Under radaren: Hans Knudsen

Tekst: Jakob Wandam

Pianisten og sangeren Hans Knudsen modtog æresprisen Årets Danske Bluesnavn i 2014. Alligevel er der mange danske bluesfans, der ikke er specielt godt bekendt med Hans Knudsen og hans musik. Det skyldes muligvis, at Hans Knudsen oftest bevæger sig den del af bluesen, som gnubber skuldre med jazz i subgenrer som jump blues, boogie-woogie og rhythm & blues.

I artikelserien ”Under radaren” kaster vi hver gang lys over en dansk bluesmusikers bagkatalog og giver et overblik over hans eller hendes indspilningskarriere – også når den bevæger sig ud over bluesens snævre grænser, rækker mange år tilbage eller af andre grunde omfatter udgivelser, der er smuttet under radaren hos Bluesnews.dk.

Med denne artikel og Spotify-playlisten nedenfor ved hånden kan du gå på opdagelse i Hans Knudsens fyldige diskografi, der samlet set kan læses som et kærlighedsbrev til blues og traditionel jazz.

Banjo

Hans Knudsen begyndte musikerkarrieren i den traditionelle jazz og spillede dengang slet ikke klaver, men guitar og banjo – i hvert fald i indspilningssammenhæng. Han spillede blandt andre med trommeslageren Søren ”Doc” Houlind og var medlem af Søren Houlind’s Copenhagen Ragtime Band. Optagelser med dette orkester fra Jazzhus Montmartre og Jazzhus Vingården i København 1972, med Knudsen på banjo, kan høres på albummet Collegiates 1972, der udkom på cd i 2005.

Sammen med Søren Houlind kan Hans Knudsen også høres som backing for New Orleans-musikere som saxofonisten og klarinettisten Paul ”Polo” Barnes (International jazz band, indspillet i Vognporten i København 1973) og trompetisten Thomas Jefferson (Thomas Jefferson’s International New Orleans Jazz Band, indspillet på Tårbæk Kyst Collegium 1974).

Hans Knudsen spillede også banjo bag klarinettisten Butch Thompson (som også er pianist, men ikke her) på tre numre indspillet i 1974 og bl.a. udgivet på 1975-albummet Søren Houlinds Copenhagen Ragtime Band. Et tidligt højdepunkt i karrieren kom, da Hans Knudsen sammen med Søren Sørensens Swing Cats spillede guitar bag den amerikanske rhythm & blues-sanger Roy Brown i Vognporten i 1978. Der er dog ikke udgivet optagelser herfra.

Hovedinstrument

Fra omkring 1980 var det dog klaveret, der var Hans Knudsens hovedinstrument. Han var blandt andre inspireret af Roosevelt Sykes og Little Brother Montgomery, som han havde set live i København i 1960’erne. Det var også her – cirka 1980 – at Hans Knudsens karriere som professionel musiker begyndte.

Sammen med blandt andre Kenn Lending og Peter Nissen dannede Hans Knudsen bluesbandet Damernes Magasin, der udgav et enkelt album, Mood indigo i 1981. Pladen indeholdt bluesstandarder som ”Kansas City”, ”One scotch, one bourbon, one beer” og ”Everyday I have the blues”.

Begyndelsen af 1980’erne var også indledningen på et langvarigt samarbejde (og venskab) med amerikanske Lillian Boutté. New Orleans-sangerinden turnerede ofte i Danmark, og fra 1984 til cirka 1990 var Hans Knudsen pianist i hendes band.

Music Friends

Lillian Boutté and her Music Friends med Hans Knudsen på klaver optrådte første gang på live-antologien Femø Jazz live ‘84, vol. 1 med nummeret ”You’re changed” [sic]. Hans Knudsen var også med på Lillian Bouttés turnéer i udlandet, som blandt andet bragte dem til Ascona i Schweiz. På lp’en Festa New Orleans Music Ascona (1985) høres Hans Knudsen med Lillian Boutté and her Music Friends på nummeret ”June night”.

