Tekst: Jakob Wandam
Paul Banks’ album Bones and love bombs udkom oprindeligt i 2003. På det tidspunkt var cd’en ubestrideligt det foretrukne musikmedie, og det var da også i det format, at albummet blev udsendt.
Siden er der som bekendt sket ting og sager med musikforbruget, og derfor har Paul Banks nu valgt at udgive Bones and love bombs som vinyl-lp i samarbejde med Turn It Over Records. Der bliver fremstillet et begrænset oplag på 300 nummererede eksemplarer, som bliver sat til salg til maj, men allerede nu har man mulighed for at forudbestille Bones and love bombs her.
24 timer
Paul Banks
Foto: Jakob Wandam
Bones and love bombs blev indspillet på blot 24 timer i guitaristen Aske Jacobys sommerhus. Jacoby og Banks agerede producere, og John Fomsgaard indspillede og miksede pladen.
Musikerne på albummet var Paul Banks (vokal, akustisk og elektrisk guitar), Aske Jacoby (akustisk og elektrisk guitar, kor), Gustaf Ljunggren (mandocello, violin, elguitar), Fredrik Damsgaard (bas), Kresten Osgood (trommer), Rune Olesen (percussion), Jakob Dinesen (tenorsaxofon), Mads Hyhne (trombone) og Kasper Tranberg (kornet).
Når Bones and love bombs udkommer på vinyl, er albummet blevet ”remastered og re-mixed fra de originale optagelser” af John Fomsgaard og Paul Banks selv, så der er blevet kræset for vellyden.
Spændstig folk
Om Bones and love bombs skrev Frederikke Davidsen-Bille dengang i 2003 blandt andet i Soundvenue: ”Spændstig folk serveret med en fuldfed bluesy tone, uhøjtideligt kor og god stemning – med en enkelt stjernekaster? Ja tak!” Magasinet kvitterede med 4 stjerner af 6 mulige.
Paul Banks
Foto: Jakob Wandam
Gaffas Ivan Rod var lidt mere tilbageholdende og gav 3 ud af 6 stjerner: ”For så vidt angår det genremæssige afsæt, overrasker han ikke på Bones And Love Bombs. Men cd’ens udtryk som sådan er alligevel overraskende denne gang – mere stoftligt, mere levende … Men ellers må man sige, at Banks fortsat har svært ved at udfylde sine musikalske skabeloner.”
Bones and love bombs indeholder nogle af Paul Banks’ mest selvbiografiske sange som ”Meet the folks” og ”Hannah”. Musikalsk spænder albummet over blues, folk og jazz i det miks, som man efterhånden kender Paul Banks for – med adskillige arrangementsmæssige overraskelser undervejs.