Af: Kenth K. Nielsen
Ole Frimer Band har netop udsendt et live-album, Live at Blues Baltica. Der er tale om indspilninger fra foråret 2014 fra en blues-festival i Eutin, Tyskland. Med dette album vender Ole Frimer Band tilbage til den mere klassiske blues-musik. Eller man skal måske rettere sige fortsætter med den mere klassiske blues. På albummet fra 2014, tog bandet hul på en mere nordisk, dansksproget blues-stil, men den klassiske blues har hele tiden været en del af repertoiret også.