Koncertanmeldelse: Kent Thomsen, Henrik Hansen & Morten Husted, privat havekoncert, Silkeborg

Tekst og foto: Jakob Wandam

Søndag den 14. juni klokken 14 var der inviteret til hjemmekoncert i Kai Krogh Christiansens have i Silkeborg. Kai Krogh Christiansen, der er tidligere formand for B’Sharp – Slikeborg Rhythm’n Blues Association, har flere gange før afholdt hjemmekoncerter (læs for eksempel her, her og her), og som ved tidligere lejligheder var det hans makker udi musikken, Maria Watt Hermansen, der stod som arrangør med Kai Krogh Christiansen og Bjarne Guldhammer Skjerbæk som medarrangører.

Maria Watt Hermansen stod også for traktementet, som bestod af pulled pork med tilbehør, og dét var en delikat affære.

Overskriften på arrangementet var ”Corona-blues”, for omstændighederne for koncertens afvikling var dikteret af de aktuelle sundhedshensyn. Der var således kun plads til cirka 30 indbudte publikummer.

To koncertnavne

Faktisk var der to koncertnavne på plakaten, men første hold på scenen spillede nu ikke blues. Det var guitarist og sanger Jan Blüthgen samt slagtøjsspiller og sanger Rasmus Sitarz på cajon, som også optræder sammen under navnet Mañana Band.

Blüthgen og Sitarz er lokale Silkeborg-musikere, og de underholdt med et ganske varieret sæt af danske og udenlandske covernumre.

Sætlisten indeholdt blandt andet numre af George Harrison, Bob Dylan og Lennon/McCartney, men også Halfdan Rasmussen og Benny Andersen samt Sebastian, Kim Larsen og C.V. Jørgensen blev taget under behandling.

Bedst var de, når de gav sangene et latin-twist, hvad de gjorde adskillige gange undervejs. Jan Blüthgen var meget overbevisende på spansk guitar, og Rasmus Sitarz’ akkompagnerede på cajon med et let og fint touch. Og så viste deres glimrende vokalharmonier, at de har spillet sammen længe.

Hovednavn

Som nævnt var det dog ”Corona-blues”, der var indbudt til, og man fornærmer næppe nogen ved at kalde trioen Kent Thomsen, Henrik Hansen & Morten Husted for eftermiddagens hovednavn.

Kent Thomsen lancerede i marts i år sit nye band Kent T. & the Delta Grinders (læs her) – eller det vil sige, han nåede aldrig for alvor at lancere orkestret, for debutkoncerten, der skulle have fundet sted hos bluesforeningen Crossroads i Vejle, blev en af de første koncerter, der blev ramt af coronakrisens aflysningsbølge.

Søndag eftermiddag fik man så endelig lejlighed til at høre i hvert fald tre fjerdedele af Kent T. & the Delta Grinders, nemlig Kent Thomsen på vokal og elektrisk guitar, Henrik Hansen på mundharpe og kor samt Morten Husted på kontrabas og kor.

Bandet spillede dog uden den fjerde og sidste Delta Grinder, trommeslager og slagtøjsspiller Ib Krause-Kjær.

På græs

Og lige som publikum havde længtes efter at høre noget livemusik, var det også tre musikere, der virkede begejstrede for endelig at få muligheden for at komme på græs. Humøret var lige så højt som det musikalske niveau, og det sagde ikke så lidt!

Kent Thomsen er muligvis en af det danske bluesmiljøs bedst bevarede hemmeligheder, og det er en skam, for han er et ganske enestående talent. Ikke blot skriver han morsomme bluestekster på sydvestjysk – eksemplificeret denne dag ved ”Morgenblues”, ”Plovstævn’ boogie” og ”En ærlig svindler” – han er også både sanger og guitarist af en exceptionel kaliber.

Det demonstrerede han allerede med indledningsnummeret ”Somebody done changed the lock on my door”, oprindeligt af Casey Bill Weldon.

Sangen blev leveret som en John Lee Hooker-lignende boogie med et sejt groove og en fed Chicago-bluesharpesolo af Henrik Hansen.

Men både på dette og det efterfølgende nummer, Muddy Waters’ ”Champagne and reefer”, var det Kent Thomsens stærke vokal, som gjorde det allerstørste indtryk. Der var saft og kraft bag, når han nærmest spyttede ordene ud.

Næsten andægtigt

Sej og senet boogie og tight Chicago blues udgjorde det meste af menuen, og stemningen blev ikke mindst sat af Henrik Hansens fremragende mundharpearbejde. På et overraskende langsomt og næsten andægtigt arrangement af Elmore James’ ”The sky is crying” blev der dog også plads til mere jazzede toner. Hansen leverede en meget fin og luftig solo, der blandt andet indeholdt melodifraser fra ”Summertime”, og der blev også plads til en fornem bassolo af den veloplagte Morten Husted.

Et par sange lænede sig op ad countrygenren: ”En ærlig svindler” havde paralleller i de murder ballads, som salig Johnny Cash excellerede i (og bød på endnu en pragtfuld, underspillet solo af Henrik Hansen), og også Kent Thomsens enmandspræstation, ”When did you leave Heaven” fra Big Bill Broonzys repertoire, blev afleveret i en country-påvirket version.

Herefter fik Henrik Hansen sin solo-performance i form af Sonny Boy Williamson II’s ”Bye bye bird”, inden hele trioen igen mødtes på en ruskende version af Povl Dissings ”Godt nyt i dag”.

Denne sumpede blues var et af eftermiddagens højdepunkter, hvor Kent Thomsens nerveflænsende vokal blev matchet af lige så stærkt og kraftfuldt guitarspil. Dansk blues i særklasse!

Lune

Hele sættet blev serveret med Kent Thomsens karakteristiske frækhed og humor, og der blev grinet mange gange undervejs, både af Thomsens tekster og de anekdoter og jokes, han bød på imellem numrene. Publikum blev dog også bedt om at give noget igen, da der blev annonceret fællessang med gospelnummeret ”You gotta stand your test in judgement”. Opfordringen blev naturligvis fulgt, og der var desuden glimrende korsang fra d’herrer Husted og Hansen.

Mest vilje til fællessang blev dog opbudt ved ekstranummeret ”Got my mojo working”. Ann Coles 1956-single har været afslutningsnummer ved mangen en blueskoncert, siden Muddy Waters gjorde den til sin signatursang året efter. Således også i Silkeborg, hvor der blev skrålet energisk med.

Kent Thomsen, Henrik Hansen og Morten Husted havde rigtig godt fat i det lille publikum. Trioen gav en opvisning i nærvær og god stemning, men også i forbilledlig bluesfornemmelse og musikalsk kunnen. Se dem, hvis du kan – gerne sammen, men også hver for sig.