Mojo Blues Bar – koncert program for oktober 2013.

mojo1Skandinaviens bluesmekka og landets ældste bluesspillested – nu med 30 år på bagen! – ligger i indre København. Nærmere betegnet i Løngangsstræde, kun et stenkast fra Rådhuspladsen. Med omkring 400 koncerter årligt byder det intime og hyggelige spillested på blues og beslægtede genrer dag ud og dag ind. Fra unge opkomlinge, nationale topnavne til legendariske verdensnavne indenfor det blå univers.

Oktober måned spækket med gode musikalske tilbud fra bluesverdenen. Af udenlandske gæster kan jeg nævne – Clas Yngström fra sverige,Diz Watson fra England, Jah of York Collective som er et amerikansk/tysk samarbejde. Raindogs er et norsk/dansk orkester der spiller Tom Waits og sidst men måske størst Eddy Clearwater fra USA. Derudover er der gæster på Juke Jointen fra bl.a. USA og Tyskland. Og så har vi jo en række herboende artister fra store dele af verden: USA, Tyskland, Canada, Færøerne, Ghana, Zimbabwe og Togo og så har jeg sikkert glemt nogen fra både Sverige Norge, Island og England. I det hele taget en bred vifte af forskellige artister med hang til ”the Blues” og det der ligner.

Tirsdag 1. Oktober 21.00 Americana Tuesday
Ovenpå Mojo’s Marathon Jubilæum er det tid til byens fedeste americana-klub – Americana Tuesday
– det er som altid, et brag af en fest, fri entré og tre fantastiske acts. Davenport med hang til energisk Country Rock, singer-songwriterbandet Bells & Bones og hillbilly orkesteret Eastmary er aftenens 3 hovednavne.
01.00 Late night Blues med Alain Apaloo

Onsdag 2. Oktober 21.30 HP Lange
H.P. Lange er en af Danmarks dedikerede bluesmænd. Fornøjelig Delta Blues, fantastisk Rootsblues og finurlig Ragtime. Som en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition har han siden midt 80erne spillet mere end 100 koncerter om året i Europa og USA.
01.00 Late night Blues med Claus Toft

Torsdag 3. Oktober 21.30 Blues Jam med Marco, Laust. Kristian og Mads
Det er åben blues jam – styret af en solid rytmegruppe, stærkt krydret med Mads Thorsen og superguitaristen Kristian Hoffman.

Fredag 4. Oktober 19.00 Debbi Davis (USA) Entré 100,-
En vaskeægte Amerikansk blues dame indtager Mojo. Debbie Davis har siden de tidlige 80ere været et stort blues navn i USA. Hun svinger sin guitar som en tryllestav og hun har været nomineret 10 gange til en blues award og hun har 2 gange vundet prisen som ”Best Contemporary Female Blues Artist”.

22.00 Ole Frimer Trio Entré 70,-
Noget af det fedeste trioblues man kan høre i Danmark. Ole Frimer er en éner når han folder sig ud på sine telecaster – Meget original og godt inspireret af de store King’er og de næsten lige så store Albert’er og mange andre.
“Blues with a twist”

Lørdag 5. Oktober 22.00 Copenhagen Slim Band Entré 70,-
En af landets mest energiske bluesmænd. En power vokal og et pågående mundharpespil backet af et superfedt band. Med afsæt i stor kærlighed til Delta og Chicago blues’en springer kvartetten “CPH Slim”, med “Årets Danske Bluesnavn 2009” aka Nisse Thorbjørn i front, ind i et univers af soul, blues og jazz. Kvartettens store originalitet og evne til genfortolkning af de ellers godt kendte genrer skaber en intens og fortættet atmosfære.

Søndag 6. Oktober 21.30 Diz Watson (UK)
En af verdens bedste Honky Tonk Barrell Blues pianister indtager Mojo med et fantastisk varieret repertoire som har det til fælles at det storswinger hele vejen ned i tåspidserne

Mandag 7. Oktober 21.30 Monday Juke Joint med Monkey Rat Duo og Alain Apaloo
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært. Denne mandag er det Alain Apaloo der er vært og duoen bag bandet Monkeyrat indtager scenen som hovednavn. Åben akustisk scene.

