Tekst: Jakob Wandam
Foto: Frank Nielsen
Sidste år udgav den frederikshavnske blues-trubadur Tim Lothar live-albummet Traveling blues nights (læs anmeldelse her), der dokumenterede hans samarbejde med det ungarske ensemble Mojo Workings.
Pladen blev i begyndelsen af 2018 fulgt op af en mini-Danmarksturné, der kulminerede ved arrangementet ”Tim Lothar’s Roots” i Maskinhallen i Frederikshavn (læs anmeldelse her).
Bluesnews.dk var i Maskinhallen og skrev dengang blandt andet: ”Indimellem er man som koncertgænger så heldig at være vidne til, at magi opstår på scenen. Når alt går op i en højere enhed i en sådan grad, at det sågar overrasker musikerne, føler man som publikum, at man er nærmest urimeligt heldig at være netop på dét sted, på dét tidspunkt.”
I denne måned, september 2018, vender Mojo Workings tilbage til Danmark for atter at spille med Tim Lothar, og det er med at gribe chancen, hvis man vil høre denne velanmeldte konstellation i levende live.
De spiller nemlig kun tre koncerter, og alle tre finder sted i uge 37, nærmere bestemt den 13., 14. og 15. september. Samtidig er det Tim Lothars sidste turné i Danmark med Mojo Workings.
De tre koncerter finder sted her:
- Torsdag den 13. september kl. 20: Paletten, Viborg (billetter her)
- Fredag den 14. september kl. 20.30: Kulturstationen, Vanløse (billetter her)
- Lørdag d. 15. september kl. 22: KulisseLageret, Horsens (billetter her)
Læs Bluesnews.dk’s interview med János Horváth fra Mojo Workings her.