I ”det mørke Jylland,” nærmere betegnet i Ikast, blev et af Danmarks største, men stort set uopdagede, blues-talenter til. Det drejer sig om sangeren, guitaristen og sangskriveren Big Creek Huggy Bear, hvis borgerlige navn er Marc Rune.
Imidlertid er Marc Rune på det seneste kommet mere frem i lyset end det har været tilfældet i mange år, for sammen med sit orkester The Cockroaches vandt Marc Rune nemlig sidste år Danish Blues Challenge.
I dag kalder Marc Rune/Big Creek Huggy Bear sig Big Creek Slim, og nu er den tidligere blues-krammebamse, der også hyppigt bliver kaldt ”den hvide neger fra Ikast,” snart på vej til Riga, Letland, med The Cockroaches for at forsvare de danske farver, når de deltager i den fjerde European Blues Challenge (EBC), der afvikles den 11. – 12. april 2014…