ørehænger-potentiale.

Hans Rosenberg

Aftenens første sæt bød blandt andet på ”Looking for a reason”, begge fra Jake Greens soloalbum Rough spring (læs anmeldelse her), og ”Still hung up on you” og ”When the morning comes” fra Jake Green Bands Plugging in (læs anmeldelse her).

Hans Rosenbergs rigtig fine slow blues ”Dark clouds” gav et afbræk med sit adstadige tempo og jazzede bækkenspil af trommeslageren, men i det hele taget var begge sæt tilpas varierede til at fastholde publikums interesse. Covernumrene forstærkede dette, idet de i første sæt spændte fra Blind Willie McTells ”Statesboro blues” over Jimi Hendrix’ ”Red house” – med en flænsende guitarintro og idet hele taget fremragende guitar-arbejde – til Chris Stapletons ”Tennessee whiskey”.

Covers

Jake Green

Sæt nummer to havde en større koncentration af covers og begyndte med en solo-performance af Jake Green på Jason Isbells ”Cover me up”. Jens Simonsen og Hans Rosenberg sluttede sig til ham på først en fødselsdagssang for Mojos egen Kirsten Louise Hemmingsen bag baren og derefter Jake Greens egen ”Night train calling” (fra Rough spring) og ”Tell me”, der findes på det nye live-album.

Nu kom der gang i dansegulvet, og det var der også på scenen, hvor Jake Green måtte smide skjorten for at holde varmen ud. En flot version af Hendrix’ ”Little wing” blev fulgt op af bluesstandarden ”Every day I have the blues” i shuffle-arrangement, drevet frem af Jens Simonsens bas.

Jake Green Band er fremragende, når de spiller slow blues, og det gjorde de igen på Greens ”Broken love” med fornemt, melodiøst solospil af Jake Green. Tempoet skiftede så atter med den næste række af covernumre: Living Colours funk-bluesrock-sang ”Love rears its ugly head” satte igen liv i dansegulvet og tjente desuden som præsentationsnummer for bandet med soloer af både Simonsen og Rosenberg, hvor især sidstnævnte høstede et stort bifald.

Hendrix

Jake Green Bands kærlighed til Jimi Hendrix er veldokumenteret, og de vendte tilbage til Hendrix-repertoiret med en inspireret ”Hey Joe” (der tilmed inkorporerede riffet fra ”Voodoo chile”). Crowdpleaser’en ”Ho-hum” blev første ekstranummer, og så lukkede og slukkede Jake Green Band med Free-nummeret ”Walk in my shadows”.

Jake Green Band

Hvor standardproceduren på Mojo er at spille tre sæt på en aften, havde Jake Green Band valgt at spille to længere sæt, og det var en god disposition. Selv om Jake Green nødig bruger sætlister, var det en velsammensat koncert med gode skift i tempo og en passende ratio af henholdsvis egne og andres numre. Man kedede sig aldrig et øjeblik, og stemningen var høj både blandt de energiske på dansegulvet og på sidde- og ståpladserne.

Det tjener til Jake Green Bands ære, at de var i stand til både at fylde Mojo på en lillejuleaften og holde stemningen så høj, som de gjorde. Men det var også en stramt fokuseret og uhyre velspillet koncert.