Mojo Workings – et atypisk bluesband

Tekst: Peter Widmer

Det ungarske blues & roots-ensemble Mojo Workings spillede en glimrende koncert sammen med den veletablerede, prisoverdængede danske delta blues-orienterede sanger, guitarist og sangskriver Tim Lothar med flere i Maskinhallen i Frederikshavn den 3. februar i år som en del af musikarrangementet Tim Lothar’s Roots (læs anmeldelse her).

Koncerten var en forlængelse af samarbejdet mellem Tim Lothar og Mojo Workings, der både har resulteret i en meget anbefalelsesværdig cd-udgivelse – Traveling blues nights (læs anmeldelse her) – og i flere fælles koncerter.

Tim Lothar’s Roots-arrangementet løb af stablen for andet år i træk og bliver forhåbentlig en årligt tilbagevendende begivenhed.

Foruden koncerten i Frederikshavn leverede Mojo Workings og Tim Lothar tre andre koncerter i Danmark i februar i år. Danmarks-besøget var i øvrigt Mojo Workings’ første.

Det atypiske blues band Mojo Workings, der har base i Budapest, Ungarn, spiller et mix af blues, country og et lille stænk poprock med stor vægt på vokalharmonier og er et orkester, der bestemt er værd at stifte bekendtskab med.

I Frederikshavn fik Bluesnews.dk en snak med sangeren og guitaristen János Horváth fra Mojo Workings, blandt andet om dette orkester, om bluesscenen i Ungarn og om samarbejdet med Tim Lothar.

Fra trio til kvintet

János Horváth, så vidt jeg er orienteret, startede Mojo Workings som en trio, der blev dannet i 2011, efter at I havde spillet sammen på løs basis i et års tid.

– Det er korrekt, men nu er vi en kvintet. Vi spiller med trommer og kontrabas, og så er vi to guitarister og sangere plus en mundharpemand, der også synger.

– I denne omgang har vi dog ladet vores bassist blive hjemme, men vi har til gengæld János Mazura med på tuba.

– Vi blev faktisk en kvintet i forbindelse med udgivelsen af vores første album. Vi havde et ”release party,” hvor vi spillede som trio, og så kom trommer og bas på i den forbindelse.

Vi jammede, og det fungerede, syntes vi, så vi besluttede at få bas og trommer med på mere permanent basis. Det fungerede bare godt.

– Dette giver os også større fleksibilitet. Hvis vi skal spille på et mindre sted, kan vi gøre dette som trio, mens vi alle fem er med, når vi spiller på større steder.

Udgivelser

Hvordan ligger det med jeres cd-udgivelser?

– Vi har tre albums på gaden plus det, vi indspillede med Tim Lothar, nemlig Traveling blues nights, der udkom sidste år, altså i 2017.

– Vores nyeste – og tredje – album udkom i 2016, da vi havde femårs jubilæum. Dét skulle naturligvis markeres med en cd-udgivelse. Den hedder Just another button.

Før dette album fik vi udgivet de to studiealbums Back in the day i 2012 og Longstep i 2015.

Just another button består af live-optagelser plus numre, der ikke havde været ude, før denne cd så dagens lys.

I øvrigt optager vi ofte vores koncerter, så der var materiale nok at tage af.

Band-navnet og uddannelse

Kan du kaste lidt lys over jeres band-navn Mojo Workings? Det lyder lidt mystisk. En oversættelse kunne være ”mojoens virkemåde” eller ”mojoens funktionsmåde.”

János Horváth ler og siger:

– Ja, det er godt nok lidt mærkeligt. Naturligvis er der reference til det velkendte nummer ”Got my mojo working”, der er skrevet af Preston “Red” Foster og populariseret af Muddy Waters, men vores navn er reelt en leg med ord. Det omfatter ”kings,” så der ligger en spøg bag vores navn.

Er I uddannede musikere, eller er I autodidakte?

– Tamás Szabó, vores mundharmonikaspiller, der også synger, er selvlært og har spillet i over tredive år. Imre Oliviér Honfi, vores anden guitarist og sanger, har en toårig musikeruddannelse bag sig som bassist.

– Imidlertid var – og er – han mægtig glad for at spille guitar, og dén kastede han sig over. Desuden spiller han også trommer fra tid til anden. Han spiller desuden i forskellige andre bands, og her er det trommer. Man kan sige, at han er en multiinstrumentalist.

