,

Copenhagen Blues Festival: Mississippi Heat lørdag aften på Bartof Station.

a113fb3d-379a-4ea1-abbb-eec125a09997Mississippi Heat er et Chicago baseret blues band med det løfterige motto:
“Traditional Blues with a Unique Sound”. Bandleder og mundharpespiller Pierre Lacocque fortæller, at deres musikalske stil har rødder i Chicagos gyldne 50’er lyd, stærkt inspireret af blues giganter som Muddy Waters, Jimmy Rogers, Jimmy Reed, Little Walter, Sonny Boy Williamson og Junior Wells. Lacocque sagde i et interview i 2014: ”Det er den musikalske historie og arven fra afro-amerikanske musikere, som virkelig har haft betydning for mit spil, men også hvide harmonikaspillere som Paul Butterfield og Charlie Musselwhite, har inspireret – men vi ønsker også at bringe noget nyt og spændende til kulturen”.
Pierre har som orkesterleder og komponist haft en klar vision siden bandets
start i 1991. Hans mantra er klart og fokuseret, og bandet har altid haft en tæt ensemblelyd. Alle musikerne bliver ‘featured’ på lige fod og er velkomne til at bidrage med noget på scenen og på optagelser. Det gælder også de ‘special guests’, som tit og ofte inviteres med på både koncerter og plader.

,

Copenhagen Blues Festival: B.B. KING – “IN LOVING MEMORY”

index

 

2015 blev året, hvor bluesmusikken mistede sin absolut største ambassadør – Riley B King. B.B. King ville være fyldt 90 i september i år, men døde 14. maj i sin hjemby, Las Vegas.

I forbindelse med årets Copenhagen Blues Festival afholder Amager Bio en mindekoncert med et flot line-up, der på bedste vis vil hylde B.B. og hans lange flotte karriere.
Hyldesten leveres af et fantastisk hold af sangere og musikere, som utvivlsomt vil give en fyldt Amager Bio en bluesoplevelse af de mere mindeværdige.
Med stort fokus på B.B. King som både guitarist, og ikke mindst sanger, vil artisterne give deres bud på en lang række sange, backet af et fantastisk husorkester.

,

Så er det igen tid til Copenhagen Blues Festival.

Skærmbillede 2015-09-20 kl. 19.53.44Så er det efterår og igen tid til bluesfestival i København. Fra tirsdag den 22. september og de næste 5 dage præsenterer festivalen for 15. gang en farverig palet af bluesmusikkens mange forskellige stilarter å byens spillesteder.

Blues er mange ting, fuld af tradition, men også i konstant udvikling, og festivalen gør som altid sit bedste for at opfylde sit musikalske formål, som er at vise de blå stilarter så flot og varieret som muligt, helst i god balance mellem tradition og nye udtryk, og at holde så høj international kvalitet som muligt, og altid med højt hævet fane for dansk bluesmusik

,

Copenhagen Blues Festival fra 24. til 28. september 2014

Skærmbillede 2014-09-13 kl. 16.03.51København + september = bluesfestival.
Sådan er det også i år, festivalens 14. årgang.
Fra onsd. d. 24. september og 5 dage frem, byder vi indenfor på.
byens spillesteder til en bred vifte af bluesmusikkens mange stilarter.

Blues er mange ting, fuld af tradition, men også i konstant udvikling, og festivalen gør sit bedste for opfylde det musikalske formål: at præsentere de blå stilarter så bredt og varieret som muligt, i god balance mellem tradition og nye udtryk, at holde så høj international kvalitet som muligt, og altid med højt hævet fane for dansk bluesmusik.

FESTIVAL PROGRAM 2014

Festivalen byder i år på 55 koncerter og arrangemanter på 18 scener rundt om i byen. Koncerterne ligger, så publikum kan nå rundt til 3-4 spændende navne hver dag…

Årets bluespriser gik til…

Fredag den 27. september i Huset-KBH, blev der ved et særskilt arrangement under Copenhagen Bluesfestival, uddelt priserne for ”Årets Danske Bluesudgivelse” og “Årets Danske Bluesnavn 2013”. Aftenens vinder blev Thorbjørn Risager for udgivelsen ”Dust & Scratches” (Cope Records). Samtidig blev prisen “Årets Blues Navn” uddelt til guitarristen Ronni Busack-Boysen. Boysen modtog bl.a prisen for sit betydelige virke på den danske og internationale bluesscene og for sit modne, veldefinerede og virtuose guitarspil.

Glade Prismodtagere.
Glæden hos Thorbjørn Risager over at have vundet prisen var ikke til at tage fejl af: “Hele bandet er super glade for den her pris. Gruppen af nominerede var nogle rigtig gode navne, så det betyder rigtig meget, at det var os der fik statuetten med hjem. At vi får den her pris, er for os, og også for hele bluesscenen, jo en officiel anerkendelse af det hårde arbejde vi går og laver. Det giver os da helt sikkert blod på tanden, i forhold til at lave en ny plade og ikke mindst komme ud og spille.”

Også Ronni Busack-Boysen virkede rørt og takkede sine nærmeste musikalske kolleger og konkluderede at cirklen var sluttet ved at spille med Muddy Waters søn, Mud Morganfield.