Janis ”Bux” Bukovskis og Marcis Kalnins
Tekst: Jakob Wandam
Foto: Frank Nielsen
Lørdag den 17. november var Bluesforeningen Crossroads’ koncertlokale i Bygningen, Vejle fyldt til bristepunktet.
En del af gæsterne ved den udsolgte koncert var helt sikkert gengangere, for vejlenserne kendte udmærket til blues-Letlands stolthed, sekstetten Latvian Blues Band, der for tredje gang gæstede byens bluesklub.
Gruppens ry som et top-underholdende showband var således løbet dem i forvejen, og Latvian Blues Band skuffede ikke.
Velspillet bluesforestilling
Rolands ”Rolx” Saulietis
Artis Locmelis på keyboard, saxofon og kor, Viesturs Grapmanis på trompet, percussion og kor, Jonatans Racenajs på guitar, Rolands ”Rolx” Saulietis på trommer og kor, Janis ”Bux” Bukovskis på vokal og guitar og Marcis Kalnins på bas bød på en festlig og velspillet bluesforestilling, som måtte overbevise selv den mest skeptiske tilhører om, at man godt kan være både gode entertainere og musikalsk givende.
Latvian Blues Bands stil er nemlig netop som et gennemprøvet partyband med indøvede vandreture gennem salen etc., men de spiller så tight og muskuløst, at selv en kynisk kritiker får for travlt med at nyde musikken til, at hans tæer kan nå at krummes.
Autoritet og pondus
Forsanger og leadguitarist Janis Bukovskis fremstod med autoritet og pondus i front for orkestret. Han nævner selv Freddie og Albert King som sine inspirationskilder, men med sin Gibson-guitar, som han brugte hele aftenen i Vejle, virkede han mest kraftigt påvirket af B.B. King. Ikke bare tonen, men også Janis Bukovskis’ brug af vibrato var et ekko af den afdøde blueskonge.
Janis ”Bux” Bukovskis
Bukovskis spillede fokuseret og om ikke minimalistisk, så i hvert fald ganske uden overflødige toner. Hans måde at betjene instrumentet på udtrykte selvsikkerhed kombineret med elegance, og attituden blev afspejlet af bandet bag ham: Der var en afslappet selvfølgelighed i, at enhver musiker kendte sin plads og sin rolle i den velsmurte maskine, som deres performance var.
“Three hundred pounds of joy”, som Willie Dixon skrev til Howlin’ Wolf, åbnede koncerten og udstak kursen for en koncert, hvor repertoiret var elektrisk Chicago blues og soul blues. Indimellem var der afstikkere til funk, boogie, swing og rock & roll, men Latvian Blues Band inkorporerede disse elementer i deres tætspillede, urbane blueslyd og skabte en konsistent koncertoplevelse af no-nonsense festblues.
Sammenspillet og veltimet
Jonatans Racenajs
Så sammenspillet og veltimet var deres optræden, at det er svært at fremhæve nogen frem for andre. Janis Bukovskis’ glimrende guitararbejde og Joe Cocker/Thorbjørn Risager-beslægtede vokal satte ham naturligt i fokus, men også Jonatans Racenajs på den anden guitar gjorde et fint indtryk, blandt andet med sit slide-spil.
Racenajs undlod at bringe sig selv i centrum, men udfyldte sin rolle forbilledligt. På samme måde var Rolands Saulietis en lydhør trommeslager, som hele tiden havde øjenkontakt med en af sine medspillere, fulgte slagets gang og lagde en sikker bund sammen med bassist Marcis Kalnins, som til gengæld lignede én, der havde sin helt egen fest kørende ude på højrefløjen.
Artis Locmelis og Viesturs Grapmanis
I venstre side af scenen leverede blæserne i skikkelse af Artis Locmelis og Viesturs Grapmanis soulstemning, f.eks. i den Wilson Pickett-lignende ”Take me”, der også bød på funky wah-wah-guitar fra Jonatans Racenajs.
Artis Locmelis var desuden god for soloer både på saxofonen og på klaveret, og dem klarede han med samme timing og sans for helheden, som prægede Latvian Blues Bands optræden i det hele taget.
Skruet op
Janis “Bux” Bukovskis
Især i andet sæt blev der skruet op for funken, f.eks. på Jimmy Reeds ”Baby what’s wrong” og Little Johnny Taylors ”If you love me like you say”. Men det blev også til en hyldest til manden, som Janis Bukovskis betegnede som bandets gudfar, Duke Robillard.
Robillard producerede Latvian Blues Bands første studiealbum, Unreal fra 2009, og de havde tydeligvis lært ét og andet om timing og swing fra Rhode Island-bluesmanden. Desuden præsterede Janis Bukovskis en glimrende imitation af Duke Robillards drævende sangstil.
Godt tag
Latvian Blues Band havde et godt tag på publikum i Vejle, og tiden fløj af sted i deres selskab. Janis Bukovskis’ udadvendte, glade og sympatiske stil gav en god kommunikation med tilhørerne, og flere gange kom han som sagt ned fra scenen og tog turen ned mellem cafébordene.
Marcis Kalnins
Adskillige ekstranumre var da også påkrævet, og der blev danset igennem til ”Ain’t gonna get drunk no more” og Eugene Church’s ”Pretty girls everywhere”.
Som ekstra-ekstranummer spillede Latvian Blues Band deres arrangement af ”Evil”, og således blev der både åbnet og lukket med Willie Dixon-sange – meget passende for et band, der både havde lovet og leverede blues, soul og rhythm & blues ”Chicago style”.
Latvian Blues Band