Tirsdag 8. Oktober 21.30 Tuesday Night Brass Band
I TNBB er det musikernes fælles kærlighed for udadvendt, superswingende old-school funk, New Orleans 2.nd line, jazz, soul og blues, der er på plakaten. Hvis du kan lide Dr. John, The Meters, Jon Cleary, Ray Charles osv, er TNBB et must. Spændende og overraskende gæster dukker op i løbet af aftenen og fuldender oplevelsen af et band der spiller ”Music That Makes People Dance”
01.00 Late night blues med Alain Apaloo

Onsdag 9. Oktober 22.00 Jah Of York – Collective (D/USA)
Jah Of York er sanger og performer med oprindelse i USA han rejser rundt i verden og møder musikere med samme interesse. Her i efteråret 2013 er han på tour med et Berlin baseret orkester som leverer svedig funky Urban Electronica, Nu-Jazz, Neo-Soul, Fusion og måske lidt moderne blues – ikke lige Mojo’s normale genrer, men når musikken er spændende skal det prøves. Tjek det selv!
01.00 Late night blues med Claus Toft

Torsdag 10. Oktober 21.30 Blues Jam med Ace Of Blues
Thomas Melau (hca/voc), Thomas Lago (g), Thomas von Magius (b) og Simon Ørregaard (d/voc)
Simon Ørregaard trommeslager og sanger og tovholder på Mojo’s jam gennem flere år. Har samlet dette orkester og spiller denne aften op til Jam – Åben scene. ”Boogie beyond your wildest dreams”

Fredag 11. Oktober 22.00 Miriam Mandipira & The Hoffmann Band Entré 80,-
En fantastisk sangerinde fra Zimbabwe indtager Mojo med et stærkt blues orkester. Flankeret af guitaristen Kristian Hoffmann og en superstærk rytmegruppe hylder Miriam sine musikalske rødder og inspiration. Hun går tilbage i tiden, ned i de tabte guldkorn fra 20’erne og 30’erne, for atter at give en uforglemmelig aften med soulful blues på Mojo.

Lørdag 12. Oktober 22.00 Bluespower Entré 70,-
Bluespower står i dag for en moderniseret og udfordrende bluesgenre, der appellerer bredere end de fleste bands i genren. Bandet vil gerne være med til at bryde grænser og give blues fundamentalisterne kamp til stregen under mottoet ”keep the blues alive”, Repertoiret spænder fra beskidt bluesrock, swingende shuffle blues til standardbluesnumre, men udføres med respekt for den blå tone.

Søndag 13. Oktober 21.30 Raindogs (N/DK) Celebrating Tom Waits Entré 60,-
Tom Waits’ univers er en after-hours bar i et skummelt kvarter hvor de skæve eksistenser og tragiske skæbner mødes med fallerede poeter og håbløse romantikere for at konkurrere om hvem der har mødt mest modgang i livet. Tom Waits’ univers er en kaj i Caribien hvor pirater bæller rom og danser tango, mens de synger om terningspillende dværge og dystre hemmeligheder fra de syv have, akkompagneret af en ustemt guitar og et rustent trædeorgel. Raindogs univers er at levere Tom Wait’s stemninger – og det kan de.

