Tekst og foto: Jakob Wandam
Samantha-Antoinette & Hidden Agenda er det officielle navn for det samarbejde, der er opstået mellem den engelske blues-, jazz-, soul- og gospelsangerinde Samantha-Antoinette Smith, der også som Samantha Smith har optrådt med Big Creek Slim Band, og den danske kvintet Jazz Five, der excellerer i New Orleans-rhythm & blues og har fem cd-udgivelser bag sig.
Sidste år udsendte Samantha-Antoinette & Hidden Agenda de to digitale singler ”Good rockin’ daddy” og ”Roll out of this hole” (de kan blandt andet høres på Spotify), og i oktober 2018 er de atter samledes for at spille tre koncerter sammen.
Fødselsdag
Den første af disse koncerter fandt sted fredag den 5. oktober på Charlie Scott’s i København, hvor man fejrede spillestedets 9-års fødselsdag. Det foregik i høj stemning, og et talstærkt publikum kunne først se og høre Kiri Martini & Mads Søndergaard (med Morten Ærø på trommer og gæsteoptrædener af Björn Ingelstam og Johan Bylling Lang), inden Samantha-Antoinette & Hidden Agenda indtog scenen cirka kl. 22.15.
Jonas Starcke og Stefan Andersen
Bandet bestod af Samantha-Antoinette på vokal og lejlighedsvis tamburin, Jonas Starcke på bas og kor, Stefan Andersen på trommer, Johan Bylling Lang på alt- og barytonsaxofon, Esben Hillig på klaver og i dagens anledning Björn Ingelstam på trompet som stand-in for Jazz Fives sædvanlige femtemand, tenorsaxofonisten Jeppe Zacho.
Åbningsnummeret var Chris Kenners ”Something you got” og lagde straks linjen for et sæt, der var præget af jump blues og rhythm & blues i New Orleans-stil. Jonas Starckes bas lagde en solid bund for den første af mange fine soloindsatser fra Björn Ingelstam.
Nonchalant
Den svenske trompetist optrådte meget afslappet og nonchalant, gerne med en fadøl i den ene hånd og trompeten i den anden. Men det var sådan set bare symptomatisk for den løsslupne og uformelle stemning på Charlie Scott’s, hvor der koncerten igennem blev danset ihærdigt foran scenen.
Johan Bylling Lang og Björn Ingelstam
Det skete i første sæt til tonerne af blandt andet singlen ”Good rockin’ daddy” (oprindeligt indspillet af Etta James og skrevet af Joe Bihari og Richard Berry) samt standarder som Fats Dominos ”I’m walkin’” og Bobby ”Blue” Bland-hittet ”Turn on your love light”.
Der blev dog også plads til mindre kendte perler som den funky ”I’m qualified”, indspillet af Clarence Carter i 1968, og Magic Sams ”That’s why I’m crying”, udgivet samme år og fortolket syv år senere af Koko Taylor. Samantha-Antoinette sang denne soulfulde slow blues med stor overbevisning, ledsaget blandt andet af fint klaverarbejde fra Esben Hillig, og det blev et vokalt højdepunkt i første sæt.
Ny komposition
Samantha-Antoinette
Den funky ”Blues bumps” var en ny komposition af Johan Bylling Lang, og den gav anledning til en fed blæserduet mellem ham og Björn Ingelstam. I det hele taget gjorde Bylling Lang og Ingelstam det fremragende med medrivende jump blues-spil og en pragtfuld tone i Ingelstams trompet.
Der var indimellem småproblemer med lyden, og spillet var af og til mere løssluppent end tight. Det blev dog mere end opvejet af de stærke solopræstationer, af Samantha-Antoinettes flotte vokalarbejde og af den festlige stemning, som bestemt ikke blev ringere af sangerindens britiske charme og glade optræden.
Blues-åre
Koncertens andet sæt blev indledt med fødselsdagssang for Charlie Scott’s – forestået af bandet og publikum – inden Samantha-Antoinette sluttede sig til orkestret og indledte Robert Parkers ”Barefootin’”. Dette uptempo-rhythm & blues-nummer fik gang i danserne igen og bød desuden på herlige soloer af Björn Ingelstam og Esben Hillig. Dem kom der flere af, og ikke mindst Ingelstam fik af og til virkelig ramt en helt fantastisk blues-åre.
Stefan Andersen, Johan Bylling Lang, Björn Ingelstam, Esben Hillig
Blandt højdepunkterne i dette sæt var en funky ”Do your thing”, hvor Samantha-Antoinette måtte ned blandt publikum og tiljuble en solo-spillende Johan Bylling Lang. Også Titus Turners ”Sticks and stones” fungerede rigtig godt i Ray Charles’ mambo-influerede arrangement og med forrygende sammenspil mellem blæserne.
Allerbedst blev det dog med New Orleans-klassikeren ”St. James Infirmary”. Den blev indledt på klaveret, inden Björn Ingelstam tog over med fremragende, glasklart solospil, og Stefan Andersen sluttede sig til med marchtrommer i begravelsestempo. Virkelig godt!
Samantha-Antoinette & Hidden Agenda sluttede af med Etta James-klassikeren ”Tell mama” og singlen ”Roll out of this hole”, der naturligvis var det perfekte finale-nummer.
God figur
Samantha-Antoinette
Bluesnews.dk anmeldte Samantha-Antoinette Smith på sidste års Den Blå Festival i Aalborg (læs her og her), og lige som dengang gjorde hun på Charlie Scott’s en rigtig god figur. Publikumskontakten er i top; hun forstår kunsten at ”læse” et publikum og eje et venue, hvad enten det drejer sig om Toldbod Plads’ open air-scene eller et lille intimt spillested som Charlie Scott’s, og hun charmerer tilhørerne med sit miks af bramfri blues mama og fnisende skolepige.
Først og fremmest er der dog selvfølgelig stemmen, og atter kunne man konstatere, at Samantha-Antoinette er lige så godt hjemme i jump blues og rhythm & blues som i soul’ede slow blues-ballader. Hun har en klassisk bluesstemme, der er skolet og disciplineret gennem årtier med det højt respekterede London Community Gospel Choir, og det kan høres, at hun har teknikken i orden.
Jonas Starcke, Samantha-Antoinette, Johan Bylling Lang, Björn Ingelstam
Sammensætningen med Jazz Five er et godt og oplagt koncept. Ikke blot ser de ud til at nyde hinandens selskab og musikalske bidrag, de falder også smukt i hak, når man hører dem. Nok fremstod Jazz Five/Hidden Agenda mindre disciplinerede på Charlie Scott’s, end de før er set (læs f.eks. her), men deres tekniske formåen og flair for New Orleans-stilen er så indgroet, at de også fint kan bære mindre stramme tøjler.
Her på Bluesnews.dk håber vi, at samarbejdet Samantha-Antoinette & Hidden Agenda også udmønter sig i flere indspilninger.