Marcos Coll og Stefano Ronchi
Tekst og foto: Jakob Wandam
”Jeg kan mærke på jer, at I er kommet for at høre dét her,” sagde den spanske mundharpespiller Marcos Coll undervejs i koncerten på Lygten Station i København fredag den 6. marts.
Marcos Coll var vant til, at publikum ikke altid var helt klar over, hvad de gik ind til, når han spillede sammen med sin musikalske makker, italieneren Stefano Ronchi på guitar og vokal. Men ved intimkoncerten i backstage-lokalet på Lygten fik de cirka 25 publikummer præcis, hvad de havde forventet: oldschool, primært akustisk delta og country blues af et veloplagt og velspillende makkerpar og et par musikalske gæster.
Født i Madrid
Marcos Coll
Marcos Coll er født i Madrid og opvokset i regionen Galicien. Han har spillet mundharpe, siden han var tretten, og har blandt andet været medlem af de spanske bluesbands Bluerags, Tonky Blues Band og Los Reyes de KO.
Siden 2004 har Marcos Coll boet i Berlin, hvor han blandt andre har spillet med pianisten Christian Rannenberg. Her mødte han også Stefano Ronchi, med hvem han i 2016 udsendte albummet Street preachin’. I alt har Marcos Coll indspillet ti cd’er i eget navn.
Stefano ”Slidin’ Wolf” Ronchi er italiener, men lige som Coll har han gjort Berlin til sit hjem. Han har dog turneret flittigt i både Europa, USA og Asien, og så har han indspillet flere plader. Seneste album er Soul mining, der udkom i 2019.
Varieret spil
Både Ronchi og Coll er dygtige instrumentalister, og særligt Marcos Coll imponerede med en fed mundharpetone og et varieret spil, der trak på såvel Chicago bluesen som den mere folk’ede Piedmont blues og sågar swingende West Coast blues.
Stefano Ronchi
Stefano Ronchis udmærkede Piedmont-fingerspil tiltrak sig mindre opmærksomhed, men til gengæld besad han en varm og fyldig vokal, som i løbet af koncerten blot trådte mere og mere i karakter.
Sammen bød de på formidabelt duo-spil, der ledte tankerne hen på klassiske Piedmont-duoer som Sonny Terry & Brownie McGhee. Sætlisten var tydeligvis improviseret, men indeholdt blandt andet Blind Blakes ”Police dog blues”, en langsom version af Louis Jordans ”Somebody done changed the lock on my door” og den ragtime-lignende spiritual ”Get right church”, inden guitaristen Ronni Boysen blev kaldt på scenen.
Skæve twists
Ronni Boysen
Ronni Boysen gæstede duoen i to omgange, og Boysens elektriske guitar trak musikken lidt mere i retning af tidlig Chicago blues – som på en fedt groovy version af Robert Petways ”Catfish blues” – og West Coast blues. Hans swingende, T-Bone Walker-influerede spillestil med de patenterede skæve twists pyntede blandt andet en funky udgave af standarden ”Key to the highway”.
Koncertens anden gæst var mundharpemanden Thomas Melau, og det var en sand fornøjelse at høre ham udveksle linjer med Marcos Coll på en instrumental boogie. Thomas Melau fik også et nummer alene med Stefano Ronchi, og Melaus lækre, varierede spil på Son Houses ”Death letter blues” komplementerede en fabelagtig vokal og fed bottleneck-lyd af Ronchi.
Thomas Melau og Stefano Ronchi
Aftenens tætte, men også afslappede jook joint-stemning kulminerede med R.L. Burnsides ”I don’t want no skinny woman” – med pågående mundharpespil af Marcos Coll og en fed Ronni Boysen-solo – og derefter en afsluttende jam med alle fire musikere på banen.
Koncerten var arrangeret af ildsjælene i Backbeat, der producerer musikradio, koncerter og events. Man kan med fordel holde øje med Backbeats Facebook-side her, hvis man er interesseret i kommende intimkoncerter og lignende begivenheder.
Ronni Boysen, Thomas Melau, Marcos Coll, Stefano Ronchi