Ikke mindst spillede Hans Knudsen på en række studie- og live-plader udgivet i Lillian Bouttés eget navn: I sing because I’m happy (1985), Music is my life (1986), Let them talk (1986) og Hold on (1987) samt Live auf Wasserschloss Graven (udgivelsesår ukendt).

Repertoiret på pladerne spænder fra traditionel jazz og classic female blues over great American songbook-standarder til gospel og spirituals. Ud over at betjene tangenterne var Hans Knudsen lejlighedsvis arrangør, og sammen med Lillian Boutté skrev han sangen ”Music is my life”, der blev titelnummer på hendes 1986-album.

Solist

I 1989 spillede Hans Knudsen klaver (og sang kor) på fire numre med den belgiske trommeslager Didier Geers. Ud over Knudsen medvirkede blandt andre saxofonisten Steen Vig og sangerinden Janet Harrington. Indspilningerne udkom på cd i 1997 på albummet It ain’t the meat, it’s the motion.

Året efter sprang Hans Knudsen ud som solist og dannede Hans Knudsen Jump Band. Hermed kunne han selv sammensætte det brede repertoire af oldschool klaverblues, jump blues, jazz, ragtime med mere, som siden har kendetegnet hans karriere.

Hans Knudsen Jump Band akkompagnerede Steen Vig på Femø Jazz Festival i 1991, hvilket blev foreviget på deres fælles album med samme titel. Jumpbandet bestod på dette tidspunkt af Søren Kirk (trompet), Jens Sølund (bas), Thorkild Møller (trommer) og Hans Knudsen (klaver og vokal).

Et par måneder forinden havde Knudsen og Sølund været en del af banjospilleren Michael Bövings Rhythmakers sammen med blandt andre Didier Geers, Ole ”Fessor” Lindgreen og saxofonisten Hans Leonardo Pedersen, da de indspillede et album med den amerikanske trompetist Bill Dillard. Pladen hed opfindsomt nok Bill Dillard with Michael Bövings Rhythmakers og blev udgivet på cd i 2002.

Første album

På velgørenhedspladen Jazzteltet – udgivet af Lokalforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Hillerød – var Søren Kirk ude af Jumpbandet, erstattet af Hans Leonardo Pedersen, og trommerne blev nu betjent af Henrik Simonsen. Hermed var Hans Knudsen Jump Band etableret i den formation, de stadig optræder i i dag. Jazzteltet indeholder to numre med Hans Knudsen Jump Band, ”Ain’t gonna give nobody none of my jelly roll” af Spencer Williams og ”She wants to sell her monkey” af Tampa Red.

Hans Knudsen Jump Bands første album i eget navn kom i 1995 og bar titlen So long John. Ud over den faste kvartet medvirkede også guitaristen Jacob Fischer, og på tracklisten var blandt andet Hans Knudsen-favoritter som ”Pallet on the floor” og ”Ain’t nobody’s business”.

So long John var indspillet i december 1994, få dage efter at Hans Knudsen havde været i studiet med den legendariske New Orleans-trompetist Milton Batiste og Peter Nissens New Orleans Jazzband. Det resulterede i albummet The spirit of New Orleans 6, som udkom i 1997.

Femø Jazz Festival

Hans Knudsen var fortsat fast inventar på Femø Jazz Festival, og på live-antologien Femø Jazz – best of 1995/1996 finder man Hans Knudsen Jump Band med bluesstandarden ”Nobody knows you when you’re down and out”.

Børge ”Biceps” Jensen er et af de store, men i høj grad ubesungne navne i dansk blueshistorie. Han indspillede i 1996 albummet Easy Street, der dog først udkom i 1998. Hans Knudsen spillede på det zydeco-inspirerede nummer ”Anna Lee” sammen med blandt andre Esben Just.

Den sønderjyske trompetist Valdemar Rasmussen har lige som Hans Knudsen en fortid med Steen Vig, og det samme har Jumpbandets bassist Jens Sølund. Sammen med saxofonisten Finn Odderskov og trommeslageren Thorkild Møller dannede de i 1997 gruppen Rockin’ in Rhythm, som udgav en cd med samme titel. To numre fra albummet, ”Trumpet creeper” og ”Pærevælling”, fandt senere vej til Valdemar Rasmussens opsamling Jazz på sønderjysk (2012).

