Vellykkede Bluesfestivaler i både Horsens og Frederikshavn.

To af landets største bluesfestivaler løb af stablen i weekenden, 1-2 november. Både i Horsens og Frederikshavn var der således linet op med programmer præget af internationale topnavne. Således var Blues Festivalen i Horsens ‘headlinet’ af Eddie Clearwater og Canned Heat og en solid lineup af internationale, nationale og lokale bluesartister. Thorbjørn Risager modtog Blueskartellets Ærespris om lørdagen. “Thorbjørn Risager brænder igennem, uanset hvor man ser ham. På scenen, i studiet, på skærmen, og altid med fokus på den blå tone og den blå følelse, han er en fornem repræsentant for. Hans stemme er ganske enkelt skabt til blues”, sagde blueskartellets formand, Carsten Mellson.
Det var sjette gang, prisen blev uddelt. De tidligere modtagere af Blueskartellets Ærespris er Jens Juul, Mike Andersen, Ronni Boysen, Ole Frimer og Uffe Steen. Prisen uddeles til en dansk blueskunstner, der har gjort en ekstraordinær indsats for det danske bluesmiljø.
“Vi er utroligt glade efter en forrygende festival med en fantastisk stemning begge dage. Hele vejen igennem har vi haft et særdeles højt musikalsk niveau, og vi er nået ud i mange af bluesmusikkens mangfoldige kroge – og netop variationen vil fortsat være et af festivalens varemærker, også til næste år. Publikum må gerne opleve genkendelsens glæde, men vi vil også gerne overraske og udfordre dem lidt”, siger Carsten Mellson…

Blueskartellets Ærespris til Uffe Steen

Unik og populær guitarist blev årets modtager af blues-pris i Horsens.

Blueskartellet i Horsens uddelte ved årets festival sin årlige Ærespris. Det skete, som traditionen byder, i forbindelse med Bluesfestivalen på Horsens Ny Teater og Kulisselageret.
Prisen, der består af en skulptur udført af billedhugger Filip Møller og som er sponseret af Bank Nordik, gik i år til guitaristen Uffe Steen.

Ronni Busack Boysen modtager ærespris.

Tilbage i november afholdte Blueskartellet i Horsens deres årlige bluesfestival. Ved den lejlighed blev der også overrakt foreningens ærespris. Prisen med det ordrette navn “Blueskartellets BankNordik-ærespris” gik til det danske guitar-es Ronni Busack Boysen (nyd Ronni’s autenstiske slideguitar i ovenstående video).