Mandag 14. Oktober 21.30 Monday Juke Joint
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært. Denne mandag er det Alain Apaloo der er vært og hovednavnet er ikke helt på plads men kan ses på hjemmesiden www.mojo.dk

Tirsdag 15. Oktober 21.30 African Night
Alain Apaloo (g/voc), Ayi Solomon (perc/kor), Gorm Bulow, (keys), Morten Ankarfeldt (b) og Rasmus Lund (d) African Night på Mojo betyder afrikanske rytmer. Ayi Solomon, Alain Apaloo og Rasmus Lund havde for nogle år siden et stærkt projekt kørende med svedige rytmer og spændende gæster. Denne afrikansk inspirerede legeplads bliver genoptaget med fornyet energi og nye gæster. African Night – Happy People
01.00 Late Night Blues med Jake Green

Onsdag 16. Oktober 21.30 René Evald & Poor Folks
En aften på Mojo med “René Evald & Poor Folks”= Et fuldt lokale med et engageret publikum i alle aldre.
Den luftige og bouncy’ rootsrock/Americana blues ligger i sikre hænder hos denne brillante guitarist og sanger.
Der er intensitet og tilbageholdt ekvilibrisme og med to superfede guitarister er der lagt op til en intens aften for guitarentusiaster. “René Evald må gå lige i hjertet hos alle blues og folk’venner. Uhøjtidelig, afslappet, casual og for nu at sige det konservativt – rigtigt godt.”
01.00 Late night med Claus Toft

Torsdag 17. Oktober 21.30 Blues jam med Laust, Marco og Alain Apaloo.
Det er guitaristen Alain Apaloo der åbner denne torsdags blues jam sammen med de rutinerede værter Marco Diallo og Laust Nielsen – det er åben scene, så kom og vær med.

Fredag 18. Oktober 22.Tobacco Entré 70,-
Tobacco kalder sig selv for Danmarks bedste vaskebrætorkester. Deres repertoire kan sammenlignes med en god gang musikalsk jambalaya, hvor alt godt fra den amerikanske musiktradition såsom Countryblues, Spirituals, Ragtime, Zydeco og “Goddamn Hillbilly” blandes sammen og smages til med energisk sceneoptræden, firestemmigt kor og pumpende lokomotivrytme. Det er fest fra første trut!

Lørdag 19. Oktober 22.00 Mamas Blues Joint & the Horns Entré 90,-
Lene Strøyer: bluesprismodtager år 2010, fører med sin stærke vokal og en udadvendt approach dette unikke orkester – og publikum – ud på en rejse i ”The Blues” – godt krydret med soul og en snert country.
En af landets dejligste bluessangerinder stærkt backet af nogle af landets bedste musikere.

Søndag 20. Oktober 21.30 F. W. smolls
F.W.smolls dækker over den østtyskfødte Mattias Arbo Klein som til daglig er trommeslager i bl.a. Reverend Shine Snake Oil co. De sidste par år har han arbejdet med sang og akustisk guitar. Denne søndag aften stiller han op helt alene med sin guitar og en stak friskkomponerede sange og en del rigtig gode Bob Dylan numre.

Mandag 21. Oktober 21.30 Monday Juke Joint med Martin Tomlinson og Alain Apaloo
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært. Denne mandag er det Alain Apaloo der er vært og hovednavnet er Martin Thomlinson.

Tirsdag 22. Oktober 21.30 Paul Banks
Måske dette lands allerbedste folk’blues musiker. En eminent rytmisk og teknisk guitarist – og så skriver og synger han nogen af de bedste sange der bliver spillet på Mojo.
01.00 Late night blues med Alain Apaloo

Onsdag 23. Oktober 19.00 Baskery (S)
Tre svenske søstre har taget den hårde musikrute via det mest snuskede lille spillested til det foreløbige højdepunkt i juni 2012 – den store engelske musikfestival Glastonbury.
Oven i købet har de ingen synderlig hjemmebase at bygge på. I Sverige har man slet ikke øje for søstrenes hjemmelavede musik, der falder mellem genrerne. ”Banjo-punk”, ”mad-country” eller ”killbilly som de selv kalder deres musik. Det her det er festlig musik af den alternative slags.

