Fra jazzdanmark.dk:
Onsdag den 23. september blev Copenhagen Blues Festival skudt i gang med to prisoverrækkelser og dobbeltkoncert i Amager Bio. Mike Andersen løb med en Danish Music Award for ”Årets Danske Bluesudgivelse”, mens Big Creek Slim modtog festivalens ærespris som ”Årets Danske Blues Navn”.
Der var lagt op til blues i lange baner, da Copenhagen Blues Festival onsdag aften åbnede dette års festival med en dobbelt prisfest og koncert. Ud over koncerten med sidste års vinder af en DMA Blues, Thorbjørn Risager & The Black Tornado og amerikanske John Németh, blev der også overrakt to priser i form af en Danish Music Award for ”Årets Danske Bluesudgivelse” og Copenhagen Blues Festivals egen pris ”Årets Danske Blues Navn”.