– For mit eget vedkommende har jeg fået undervisning i klassisk guitarspil i ti år, men så begyndte jeg at spille blues og bluespåvirket musik, og dét på min egen måde.

Bluesband

Hvad fik jer egentlig til at danne et bluesband?

János Horváth tager en længere tænkepause og siger så:

– Vi elskede – og elsker – bluesmusikken, Oliviér og jeg, og vi startede med at spille som duo med vores to guitarer. Dengang for mange år siden var det kun ham, der sang. Så fandt vi frem til Tamás og bad ham om at slutte sig til os, sådan bare for sjov.

– Jeg mødte Tamás på forskellige spillesteder i Budapest. Han var allerede en ret anerkendt musiker i Ungarn. Jeg inviterede ham så til at spille permanent med Oliviér og mig selv, og han kunne godt lide den måde, vi spillede traditionelle bluesnumre blandet med en smule pop på, så vi begyndte at arbejde sammen.

– Blues var vores fælles sprog, så at sige, men vi har altid haft forskellige præferencer, når det drejer sig om blues, og vi har altid blandet tingene.

– På én eller anden måde er vores musikalske udtryk sådan, at selv om vi måske ikke spiller straight blues, så er der altid blues-feeling ét eller andet sted i baggrunden af vores musik. Det synes vi i hvert fald selv.

Andre jobs

Kan I leve af at spille musik, eller har I ordinært arbejde ved siden af jeres musikervirke?

– For mit eget vedkommende har jeg et almindeligt arbejde. Jeg arbejder som ingeniør. Det er ret vanskeligt at komme til at leve udelukkende af musikken i Ungarn, og mange andre steder.

– Blues er jo ikke mainstream musik, og det er temmelig hårdt at være musiker ud fra en økonomisk betragtning, og man skal virkelig være om sig.

– Tamás, for eksempel, har mange sideprojekter sammen med de mere kendte ungarske pianister og singer-songwriters, og han er med på mange turnéer i Ungarn med andre musikere end os i Mojo Workings.

Oliviér underviser i guitarspil i en musikskole, så der er nogle processer i gang, der drejer sig om at finde ind på den rette sti.

Bluesmiljø i Ungarn

Du sagde lige, at bluesmusikken ikke er mainstream i Ungarn, men er der i det hele taget et bluesmiljø i Ungarn?

– Ja det vil jeg da nok sige. Der er et lille bluesmiljø i Ungarn, hvor man virkelig sætter pris på the blues. Desuden er der fire-fem virkelig gode bands i Ungarn, der spiller forskellige former for blues eller musik, der har rødder i bluesmusikken.

– Sådan som jeg ser det, er det største problem for udbredelsen af bluesmusikken i Ungarn nok medierne. Det er meget svært at få spillet blues i medierne, og det er endnu sværere at komme til at optræde live i radioen og på tv.

– Det er vores fornemmelse i Mojo Workings, at folk, der virkelig kunne tænkes at påskønne vores musik, the blues, ville gøre det, hvis bare de vidste, at den findes.

– Mange gange, når vi for eksempel spiller på festivaler, ved publikum ofte ikke engang, at det er blues, de hører, men tit kommer de hen til os efter vores koncerter og siger: ”Hey, det var virkelig god musik!” De kan rigtig godt lide musikken, men det er sandelig en mærkelig situation at befinde sig i som bluesband.

Mere mediebevågenhed

– Det er vores fornemmelse, at hvis vi fik mere mediebevågenhed, og hvis vi fik adgang til at optræde i radioen og på tv, ville tingene nok vende til det bedre.

Det er mit indtryk, at mange østeuropæiske bluesbands, eller såkaldte bluesbands, reelt er mere rock blues eller i bedste fald blues rock-bands. Har du en kommentar til dette?

– Tjah, alt, hvad der står Jimi Hendrix eller lignende på, er vildt populært i Ungarn, når vi snakker om blues, og det er korrekt, at rock blues, eller blues rock, er, hvad der generelt opfattes som ”rigtig” blues i de østeuropæiske lande, inklusive Ungarn.

– Desuden er der en gut, der har oversat tekster til mange blues- eller bluesagtige numre fra engelsk til ungarsk, og det blev han meget kendt for og populær på.