22.00 Jes Holtsø og Morten Wittrock
Blues prisen “Årets Danske Blues Navn” gik i år 2012 til blues sangeren Jes Holtsø. Jes Holtsø fik prisen for sin performance som sanger. Han fanger og fastholder sit publikum med personlighed, integritet, hudløs ærlighed og en god portion sjæl og charme. Denne aften, sammen med Morten Wittrock bag tangenterne og Peter Andersen på diverse, er der lagt op til festlig og intens blues.
01.00 Late Night Blues med Claus Toft

Torsdag 24. Oktober 19.00 Clas Yngstrröm & Big Tex Three (S) Entré 100,-
Clas Yngström er en af Sveriges helt store bluesrockere med en lang karriere som frontmand i Sky High. Dette nye projekt er mere tilbagelænet og swinger simpelthen r..en ud af bukserne. Det er blues, det er boogie det er fedt.
21.30 Blues Jam med Ace Of Blues
Simon Ørregaard trommeslager og sanger og tovholder på Mojo’s jam gennem flere år. Har samlet dette orkester og spiller denne aften op til Jam – Åben scene.

Fredag 25. Oktober 22.00 Øernes Blues Band Entré 70,-
Med 25 års erfaring leverer dette orkester noget af det bedste liveblues man kan få i Danmark. Fede numre af legendariske bluesfolk krydret med egne solide kompositioner. Her i 2013 har Øernes fået den sprudlende mundharpespillende sanger Danny Wouters Wickmann med i front – det er en fest.

Lørdag 26. Oktober 22.00 Soul 66 Entré 80,-
Soul 66 har gennem de sidste mange år turneret i det meste af Norden på små og store steder til stor glæde for de mange trofaste fans. Genhør numre af de store soul ikoner som James Brown, Otis Redding, Wilson Pickett, Ray Charles, Sam and Dave , The Coasters og mange flere. Udtryk som ” Shake everything you got ” og “do the soulclap” kalder på enhver musik og danseglad sjæl.

Mandag 28. Oktober 21.30 Monday Juke Joint med Ben Galliers (D) og Alain Apaloo
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært. Denne mandag er det Alain Apaloo der er vært og hovednavnet er – hele vejen fra Hamburg: Ben Galliers – et firemands indie/pop/folk orkester.

Tirsdag 29. Oktober 21.30 Esben Just
Landets “førstepianist” Esben Just indtager scenen med vanlig charme og storspil. Bagmanden og forgrundsfiguren i Skipper-Just-Frost spiller denne aften helt alene. Med sin vanlige New Orleans inspirerede pianostil leverer han numre af bla. Dr John og Professor Longhair men der bliver også plads til egne originale sange.
01.00 Late Night Blues med Alain Apaloo

Onsdag 30. Oktober 21.30 Troels Jensen & the Healers featuring Blue Horns & Bells of Joy – Fri Entré
Koncert Troels Jensen er yderst anerkendt i bluesbranchen og har været frontfigur i bandet Delta Blues Band, ligesom han har spillet sammen med Billy Cross i Delta Cross Band. Nu er han frontfigur for det ni mand store bluesorkester, The Healers. “Look This Way” det er et sjældent godt band”
Af hensyn til artisten må der først ryges efter koncerten.
01.00 Late Night Blues med Claus Toft

Torsdag 31. Oktober 19.00 Eddy ”The Chief” Clearwater (USA)
En af Chicagos helt store bluesmænd indtager Mojo.
Det her er legendarisk. Tilbage i 1992 var det Rådhuskroen der præsenterede Eddy Clearwater og siden har det stået som en af de største bluesoplevelser i Rådhuskroen/Mojo’s historie – tit og ofte bliver der refereret til Eddy Clearwater når man snakker om de store artister der har spillet på stedet.
Nu kommer han igen – og det bliver stort – Ægte Amerikansk Chicago blues på spil dansk dagen.

21.30 Blues Jam med Marco og Laust
Det er spil dansk dag og det er torsdag – det er jam dag og det er Marco og Laust der styrer løjerne.
Det er åben scene så kig forbi.

Læs mere om Mojo Blues Bar her og bestil biletter til månedens koncerter.