Rockin’ in Rhythms live-version af Sidney Bechets “Perdido Street stomp” kan desuden høres på Riverboat Jazzfestival ’98.

Boogie-woogie

Hans Knudsen Jump Band havde spillet på Riverboat Jazzfestival i Silkeborg allerede året før. Man kan høre deres version af ”Ol’ man river” (fra musicalen Show boat) på albummet Riverboat Jazzfestival ’97. Her var Hans Knudsen også en del af Boogie Woogie Battle, en ad hoc-klavertrio med Ivory McCormack og Kim Nedergaard. De spillede Pete Johnson & Joe Turners legendariske boogie-woogie-hit ”Roll ’em, Pete”.

Hans Knudsen Jump Band var i 1997 endvidere gæster på rhythm & blues-sangeren og -guitaristen Henrik Barners soloalbum Lights out boogie. De spillede på to numre, ”Good rockin’ tonight” og ”Sittin’ on it all the time”.

1997 var også året, hvor Hans Knudsen Jump Band udsendte deres andet album, Jump in Focus. Pladen havde fået navn efter studiet Focus Recording i København (nu The Village Recording), hvor numrene var indspillet live i maj samme år. Her blev Jumpbandet suppleret med Festival Horns, der blandt andre talte basunisten Erling Kroner, samt på et enkelt nummer Fessor, der også producerede albummet. På tracklisten var blandt andet flere Fats Domino-numre og også et par originale kompositioner af Hans Leonardo Pedersen.

Dan Klarskov

Hans Knudsen har været en flittig gæst på andre bluesmusikeres plader. En af dem er guitaristen Dan Klarskov. Klarskov har udsendt i alt tre album, og Hans Knudsen medvirker på dem alle. Det første kom i 1998 og hed Dan Klarskov & the Honey Drippers; her spiller Hans Knudsen på seks skæringer. The blues is a feeling fulgte i 2001 (med Hans Knudsen på fem numre), og endelig var Hans Knudsen med ved indspilningen af live-cd/dvd’en Blues at Dexter, hovedsageligt optaget på det odenseanske spillested i 2006.

I 1999 var Hans Knudsen en del Frank White & Mighty Blue, en slags supergruppe, som ud over solisten Frank White også blandt andre omfattede guitaristerne Ronni Boysen og Mike Andersen. De indspillede albummet Soulsearching city streets, der udkom i 2000.

Året efter var Hans Knudsen gæst hos Swing Cats, Søren Sørensens rhythm & blues-band, som Hans Knudsen havde backet Roy Brown sammen med helt tilbage i 1978. På 2001-albummet From New Orleans to rock’n’roll kan man høre Hans Knudsens klaver på tre skæringer, ”Choo-choo-choo-boogie”, ”Kansas City” og ”When a man loves a woman”. Hans Knudsen indgik også i Swing Cats’ opstilling på albummet Swingcats live [sic], der blev optaget på Femø Jazzfestival i 2003 og udkom to år senere.

Inden da havde Hans Knudsen optrådt med The Ronald Andersen Special Edition Band i Silkeborg; herfra kan man høre nummeret ”Heavy artillery” på Riverboat Jazzfestival 2001.

Caldonia

Tredje album fra Hans Knudsen Jump Band udkom i 2002 med titlen Caldonia. Igen var der tale om live-optagelser, denne gang fra en koncert i Pakhuset i Nykøbing Sjælland samme år. Elith ”Nulle” Nykjær og Kim Menzer var med som gæster.

På antologien The Copenhagen blues sessions vol. 1, udgivet af Copenhagen Blues Festival i 2003, optrådte Hans Knudsen på et enkelt solo-nummer, favoritten ”Ain’t nobody’s business if we do”. Nummeret var en live-indspilning fra Bar’Blues i København i 2002.