– Der har også været et par ungarske bluesbands, der har sunget oprindelige bluestekster oversat til ungarsk. Derfor er det virkelig vanskeligt at spille en anderledes form for blues eller bluesorienteret musik med ledsagende engelsksprogede tekster. Det gælder især traditionel, akustisk blues, som Mojo Workings har fokus på.

– Når man så fortæller folk, der kun har været udsat for ungarsk, selvsagt elektrificeret, rock blues med tekster sunget på ungarsk, vender de tommelfingeren nedad, når de hører, at vi spiller traditionel akustisk orienteret blues og synger på engelsk.

Tilgang til bluesmusikken

Hvordan vil du mere præcist beskrive den tilgang, Mojo Workings har til bluesmusikken?

– Der er mange forskellige elementer i vores musik, og fra tid til anden kalder vi ikke os selv for et bluesband. Mojo Workings er nok snarere et bluesagtigt – bluesy – band.

– Dette er, fordi det, der gør os anderledes, er vores akustiske tilgang til bluesformen. Vi spiller på akustiske instrumenter og har blandt andet kontrabas og akustisk guitar med. Desuden lægger vi stor vægt på vokalharmonier, hvilket er noget virkelig sjældent inden for bluesmusikken.

– Tilsammen giver disse elementer noget helt specielt, en ”mojo,” siger János Horváth med glimt i øjet og fortsætter:

– Vi laver vokalharmonier helt instinktivt på en europæisk måde, hvilket kommer fra den klassiske musik. Vores musik er harmoni- eller samklangsorienteret, fordi den klassiske europæiske musik er harmoniorienteret.

– Det er bluesmusikken jo ikke, men på én eller anden måde mødtes de to i vores musikalske udtryk. Det var ikke bevidst, at det skulle være sådan. Det skete bare, og sådan er det.

Eklektisk blues

Man kan måske kalde jeres bluesform for eklektisk blues med fokus på vokalharmonier?

– Tjah, vi prøvede bare med flerstemmig sang, og det voksede så til noget unikt.

– Jo, man kan vel godt kalde vores musikalske udtryk for eklektisk blues. Sommetider tænker vi på, om det er godt eller skidt, men det er i hvert fald vidtspændende.

– Nogle publikummer kan virkelig godt lide vores musik, mens andre er mere skeptiske, måske fordi der er så mange forskellige elementer involveret, men for os går det hele op i en højere enhed.

– Nogle gange synes vi, at det måske vil være bedre at spille mere lige ud ad landevejen uden for mange forskellige elementer i musikken. Det er trods alt karakteristisk for flere traditionelle bluesnumre, og vi afsøger stadig det musikalske univers.

– Vi har nu seks års tid på bagen som band, så vi er stadig et relativt ungt orkester, og vi har tiden for os.

Pop

– På vores andet album er der flere sange, der ligger tættere på akustisk pop end på blues, men det passer os helt fint. På dan anden side er vi alle så glade for bluesmusikken, at den altid sniger sig ind i vores musik.

Netop på jeres andet album spiller I en cover version af ”It hurts me too”, populariseret af Elmore James, i en akustisk version.

– Faktisk er vores version baseret på Bob Dylans version, fordi denne har nogle harmonier, der er en smule anderledes, end hvad man ellers hører.

– Det var det, vi kunne lide, plus det, at det var lettere at bruge vokalharmonier i denne udgave. Desuden var det heldigt, at nummeret jo er et meget velkendt standard-bluesnummer, siger János Horváth med et stort smil.

Fred Neil

På det samme album spiller I sandelig også en version af Fred Neils særdeles velkendte nummer ”Everybody’s talking”, der mildest talt ikke har meget med blues at gøre. Er dette et udtryk for jeres eklektiske form for blues?

János Horváth storsmiler, griner og siger:

– Tjah … det er jo et popnummer, vil jeg sige, og valget af den var ikke bevidst, eller målrettet, vil jeg sige.

– Vi kunne – og kan – bare virkelig godt lide den sang, og vi fandt ud af, at der ikke var nogen, der spillede den med band-feeling.

– Vi lyttede til flere udgaver af ”Everybody’s talking”, og de var alle med kun én sanger og én guitar.

– Vi kunne simpelthen ikke finde én eneste bandversion og slet ikke nogen virkelig god udgave. Dét måtte vi jo gøre noget ved, og det gjorde vi så.

