Tekst: Jakob Wandam
Jazz- og bluesklubben La Fontaine i København er et af de spillesteder, der har været rigtig hårdt ramt af coronakrisen. Klubben har holdt lukket siden marts, men nu vender La Fontaine tilbage som koncertarrangør – i samarbejde med det nærliggende Drop Inn.
”Vi kan desværre stadig ikke med de nuværende restriktioner afholde koncerter på La Fontaine, men derfor skal I ikke snydes for jazz. Vi er indgået i et samarbejde med Drop Inn, hvor vi kan præsentere La Fontaines velkendte program i Drop Inns lokaler,” oplyser La Fontaine.
Kjeld Lauritsen
Samarbejdet lanceres under navnet LaFontaine@DropInn, og hele programmet kan ses på Drop Inns hjemmeside her, hvor man også kan danne sig et overblik over spillestedets øvrige koncerter.
De bluesinteresserede vil måske især bide mærke i en række koncerter med organisten Kjeld Lauritsen i forskellige konstellationer:
22-nov. Kjeld Lauritsen Trio (Kjeld Lauritsen, Per Gade, Espen Laub) m. Sahra da Silva
24-nov. Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost (Miriam Mandipira, Kjeld Lauritsen, Per Gade, Søren Frost)
30-nov. Anders Gaardmand & Oilly Wallace Sextet (Anders Gaardmand, Oilly Wallace, Jacob Artved, Eliel Lazo, Kjeld Lauritsen, Frands Rifbjerg)
02-dec. Kjeld Lauritsen Hammond Organ 7 (Kjeld Lauritsen, Bob Rockwell, Christina Dahl, Lis Wessberg, Per Gade, Espen Laub)
28-dec. Kjeld Lauritsen Hammond Organ 7 (Kjeld Lauritsen, Bob Rockwell, Christina Dahl, Lis Wessberg, Per Gade, Espen Laub)
(Læs om nogle af Kjeld Lauritsens mange samarbejder i Bluesnews.dk’s gennemgang af hans indspilningshistorie her).
Den bluesy side
Yndere af den bluesy side af jazzen kan også finde meget andet godt i Drop Inns kalender.
Eksempelvis kan nævnes Johan Bylling Lang Quintet (5. december), Niclas Bardeleben Sextet (11. december) og ”Soul Night” med Sahra da Silva & Johan Bylling Lang (12. december).
Drop Inn er beliggende i Kompagnistræde 34, 1208 København K.