I 2004 var Hans Knudsen gæstepianist på tre numre på Troels Jensen & the Healers’ Look this way (”Pack up and go”, ”Confessin’ my love” og ”Somebody shot the blues”). Hans Knudsen og Troels Jensen kunne sammen med Jumpbandet og sangerinden Janne Lærkedal endvidere høres på Cornelis Vreesvijk-hyldesten Cornelis på danska, hvor de gav nummeret ”Lasse Lille blues”. Samme hold, dog uden Troels Jensen, spillede ”Barndommens land” til ære for Benny Andersen på albummet Til Benny fra pigerne.

Sorgenfri Kirke

Hans Knudsen har været en hyppig gæst ved koncerter i Sorgenfri Kirke. I 2005 indgik han i Norbert Susemihl’s Joyful Gumbo her, og tre numre fra koncerten kan høres på Sorgenfri Kirke – church concerts 2004-2005, vol. 5. I 2006 var Hans Knudsen tilbage i Sorgenfri, denne gang med Fessor’s Jazz Kings. Tre numre herfra er med på Sorgenfri Kirke – church concerts 2006-2007, vol. 6.

Det gospel-orienterede album Swing low sweet chariot (2014), også med Fessor and his Jazz Kings, var ligeledes indspillet her i 2012, og det samme gjaldt ikke overraskende Live i Sorgenfri Kirke (2017), hvor Fessor and his Jazz Kings og Hans Knudsen Blues Combo (med guitaristerne Ronni Boysen og Oscar Mukherjee) spillede hver for sig og sammen i forskelige kombinationer ved en koncert i 2015 (læs anmeldelse her).

Også pladen Lillian Boutté meets Zebrass (2014) var optagelser fra Sorgenfri Kirke, indspillet i 2013. Her blev Hans Knudsen genforenet med sin gamle veninde og samarbejdspartner fra 1980’erne, idet han var en del af bandet Zebrass sammen med Thomas Obenhausen Jakobsen, Tobias Leonardo Pedersen og Hans Leonardo Pedersen. Zebrass udgav også et album i eget navn, nemlig Utraditionel jazz, der udkom i 2013.

Endnu et album

Inden da var det dog blevet til endnu et album med Hans Knudsen Jump Band, Every day we have the blues fra 2011. Det var igen Pakhuset i Nykøbing Sjælland, der havde været vært for en koncert i 2009, lige som der var optagelser fra Strandpavillonen i Hornbæk samme år. Troels Jensen medvirkede på guitar og sang på seks skæringer.

I 2015 fulgte Hans Knudsen op med Run me down. Dette album var en del af en serie cd’er, der blev indspillet og udgivet i forbindelse med den årlige UNESCO’s International Jazz Day. Andre kunstnere i serien har været Miriam Mandipira, Chris Tanner, Björn Ingelstam og Kristin Korb.

På Run me down medvirkede medlemmerne af Jumpbandet samt Troels Jensen, Fessor, sangerinden Kira Martini og bassisten Ole Skipper Mosgaard.

Åbenlyst kærlig tilgang

Også i 2015 spillede Hans Knudsen en koncert på Femø Jazz Festival som medlem af Fessors New Orleans Stompers. Den udkom på cd året efter under den opfindsomme titel Live at Femoe Jazz Festival 2015.

Det seneste, vi har set på pladefronten fra Hans Knudsen, har været Two generations (2016), en duo-plade med den unge klaver-virtuos Christian Bundgaard. Albummet indeholder live-optagelser fra spillestedet Charlie Scott’s i København, hvor de to pianister bakkes op af blandt andre saxofonisten Johan Bylling Lang (fra Jazz Five) og Ronni Boysen (læs anmeldelse her).

Fællesnævneren for hele Hans Knudsens produktion har været en åben og åbenlyst kærlig tilgang til bluesmusikken, som ikke lader sig afgrænse af snævre genrebetegnelser. Kald det blues, jazz, ragtime, rhythm & blues, jump, boogie-woogie, gospel, spirituals … Hans Knudsen er hjemmevant i det hele og spiller en stor rolle i netop at formidle de forskellige afroamerikanske musikformer til danske musikelskere på tværs af genre- og publikumsskel.