Med Tim Lothar

På coveret til jeres og Tim Lothars fortrinlige cd, Traveling blues nights, står der en smule om jeres samarbejde med Tim Lothar, men har du noget at tilføje? Har I for eksempel en ny cd sammen i støbeskeen?

– Ikke endnu, men det kan godt være, at vi laver noget sammen igen. I hvert fald er vi mægtig glade for samarbejdet med Tim, og min klare fornemmelse er, at glæden går begge veje.

– Tim Lothar spillede på en festival på landet i Ungarn to–tre gange. Festivalen hedder Tiszaviág, og finder sted i Szolnok. Festivalen er mangeartet, for der er folkemusik, blues og meget andet godt.

– Tim havde allerede mødt Tamás, og arrangørerne ville gerne have dem til at spille på deres festival for at se, hvordan dét så gik.

– Det gik rigtig godt, og et par år efter spillede Mojo Workings på den samme festival. Tim var der også, og vi jammede sammen over et par af Tims sange. Tim kunne rigtig godt lide vores band, og omvendt.

Materiale nok

– Vi spurgte så Tim, om han ville spille en koncert sammen med os det følgende år. Det ville han godt, og den ene koncert, vi spillede, blev til en turné med fem koncerter forskellige steder.

– Vi optog så alle de koncerter, vi spillede sammen, fordi vi gerne ville have dem dokumenteret.

– Vi snakkede faktisk ikke om, at der skulle komme en cd ud af det, men vi begyndte at lytte til vores optagelser, og det viste sig, at der var flere virkelig store musikalske øjeblikke.

– Vi begyndte så at arbejde med optagelserne, og vi fandt ud af, at der var materiale nok til et godt album, der altså blev til Traveling blues nights.

Andre koncerter

Dette er jeres første besøg i Danmark, men hvor har I ellers spillet, bortset fra i Ungarn naturligvis?

– Ja, det er første gang, vi er i Danmark, og det er godt nok koldt (!), siger János Horváth med et bredt smil, men han mener det!

– Ellers har vi for eksempel spillet flere gange i Slovakiet, fordi det er tæt på Ungarn. Faktisk er Slovakiet jo vores nabo. Der er der nogle spillesteder, som har booket os flere gange.

– Desuden har vi givet koncerter i Tyskland; for eksempel på en 30 år gammel, veletableret jazz-festival i Gronau, som er en lille by, der ligger på grænsen til Holland. Festivalen er meget kendt, og de booker blandt andet flere store amerikanske musiknavne.

– Der har vi spillet to gange. Vi har også spillet i Finland, nærmere betegnet på den store, ligeledes velkendte Puistoblues-festival. Desværre hører jeg, at de hænger lidt i vandskorpen, for de må ikke sælge alkohol mere. Du ved, hvordan det er: En blues festival uden øl er bare nederen, ler János Horváth.

European Blues Challenge

– Vi har også spillet nogle gange i Serbien, og i oktober sidste år spillede vi i Frankrig sammen med Tim Lothar.

– Vi har også spillet i Italien, hvor vi deltog i blueskonkurrencen European Blues Challenge i Torrita di Siena i 2016.

I repræsenterede altså Ungarn til European Blues Challenge?

– Ja, det er rigtigt. European Blues Challenge 2016 foregik på en fredag og den følgende dag, og vi spillede om fredagen.

Så vidt jeg husker, spillede vi som det ottende orkester fredag aften.

– I morgen skal vi spille i Tyskland igen, og det glæder vi os til.

Fremtidsplaner

– Vi fortsætter naturligvis med at spille og med at udvikle vores musik og os selv som musikere.

– Desuden tror jeg, at Tim Lothar har planer om at invitere os til at komme og spille i Danmark igen. Det vil vi mægtig gerne, for vi er som sagt meget glade for vores samarbejde.

– Der er også folk fra de spillesteder, vi lige har spillet på i Danmark, der gerne vil booke os igen.

– Vi ville i øvrigt gerne have spillet i Aalborg i år, for der er et ungarsk lokalsamfund, men de kunne ikke presse os ind i deres program.

Til gengæld overværede nogle af de lokale ungarere fra Aalborg en af vores koncerter forleden, og de ville gerne booke os, så forhåbentlig kommer vi til at spille i Aalborg – og andre steder i Danmark – inden alt for længe, slutter János Horváth med et lunt smil.